ekebiv skriver:
Jeg har fået forståelsen af at ved en MA registrerer kroppen IKKE at fosteret er dødt, og at man derfor stadig producerer hcg og stadig har symptomer??
Jeg tror, at det er meget forskelligt, hvornår og hvordan den enkeltes krop reagerer.
Videnskaben er først lige begyndt at snuse til kroppens biologi på det punkt.
Faktum er, at det viser sig, at kvinder ofte kan have været gravide, fosteret går til, og en ny graviditet følger kort efter, så man fx ikke når at opdage overgangen, fra det forrige til det næste.
Andre kan sagtens være gravide, og kun noget af kroppen opdager, at det er ovre, og det varer lidt længere inden resten følger med,
netop som du omtaler med den MA.
Man har også opdaget, at ved tve-æggede tvillinger, er den ene tvilling tit ca 14 dage yngre end den anden tvilling, fordi moderen er blevet gravid over 2 omgange, hun har med andre ord frigjort et æg mere ca 14 dage EFTER den første graviditet er indtråt, og det æg, er så også blevet befrugtet.
Da jeg skulle have nr 2 blev jeg lige rykket frem fra uge 8 til uge 12, fordi man troede jeg var kortere tid henne pga. at jeg havde haft mens mens jeg havde været gravid.
Jeg havde hele tiden hævdet jeg var gravid, for jeg havde alle symptomerne, men det kunne ikke måles på urinprøver. (min egen læge var på ferie, og afløseren troede ikke på at jeg sagde, at jeg var lidt mærkelig i den retning) Så vedkommende nægtede at jeg kunne være gravid. Da lægen så endelig kunne konstatere det, så var jeg "højest" 8 uger henne. Min egen læge rykkede så hele rumlen da hun kom tilbage ugen efter, og sendte mig til scanning, og den var god nok.
Andre oplever, at de tror, de er meget længere henne end de er, og også der erkender videnskaben, at de først har været gravide med et foster, som så er gået til og blevet optaget i kroppen, og at de så er gået over i en ny graviditet, uden, der har været mens og/eller blødning imellem.
Så som sagt...mulighederne og naturens veje er mange.
