hvordan ville i tackle det? svigerinde

Nessie skriver:

Hvis det var mig, så ville jeg nok tage med, og vejre stemningen.
Og hvis ingen gad tale med mig, ville jeg gå igen.

Og vil altså stadig mene, at det må være din kæreste og ikke dig der bør tage fat i svigermor. Men kan du få en god snak med hende en dag er det jo helt perfekt

ja, det ville være helt perfekt, hvis jeg kunne få en snak med svigermor en dag, da det jo er mig, hun har set sig sur på.

SussieThyssen skriver:

Nåårhh! Tak for dine søde ord.

Tag med og sæt dig så ned og være glad og hyggelig.
Hvis du har et håndarbejde eller lignende, så tag det med, for så har du det at hygge dig med, og så sid lige så stille og følg med i hvad der sker.

Hjælp med i hvad du nu kan hjælpe med, men lad dem komme til dig. Taler de til dig så vær sød og hyggelig, og husk at give udtryk for hvor meget du har glædet dig.
Det er det man kalder anvendt psykologi, for der ikke noget værre for andre menneskers dårlige samvittighed og galde end at blive mødt med venlighed og omtanke, og det er umuligt at "angribe" et menneske, der er venligheden selv over for en.

Det er sådan jeg altid har passificeret sure og agressive mennesker, ved at være sød og venligheden selv over for dem.

jeg har desværre ikke noget håndarbejde. men jeg kunne godt tage med, være glad og smilende, evt give både svigerinden og svigermoderen hånden og sige pænt goddag, og selvfølgelig ønske min svigerinde tillykke med bestået svendeprøve, som jeg normalt ville gøre.

men du har helt ret. man kan ikke "angribe" venligheden selv. det tror jeg faktisk, jeg vil prøve imorgen - tusind tak for svar, sussie! 

jeg har desværre ikke noget håndarbejde. men jeg kunne godt tage med, være glad og smilende, evt give både svigerinden og svigermoderen hånden og sige pænt goddag, og selvfølgelig ønske min svigerinde tillykke med bestået svendeprøve, som jeg normalt ville gøre.

men du har helt ret. man kan ikke "angribe" venligheden selv. det tror jeg faktisk, jeg vil prøve imorgen - tusind tak for svar, sussie! 

Held og lykke med det.

Og ja..selvfølgelig siger du pænt goddag på den mest varme måde.

Kommer du med en update??

SussieThyssen skriver:

Held og lykke med det.

Kommer du med en update??

det skal jeg nok

Anonym skriver:

jeg kan godt fortælle om vores barnlige skænderi. eller, det jeg kan huske af det. for jeg husker ikke starten. jeg husker kun, da min svigermor blandede sig.
min kæreste og jeg bor ikke sammen, men vi var på vej hjem til ham, men ville smutte forbi svigermor og sige hej. vi går lidt for os selv i huset, imens svigermor snakker i telefon. og så husker jeg faktisk ikke, hvad der sker indenfor, men vi bliver meget uvenner, og jeg vil have mine ting, da han står og råber af mig. mine ting er i bilen, og han blockere for dem, ved at sætte sig i bilen, og nægte at flytte sig. så jeg fortæller ham, at jeg vil have mine ting, og det skal være nu. vi er ved at gå fra hinanden på det tidspunkt. men vi bliver enige om, at vi skal sætte os ned som voksne mennesker og tale om tingene, i stedet for at være så barnlige. det er aften ved 21-tiden, og jeg står kun i en top og bukser. så jeg siger, jeg gerne vil have en jakke på, og den ligger i bilen, så om han ikke vil flytte sig, så jeg kan få den og vi kan få snakket. der er vi gode venner igen, så han griner, tager pis på mig og siger "næ, det må du ikke" (for sjov), så jeg siger "neeeej, hold nu, giv mig min jakke" ..

så kommer min svigermor ud, og siger, hun har overhørt hele samtalen (åbenbart pånær det sidste, med at vi skal tale sammen som voksne mennesker?) , råber af mig, siger jeg skal tage mig sammen, at jeg er barnlig, uduelig, hun troede jeg var mere voksen end det, hun går fuldstændig amok på mig.

ahmen for søren - så ser jeg da slet ingen grund til deres barnlige opførsel.

Du må simpelthen bede din kæreste sætte dem på plads - hvis de er på det niveau at det "barnlige" skænderi din kæreste og dig havde, kan gøre dem så sure, ja så tror jeg heller ikke at det hjælper at du taler med dem.

Håber det bedste for dig/jer.

2skønnebørn skriver:

ahmen for søren - så ser jeg da slet ingen grund til deres barnlige opførsel.

Du må simpelthen bede din kæreste sætte dem på plads - hvis de er på det niveau at det "barnlige" skænderi din kæreste og dig havde, kan gøre dem så sure, ja så tror jeg heller ikke at det hjælper at du taler med dem.

Håber det bedste for dig/jer.

han kan/vil ikke sætte dem på plads. det ved jeg :/ .. han er ikke typen, der kan lide at gøre sådan noget, i frygt for at såre dem.

men jeg tror heller ikke, det vil hjælpe at snakke med dem, desværre.

tak 

TeamRocket skriver:

Well, hvis du ikke er velkommen i deres hjem bør du respektere det. Uanset hvor uretfærdigt du så synes det er. Deres hjem deres regler. Dog synes jeg din kæreste burde gøre noget, hvis mine forældre forbød min mand i deres hjem, skulle de ikke regne med at se mig, vi er et par og det skal respekteres.

det er kun min svigermors hjem, jeg er nægtet adgang. i morgen foregår det ved min svigerinde. 

update:

jeg gik derover ved 18.30 tiden med et positivt sind. da jeg kommer derop, kan jeg ikke få fat på min kæreste, så jeg tror, at de spiser aftensmad. så jeg står ud ryger færdig udenfor, da en af gæsterne kommer ned. spørger ham så, om de spiser, hvilket de ikke gør. så jeg tager mod til mig, og går op til dem.

da jeg kommer ind, sidder hele familien + venner der, samt min svigermors bedste veninde og hendes mand, bedsteforældre, forældre, min svigerinde, min kæreste og nogle venner der. jeg siger tillykke til min svigerinde, og hun siger tak. min svigermor får øje på mig og kigger den anden vej. hun ignorerer mig fuldstændig. jeg gik over imod hende, for at hilse pænt på hende, men da hun opdagede, jeg var på vej over imod hende, skulle hun tilfældigvis lige ordne noget i den anden ende af lejligheden. jeg får hilst på min kærestes bedsteforældre.

jeg sætter mig i sofaen ved "de unge" mennesker. heldigvis er en af mine gamle skolekammerater der, så ham snakker jeg ganske kort med. jeg sidder for det meste bare og kigger ud i luften og ikke snakker med nogen som helst.

da min kærestes morfar og hans kæreste ville hjemad, kom de begge pænt hen og sagde farvel til mig - så de er heldigvis ikke sure på mig. min svigermor kørte dem hjem, så hun tog også afsted, men ville komme tilbage. da min svigermors bedste veninde og hendes mand ville hjem, kom de også hen og sagde pænt farvel. så til trods for, de også ved, min svigermor hader mig, var de høflige overfor mig og "begejstret" for at se mig.

min kæreste kom derefter hen og satte sig ved siden af mig, men han snakkede jo mest med de andre så jeg sad igen for mig selv.

min svigerinde snakkede meget lidt til mig, men hun virkede ikke sur på mig. det kunne nemt ske, det var for ikke at skabe dårlig stemning.

efter jeg havde været der ca 1½ time, ville jeg hjem. så jeg sagde farvel til min svigerinde, og tak fordi jeg måtte komme, og så gik jeg.

jeg følte mig på ingen måde velkommen der. slet ikke af min svigermor. følte bare, hun tænkte "hvad fanden laver hun her?!" .. så jeg tror desværre, jeg har mistet min svigermor helt  

SussieThyssen skriver:

Held og lykke med det.

Og ja..selvfølgelig siger du pænt goddag på den mest varme måde.

Kommer du med en update??

så er der kommet update