11 mdr. gammel søn græder dagen væk i vuggestuen..

Hej alle baby brugere.

Som nogen måske ved, så er jeg far til en herlig dreng på snart et år. Jeg bor alene med ham, da hans mor (og min kæreste) tabte kampen mod kræften i juni måned. Tiden derefter har været utrolig svær, ikke kun for mig, men også for ham. Hvor meget han selv har opfattet og kan huske, har jeg ikke rigtig nogen idé om. Han startede i vuggestue i sommerferien, da jeg skulle i skole igen til august. Han har aldrig været super let at aflevere, han græd, men det plejede at holde op 5 minutter efter. Det gør det ikke længere. Han græder og græder, smider sig på gulvet og slår hovedet ind i alt han kan komme i nærheden af. Han græder til han kaster op, og han er flere gange holdt op med at trække vejret. Han hverken spiser eller sover i vuggestuen længere. Han sidder i et hjørne, græder og skriger hvis en pædagog nærmer sig ham. Det sker en sjælden gang, at han holder pause fra gråden og sidder og leger lidt for sig selv..

Han har altid været en utrolig glad dreng, og det er han også herhjemme. Han græder dog når han skal sove, og det er altså ikke af hysteri, og det ender derfor storset altid med, at han sover inde hos mig.

Når pædagogerne fortæller, hvordan han er i vuggestuen kan jeg slet ikke kende ham. Herhjemme er han jo glad, smiler, griner, leger, tumler, spiser og pludre/snakker i et væk.
Han udvikler sig med lynets hast i øjeblikket. Han er begyndt at gå, tænder på vej og siger et par ord.

I sidste uge blev han passet af sine bedsteforældre i et par timer, og der græd han også, dog ”kun” den første time..

Da han var 9 måneder tog jeg til læge for at få ham tjekket. Hverken øre eller øjne fejlede noget, og lægen mente at det var separationsangst- fasen, han var inde i, men det er jo et godt stykke tid siden nu..

Er jeg blind og overser noget? Hvad gør jeg forkert, og hvordan tackler jeg det her bedst? Jeg synes efterhånden jeg har prøvet alt..

Har ikke lige nogen gode råd andet end det kan være at han simpelthen bare ikke trives i vuggestuen.. 

Jeg håber at du finder en løsning på sønnemandens problem Det må ikke være rart som forældre at få at vide at ens søn bare sidder og græder hele dagen væk 

Line - med 2 boblinger skriver:

Har ikke lige nogen gode råd andet end det kan være at han simpelthen bare ikke trives i vuggestuen.. 

Jeg håber at du finder en løsning på sønnemandens problem Det må ikke være rart som forældre at få at vide at ens søn bare sidder og græder hele dagen væk 

ONKC skriver:

Jeg har overvejet at flytte ham, men ved ikke om det bare ville gøre det hele værre..

Tak skal du have. Nej, det er det bestemt heller ikke..

Nu ved jeg heller ikke hvor mange unger der er i din drengs vuggestue.. Men det kan godt være at det simpelthen er for overvældende for ham med alle børnene og de mange voksne? Det er meget at forholde sig til, og nogen børn er bare ikke lige så gode til det som andre.. 

Min dreng er en af dem der ikke er hammer god til mange børn, og mange voksne på en gang..

Han går i dagpleje, og dagplejemor har virkelig arbejdet meget med ham bare for at de kunne tage op i hallen og spille bold mandag morgen.. Vi har nemlig et par dagplejere der har lejet sig ind i en af hallerne oppe på vores lokale skole hvor de spiller bold og danser osv osv.. Og de maaaaaange første gange hun havde "hendes" børn med derop var min dreng SÅ ulykkelig.. Men det er blevet meget meget bedre..

Men jeg kan godt mærke på ham stadig at han altså ikke er super begejstret for store forsamlinger af mennesker.. Også selvom det er folk han har mødt maaaaange gange før..  

ONKC skriver:

Hej alle baby brugere.

Som nogen måske ved, så er jeg far til en herlig dreng på snart et år. Jeg bor alene med ham, da hans mor (og min kæreste) tabte kampen mod kræften i juni måned. Tiden derefter har været utrolig svær, ikke kun for mig, men også for ham. Hvor meget han selv har opfattet og kan huske, har jeg ikke rigtig nogen idé om. Han startede i vuggestue i sommerferien, da jeg skulle i skole igen til august. Han har aldrig været super let at aflevere, han græd, men det plejede at holde op 5 minutter efter. Det gør det ikke længere. Han græder og græder, smider sig på gulvet og slår hovedet ind i alt han kan komme i nærheden af. Han græder til han kaster op, og han er flere gange holdt op med at trække vejret. Han hverken spiser eller sover i vuggestuen længere. Han sidder i et hjørne, græder og skriger hvis en pædagog nærmer sig ham. Det sker en sjælden gang, at han holder pause fra gråden og sidder og leger lidt for sig selv..

Han har altid været en utrolig glad dreng, og det er han også herhjemme. Han græder dog når han skal sove, og det er altså ikke af hysteri, og det ender derfor storset altid med, at han sover inde hos mig.

Når pædagogerne fortæller, hvordan han er i vuggestuen kan jeg slet ikke kende ham. Herhjemme er han jo glad, smiler, griner, leger, tumler, spiser og pludre/snakker i et væk.
Han udvikler sig med lynets hast i øjeblikket. Han er begyndt at gå, tænder på vej og siger et par ord.

I sidste uge blev han passet af sine bedsteforældre i et par timer, og der græd han også, dog ”kun” den første time..

Da han var 9 måneder tog jeg til læge for at få ham tjekket. Hverken øre eller øjne fejlede noget, og lægen mente at det var separationsangst- fasen, han var inde i, men det er jo et godt stykke tid siden nu..

Er jeg blind og overser noget? Hvad gør jeg forkert, og hvordan tackler jeg det her bedst? Jeg synes efterhånden jeg har prøvet alt..

Puuha det lyder ikke særlig rart

Hvis jeg var dig , ville jeg flytte ham til en Dagpleje .. Syns det lyder som om han slet ike trives i vuggestuen .. 
Og hvis han ikke gør det , kan det være derfor han græd hos bedsteforældrene også ..

Håber snart det vender . Det må være helt forfærdeligt  

Seperations angst kommer også omkring et års alderen.. det er gerne deromkring hvor de starter i dagpleje eller vuggestue. 

Jeg tror ikke at han græde fordi han mangler sin mor, for i hans alder kan han knap nok huske hende. 

måske at de i vuggestuen kan gøre sådan at han har en "fast" pædagog der prøver at skabe en god og tryg relation for ham. Det kunne være en mulighed. 

når du aflevere, så kunne du måske sætte han igang med en leg, finde biler frem eller have en lille ting med hjemmefra.. ved hans lur, kunne det måske være du har lagt en af dine trøjer dernede, som er hvor han sover, så han kan dufte dig. 

Få en dialog igang, for din søn skal bestemt ikke være ulykkelig hele dagen.. 

mvh betina 

Line - med 2 boblinger skriver:

Nu ved jeg heller ikke hvor mange unger der er i din drengs vuggestue.. Men det kan godt være at det simpelthen er for overvældende for ham med alle børnene og de mange voksne? Det er meget at forholde sig til, og nogen børn er bare ikke lige så gode til det som andre.. 

Min dreng er en af dem der ikke er hammer god til mange børn, og mange voksne på en gang..

Han går i dagpleje, og dagplejemor har virkelig arbejdet meget med ham bare for at de kunne tage op i hallen og spille bold mandag morgen.. Vi har nemlig et par dagplejere der har lejet sig ind i en af hallerne oppe på vores lokale skole hvor de spiller bold og danser osv osv.. Og de maaaaaange første gange hun havde "hendes" børn med derop var min dreng SÅ ulykkelig.. Men det er blevet meget meget bedre..

Men jeg kan godt mærke på ham stadig at han altså ikke er super begejstret for store forsamlinger af mennesker.. Også selvom det er folk han har mødt maaaaange gange før..  

morethanperfect skriver:

Puuha det lyder ikke særlig rart

Hvis jeg var dig , ville jeg flytte ham til en Dagpleje .. Syns det lyder som om han slet ike trives i vuggestuen .. 
Og hvis han ikke gør det , kan det være derfor han græd hos bedsteforældrene også ..

Håber snart det vender . Det må være helt forfærdeligt  

BMF skriver:

Seperations angst kommer også omkring et års alderen.. det er gerne deromkring hvor de starter i dagpleje eller vuggestue. 

Jeg tror ikke at han græde fordi han mangler sin mor, for i hans alder kan han knap nok huske hende. 

måske at de i vuggestuen kan gøre sådan at han har en "fast" pædagog der prøver at skabe en god og tryg relation for ham. Det kunne være en mulighed. 

når du aflevere, så kunne du måske sætte han igang med en leg, finde biler frem eller have en lille ting med hjemmefra.. ved hans lur, kunne det måske være du har lagt en af dine trøjer dernede, som er hvor han sover, så han kan dufte dig. 

Få en dialog igang, for din søn skal bestemt ikke være ulykkelig hele dagen.. 

mvh betina 

ONKC skriver:

Tak for dit brugbare svar. Det vil jeg helt sikkert snakke med vuggestuen om imorgen..

Velbekom  

skriv hvis der er andet