Der var engang en far..

Eva skriver:



Åh, ja...det kan blive en dyr en-smiler- og han sagde da også i dag hvornår han måtte få en hest selv...om fire år, når du er ti år, sagde jeg...så må vi se om det stadig har interesse-smiler
Ved du hvad jeg skal købe til ham af tøj, støvler osv...og hvor..kan det købes brugt??
Knus Eva..som vidst skal lære en masse nyt nu...og ikke mindst vænne sig til lugten-griner

Tror du kan finde brugt på DBA eller de gule sider:-)

Rosa skriver:

Hej Eva.
Tillykke med den lille rytter og med at du lod ham følge sit hjerte .

Du skal først og fremmest købe en hjelm til ham - mange starter ud med at bruge deres cykelhjelm, det er også fint. Så skal han have nogle gummistøvler og evt senere rigtige sorte ridestøvler med den lille hæl på så foden ikke skrider i stigbøjlerne Og så kan man se på om han skal have rigtige ridebukser med noget skridsikkert stof på indersiden af benene og rumpen.

Jeg elskede det som barn og ville ønske jeg havde mulighed for at ride den dag i dag Og der var masser af drenge på den rideskole jeg gik på...

Tak-smiler- han lånte en hjelm derude i dag, men må hellere få fat i en så....gummistøvler havde han på, men i dag red de bare uden sadler og holdt i den der man eller hvad den hedder-smiler- men hvor var han bare sej...bliver lidt stolt, især når det er noget jeg ikke selv har turde eller ville...sejt...
Knus Eva..

Eva skriver:



Han er bare så glad ved det og glæder sig til han skal strigle (eller hvad det her-smiler) hesten i næste uge...den udstråling han havde da han sad på den hest, det var bare det hele værd og så ellers mig med den hest jeg ikke vidste hvordan jeg skulle stoppe og ikke ligefrem hestevenlige sko på-griner- men Bertram var så glad og sagde jeg var den dejligste mor at jeg gik med ham...det smeltede lige mit hjerte. Han vidste jo jeg ikke var så tryg ved dem, men det blev jeg da lidt mere i dag.
Jeg ville aldrig blande mig i hvad drengene vil gå til..det er jo deres valg og ikke mit...og må sige jeg var STOLT af Bertram da han sad på den hest...noget jeg jo ikke havde turde...seje store dreng...og ja, seje drenge går til ridning...han var også den eneste dreng på holdet, men det tænkte han slet ikke over..han har masser af pigevenner og som du skriver, får han nok ikke mindre nu-smiler
Knus og dejlig weekend til dig og dine...
Eva

Nej, han skal nok blive en populær lille en på rideskolen blandt alle tøserne:-) Det er virkelig en super dejlig hobby og rigtig sundt + man lærer at omgåes de store dyr, som jo i langt de fleste tilfælde er rolige og kærlige dyr:-)
Tilmed er der som regel et rigtig godt sammenhold på sådan en rideskole:-)

Tina2 skriver:



Nej, han skal nok blive en populær lille en på rideskolen blandt alle tøserne:-) Det er virkelig en super dejlig hobby og rigtig sundt + man lærer at omgåes de store dyr, som jo i langt de fleste tilfælde er rolige og kærlige dyr:-)
Tilmed er der som regel et rigtig godt sammenhold på sådan en rideskole:-)

Det har jeg også en fornemmelse af...min søster red derude og har haft hest i 20 år...så har set det hele lidt fra siden af...smiler.
Og så styrker det dem som før skrevet også i forhold til motorik og indlæring.
Min søster havde det svært i skolen, ved at lære...hun havde haft gulsot i lang tid som spæd(præcis som mine) og det skulle påvirke deres indlæing negativt på sigt...men altså, da hun startede til ridning ændede hun sig på så mange områder og fik det meget nemmere i skolen.
Min mor har de samme positive oplevelser med de stakkels børn hun arbejder med...så jo, jeg kan kun se det positive i ridning...helt sikkert..
Knus Eva..

Eva skriver:



Det har jeg også en fornemmelse af...min søster red derude og har haft hest i 20 år...så har set det hele lidt fra siden af...smiler.
Og så styrker det dem som før skrevet også i forhold til motorik og indlæring.
Min søster havde det svært i skolen, ved at lære...hun havde haft gulsot i lang tid som spæd(præcis som mine) og det skulle påvirke deres indlæing negativt på sigt...men altså, da hun startede til ridning ændede hun sig på så mange områder og fik det meget nemmere i skolen.
Min mor har de samme positive oplevelser med de stakkels børn hun arbejder med...så jo, jeg kan kun se det positive i ridning...helt sikkert..
Knus Eva..

Helt sikkert... Jeg passede handicappede engang og vi var afsted med dem 2 gange i ugen og man kunne virkelig se hvor meget de nød det!

Gad godt jeg kunne ha en hest igen, men der er virkelig meget arbejde ved det og det tager jo ret meget tid, som jeg ikke lige synes jeg har nu med 2 børn... Men måske engang:-)

Har gået til ridning med en veninde siden, men det er bare ikke helt det samme at ride på en rideskolehest, når man har haft egen hest i 10 år.

Jeg solgte min konkurrencehest da jeg var knap 18 år og for 3-4 år siden fortalte min mor mig at den var blevet aflivet pga en rygskade.... Selv efter så mange år uden den (havde dog besøgt den næsten hver sommer) vrælede jeg helt vildt, for det har trods alt været min allerbedste ven i mange år, selvom det er længe siden....
Men han havde det godt lige til det sidste og var omgivet af mennesker som virkelig holdt af ham...

Vi havde en hoppe også som var super flot, men den viste sig desværre at være ret træls:-( Den var 5 forskellige steder henne for at blive tilredet og det kunne ikke lade sig gøre, selvom det var meget dygtige beridere.... Den sparkede og var i det hele taget ret ondskabsfuld... Den fik så føl inden vi solgte dem, og for 1 år siden fik min far et brev fra en dame i midtjylland, som havde fundet hans navn på sin hests stamtavle.....

Det var så føllet fra den hoppe vi havde, som hun havde købt:-) Hun sendte masser af billeder af den og det var bare fantastisk at se den igen!!!!!! Jeg var med til dens fødsel..... Helt fantastisk at se den som voksen på de billeder :-)

Tina2 skriver:



Helt sikkert... Jeg passede handicappede engang og vi var afsted med dem 2 gange i ugen og man kunne virkelig se hvor meget de nød det!

Gad godt jeg kunne ha en hest igen, men der er virkelig meget arbejde ved det og det tager jo ret meget tid, som jeg ikke lige synes jeg har nu med 2 børn... Men måske engang:-)

Har gået til ridning med en veninde siden, men det er bare ikke helt det samme at ride på en rideskolehest, når man har haft egen hest i 10 år.

Jeg solgte min konkurrencehest da jeg var knap 18 år og for 3-4 år siden fortalte min mor mig at den var blevet aflivet pga en rygskade.... Selv efter så mange år uden den (havde dog besøgt den næsten hver sommer) vrælede jeg helt vildt, for det har trods alt været min allerbedste ven i mange år, selvom det er længe siden....
Men han havde det godt lige til det sidste og var omgivet af mennesker som virkelig holdt af ham...

Vi havde en hoppe også som var super flot, men den viste sig desværre at være ret træls:-( Den var 5 forskellige steder henne for at blive tilredet og det kunne ikke lade sig gøre, selvom det var meget dygtige beridere.... Den sparkede og var i det hele taget ret ondskabsfuld... Den fik så føl inden vi solgte dem, og for 1 år siden fik min far et brev fra en dame i midtjylland, som havde fundet hans navn på sin hests stamtavle.....

Det var så føllet fra den hoppe vi havde, som hun havde købt:-) Hun sendte masser af billeder af den og det var bare fantastisk at se den igen!!!!!! Jeg var med til dens fødsel..... Helt fantastisk at se den som voksen på de billeder :-)

Hvor er det tydeligt i det du skriver at mæke hvor tæt knyttet man bliver til sådanne dyr...det må have været skønt...
Min mor arbejder med omsorgsvigtede og misbrugte børn og de åbner også op og udvikles ved kontakten til hesten...det er ret facinerende,,,

Knus Eva og tak for dine gode svar...

Det var virkelig også skønt..... Og man var så tæt med alle de andre på rideskolen, fordi man havde det samme tilfælles allesammen og gik op i det med liv og sjæl:-)

Når vi var til stævner lå vi mange sammen i en gammel campingvogn og var der alle for hinanden, når vi var på banen... Rigtig fedt! Og det var både piger og drenge, så sammenholdet var bare rigtig godt....
Og så er der nogen der ikke mener ridning er en social sport- det vil jeg så sige det i allerhøjeste grad er!!! Nok sidder man alene på sin hest mens man rider, men man er jo stadig sammen med en masse andre:-)

Jeg ser tilbage på min barndom og ungdom med et smil, for det var sgu en fantastisk tid!

Ku nu være godt meden daglig ridetur nu, for hooooold da op, man er strammet op OVERALT når man rider fast!!!

Var på hesteryg for nogle år siden i ½ time og ku sgu knap stå ud af sengen dagen efter, ha ha!!!
Så motion selvom man sidder på hesteryg- det får man dælme! (selvom nogle jo mener man bare sidder og feder den på hestens ryg)  De har vist ikke prøvet det.....

Håber Bertram blir super glad for det, jeg tvivler overhovedet ikke på at ridningen styrker dem på både den ene og anden måde!!! :-)

Eva skriver:

der havde glædet sig lige fra han fik af vide hans kone ventede en dreng...han frygtede han fik en pige men det fik han heldigvis ikke...kun drenge ville han have, thi de gav lykke og glæde.

Han glædede sig til fodboldstøvler og crossmaskiner....og han fik da også en stor sund og smuk dreng, med mange kræfter, fuld af energi og med det smukkeste røde hår, præcis som farmand...men denne store dreng var blød som smør indeni, en følsom dreng som elskede alle levenede væsener...

Denne store dejlige dreng blev 6 år nu og skulle prøve at gå til fodbold thi det gjorde drengene i sfo og det samme gjorde far. Èn eneste gang blev det til....det var kedeligt og man skulle bare løbe rundt...

Tilgengæld ville drengen gå til ridning og da moderen nævnte det for faderen så han en smule mærkelig ud, men denne dreng havde en stædig mor, hvis talegaver var gode og faderen blev hurtig tavs da moderen kom med alverdens argumenter for at sønnike skulle ride.

Denne moder var dog ikke vild med dyr, men tog glad afsted med sønnen sin og fik udleveret et stk. reb med en hest for enden.
Sønnen var lykkelig, thi nu havde han fundet sin plads...på ryggen af en hest.

Se dette var en sandfærdig historie, om hvordan tingene ikke altid er eller bliver som de ser ud til.


Glade tanker herfra...

Eva og Bertram den lille rytter...

Hvor er det fedt tillykke med den lille rytter

Kh Heidi

Heidi-Godsk skriver:



Hvor er det fedt tillykke med den lille rytter

Kh Heidi

Tak søde Heidi...smiler...

SKONT at hore din guldklump ogsaa er bidt af ' en gal hest' syndromet. det var jeg selv, hele min barndom har jeg redet og eeelsker det at sidde paa hesteryg- det er bare den ultimative oplevelse af frihed og taet kontakt med et stort fantastisk dyr det er jo oftest piger som er er bidt af denne sport saa jeg ville blive lykkelig hvis min guldklump ville ride. hans personlighed er en blanding af meget folsomhed, blod og kaerlig og lege med bamser og dukker, men ogsaa med fuld fart paa og gang i den med tog, tractorer, og han er rigtig glad for sin gyngehest, 'Midnight', saa maaske er der en chance. baade min mand og jeg ville eeeelske hvis han blev en rytter.