synes han er en nar

Olivia's Moar skriver:

Altså, vil sige uanset om hvad - om han er i praktik eller ej, burde det være en 'selvfølgelighed' at han bringer OG henter, pga. dine bækkensmerter. Det ville jeg have forventet af min kæreste, hvis det var aktuelt og en mulighed. 

Men vil give dig ret - har nok misforstået det du skrev  

Haha, nej - intet er som man forventer det, det kan vi godt blive enige om ! Forstår godt, at du er nervøs for, at den bette også har kolik. Forvent det værste og håb på det bedste krydser fingre for at den bette ikke får kolik

Det synes jeg også det burde! Heldigvis er han en god mand bortset fra det.. vi havde mange problemer de første 8 måneder af den førstes liv, og var på randen af brud flere gange, fordi han var en egoistisk nar, der ikke fattede sit ansvar. Men da jeg decideret gik fra ham, fik han sig et chok, og han har ændret sig 100% - Jeg er stolt af ham og elsker ham. Der er bare lige de sidste par ting, han lige skal hanke op i. Men jeg prøver at snakke med ham igen senere. Han har lidt en tendens til at være total helgen "Hvad? Jeg ved ikke hvad du snakker om, jeg brokker mig da sleeet ikke over jeg skal aflevere!" suk

Og tak for det! Jeg "regner med" det bliver worst case scenario, for så kan jeg næsten kun blive overrasket positivt

Anonym skriver:

Det synes jeg også det burde! Heldigvis er han en god mand bortset fra det.. vi havde mange problemer de første 8 måneder af den førstes liv, og var på randen af brud flere gange, fordi han var en egoistisk nar, der ikke fattede sit ansvar. Men da jeg decideret gik fra ham, fik han sig et chok, og han har ændret sig 100% - Jeg er stolt af ham og elsker ham. Der er bare lige de sidste par ting, han lige skal hanke op i. Men jeg prøver at snakke med ham igen senere. Han har lidt en tendens til at være total helgen "Hvad? Jeg ved ikke hvad du snakker om, jeg brokker mig da sleeet ikke over jeg skal aflevere!" suk

Og tak for det! Jeg "regner med" det bliver worst case scenario, for så kan jeg næsten kun blive overrasket positivt

Haha, åhh - kæmper med det samme herhjemme med min kæreste men det går heldigvis også fremad ! For første gang i 8 måneder, fik jeg lov til at sove længe i weekenden (kl.9) - og han gav den bette morgenmad, uden at jeg skulle tigge og be' om det så dejligt .. 

Hehe, præcis ! Hellere blive overrasket positivt, end at blive skuffet

"Hvis det ikke er et valg, så lad være med at stil et spørgsmål"

Det var der engang en der fortalte mig - godt nok i forbindelse med ungerne, men det er en filosofi jeg har taget til mig sådan generelt.

Jeg kunne aldrig drømme om at spørge min mand om han ville hjælpe med at hente og bringe vores børn - jeg ville ikke engang tænke tanken at det var nødvendigt. Det er jo lige så meget hans børn og hjem, så selvfølgelig er vi fælles om opgaverne, både madlavning, rengøring, tøjvask, hente/bringe, havearbejde osv.

Hjemme hos sammenligner vi kalender søndag og snakker om den førlgende uge. Generelt afleverer min mand og jeg henter, men nogle gange har enten den ene eller den anden sene møder eller tidlige møder eller konferencer over en eller flere dage et mærkeligt sted i landet (typisk mig) eller rejseaktivitet (som regel ham) og så er det rart lige at have koordineret.

I weekenderne skiftes vi til at stå op. Manden står op med ungerne lørdag og jeg gør det søndag - på den måde får vi begge to en dag om ugen (sådan ca.) hvor vi kan sove lidt længe.

Anonym skriver:

jeg synes min kæreste er så mega smålig. hver gang jeg spørger om han vil aflevere vores barn på et år i vuggestuen, skal han blive irritere og modargumentere! i stedet for at gøre det med et smil, det er da en del af at være forældre! og så passer det endda perfekt, for vuggestuen ligger lige på vejen til arbejde, og tidspunktet passer perfekt med hans mødetid kl 9.

jeg henter HVER dag, og afleverer hver anden dag, så hvis vi absolut ser sådan på det er jeg af sted 7 gange om ugen og ham max 3. ikke at jeg synes det skal gå op i tal!

jeg er gravid og har noget med mit bækken, så de dage jeg skal både hente og bringe bliver jeg SÅ ødelagt i mit bækken.

fra jeg er 32 uger henne skal jeg aflevere og hente HVER dag fordi han skal i praktik udenbys. og fra vores nyfødte er 2 uger og hans barsel er slut skal jeg igen aflevere og bringe HVER dag med et lille spædbarn på armen.

så fuck jeg synes det er egoistisk han skal gøre det til et problem at aflevere. var han kærlig, tilbød han at gøre det oftere, ikke sjældnere.

måske du ku ta ham med til lægen og så ku lægen udstikke anbefalinger for hvad du må (og IKKE må) med dit bækken lige nu - og alt derudover må I jo fælles finde en løsning til

Hvis ikke din mand kan overskue det så kan det fx være hans opgave at arrangere en anden løsning (fx en bedsteforældre, der henter eller andet)

det er hvertfald JERES barn 100% og hvis ikke det fungerer for jer begge to så ender det jo bare med at han ryger ud af vagten på lang sigt

NinaNymannMadsen skriver:

giv ham et ultimatum.

det kan ikke passe du skal slide sig selv så meget og det kan ikke passe han skal brokke sig så meget. i er 2 om jeres børn og derfor også 2 til at aflevere og hente.

har haft samme problem med min. han nægter at aflevere og hente da vi skal med bus og de busser gider han ikke ja det er det han siger. så kender det godt. dog er det blevet bedre, nu vælger han bare at holde den bette hjemme de dage jeg ber ham om at aflevere hende fordi han stadig ikke gider busserne.

vi har 2 og de går i hver deres ende af byen, og det er ikke til diskution at skifte dagpleje (det er den der ligger længest væk) jeg går i skole lige over for hvor vi bor og den store i børnehave 500 meter fra skolen. men alligevel skal jeg afsted kl 07:12 med bussen for at aflevere den bette og så skynde mig tilbage for at nå busserne tilbage til skolen. han vil ikke aflevere selvom han godt kan se det er unfair at jeg skal så langt når jeg bare skal i skole på den anden side af vejen og kunne aflevere den store inden i stedet for at skulle afsted 1 time før jeg skal møde.

Af ren og skær nysgerrighed: Hvorfor cykler han ikke??

Anonym skriver:

jeg synes min kæreste er så mega smålig. hver gang jeg spørger om han vil aflevere vores barn på et år i vuggestuen, skal han blive irritere og modargumentere! i stedet for at gøre det med et smil, det er da en del af at være forældre! og så passer det endda perfekt, for vuggestuen ligger lige på vejen til arbejde, og tidspunktet passer perfekt med hans mødetid kl 9.

jeg henter HVER dag, og afleverer hver anden dag, så hvis vi absolut ser sådan på det er jeg af sted 7 gange om ugen og ham max 3. ikke at jeg synes det skal gå op i tal!

jeg er gravid og har noget med mit bækken, så de dage jeg skal både hente og bringe bliver jeg SÅ ødelagt i mit bækken.

fra jeg er 32 uger henne skal jeg aflevere og hente HVER dag fordi han skal i praktik udenbys. og fra vores nyfødte er 2 uger og hans barsel er slut skal jeg igen aflevere og bringe HVER dag med et lille spædbarn på armen.

så fuck jeg synes det er egoistisk han skal gøre det til et problem at aflevere. var han kærlig, tilbød han at gøre det oftere, ikke sjældnere.

Jeg tror jeg har en rimelig god fornemmelse af hvem du er ...

Jeg tror du bliver nødt til at få gjort klart over for din kæreste hvordan du har det. Både omkring det her, men også generelt. Jeg tror han tænker at du har masser af tid, så det kan du da sagtens lige klare, mens du har brug for at I er sammen om det hele selvom din verden har forandret sig i en periode.

I bund og grund handler det vel ikke om hvem der afleverer, men om at han kommer til at tage din tid for givet, og dermed trækker fra i sit eget bidrag til fællesskabet. Det virker på mig som om han ikke helt forstår at du ikke har overskudet ...?

Nu har jeg ikke læst de andre svar, men min klare holdning er helt klar:

AFSTED MED HAM! Vi snakker jo ikke om, at jeres barn skal afleveres kl. 7! Hvis det var tilfældet, kunne jeg måske forstå argumentet, meeeen at han ikke kan aflevere kl 9, især når du døjer med dit bækken, det synes jeg helt ærlig ikke han kan være bekendt!

Jeg har lige haft en ganske forfærdelig weekend, hvor jeg bare har haft så sindsygt ondt i maven, været så nervøs for baby og bare haft det træls, og det mest naturlige for min kæreste var altså, at så laver jeg ikke noget, og han henter og bringer gerne alt muligt til mig, så jeg bliver skånet mest muligt, og jeg er endda kun 16 uger henne! Da jeg havde vold meget kvalme det første lange stykke tid af graviditeten, lavede han da også mad, til trods for, at jeg går hjemme, og han har lange arbejdsdage... Hvis jeg ikke kunne holde det ud, så lavede han altså maden og de dage der var ok, lavede jeg mad!

Og så vil jeg lige indskyde, at inden det, havde jeg et halvt år, hvor jeg var sygemeldt med stress, og der tog han også bare over, og bebrejdede mig ikke en eneste gang, at jeg sad i hele uger bare og gloede ud i luften og ikke fik taget mig sammen til noget som helst herhjemme! Så jeg synes ikke ligefrem jeg har gjort det nemt for ham! Men han er der for mig, og jeg ville ikke tøve et sekund med at gøre det samme for ham, og sådan bør det være i min verden!

Det er jo hans barn du bærer rundt på, og den byrde kan han jo ikke bære, så må han altså tage sig sammen og hjælpe med resten!

Jeg håber du kan få ham i tale, og få ham til at forstå, hvor meget det vil betyde for dig, og din dag i forhold til at have overskud til alt mulig andet...

Og til sidst et stort det trænger du vist til

Pikku Myy skriver:

Jeg tror jeg har en rimelig god fornemmelse af hvem du er ...

Jeg tror du bliver nødt til at få gjort klart over for din kæreste hvordan du har det. Både omkring det her, men også generelt. Jeg tror han tænker at du har masser af tid, så det kan du da sagtens lige klare, mens du har brug for at I er sammen om det hele selvom din verden har forandret sig i en periode.

I bund og grund handler det vel ikke om hvem der afleverer, men om at han kommer til at tage din tid for givet, og dermed trækker fra i sit eget bidrag til fællesskabet. Det virker på mig som om han ikke helt forstår at du ikke har overskudet ...?

Og jeg tror du har ret i din formodning

Jeg skal prøve at tale med ham om det igen, han kan bare være lidt svær at trænge igennem til. Nogen gange skal den lige simre nogle dage. Vi havde den nemlig lige i morges, da vækkeuret ringede, men derefter ordnede han hele køkkenet og vaskede op fra i aftes, hvilket han bestemt ikke plejer at gøre fra morgenstunden af, så jeg tror lidt det var hans lidt kiksede og indirekte måde at sige på, at han godt vidste, han var lidt af en nar.

Men jeg må også sige, at han ellers er en dejlig kæreste. Som nævnt tidligere i tråden har vi virkelig haft vores konflikter i starten af 1. barns liv, og han er virkelig trådt i kraft som far og som ligeværdig "hjælper" herhjemme efter det. Der er bare lige nogle punkter, hvorpå det halter. Jeg kan selvfølgelig tage bussen med barnet, men jeg synes det er spild af penge, når han selv skal den vej alligevel. Og det er også mere når jeg så skal hente igen, for det kan jeg ikke klare bækkenmæssigt - Og han har selv for sent fri til afhentning.

Men du har ret - Jeg tror han tager forgivet, at det hele må være rart for mig, fordi jeg "bare går hjemme", og jeg kan sagtens følge tanken. Men nu sidder jeg jo ikke på min flade hele dagen. Nu skal der fx vaskes tøj om lidt - 2 ugers vasketøj

tarkoflen skriver:

Nu har jeg ikke læst de andre svar, men min klare holdning er helt klar:

AFSTED MED HAM! Vi snakker jo ikke om, at jeres barn skal afleveres kl. 7! Hvis det var tilfældet, kunne jeg måske forstå argumentet, meeeen at han ikke kan aflevere kl 9, især når du døjer med dit bækken, det synes jeg helt ærlig ikke han kan være bekendt!

Jeg har lige haft en ganske forfærdelig weekend, hvor jeg bare har haft så sindsygt ondt i maven, været så nervøs for baby og bare haft det træls, og det mest naturlige for min kæreste var altså, at så laver jeg ikke noget, og han henter og bringer gerne alt muligt til mig, så jeg bliver skånet mest muligt, og jeg er endda kun 16 uger henne! Da jeg havde vold meget kvalme det første lange stykke tid af graviditeten, lavede han da også mad, til trods for, at jeg går hjemme, og han har lange arbejdsdage... Hvis jeg ikke kunne holde det ud, så lavede han altså maden og de dage der var ok, lavede jeg mad!

Og så vil jeg lige indskyde, at inden det, havde jeg et halvt år, hvor jeg var sygemeldt med stress, og der tog han også bare over, og bebrejdede mig ikke en eneste gang, at jeg sad i hele uger bare og gloede ud i luften og ikke fik taget mig sammen til noget som helst herhjemme! Så jeg synes ikke ligefrem jeg har gjort det nemt for ham! Men han er der for mig, og jeg ville ikke tøve et sekund med at gøre det samme for ham, og sådan bør det være i min verden!

Det er jo hans barn du bærer rundt på, og den byrde kan han jo ikke bære, så må han altså tage sig sammen og hjælpe med resten!

Jeg håber du kan få ham i tale, og få ham til at forstå, hvor meget det vil betyde for dig, og din dag i forhold til at have overskud til alt mulig andet...

Og til sidst et stort det trænger du vist til

Tusind tak Nu det er lidt på afstand må jeg også forsvare ham og sige, at han er meget forstående ellers overfor at jeg fx er SINDSSYGT træt hele tiden, har de bækkenproblemer og andre ting, men der er nogle steder hvor det halter, og det skal han helt klart stramme op på. Og jeg synes den der med afleveringen er rimelig stor, for det er jo bare ren dovenskab, at han ikke lige "orker" sætte barnet af på vej på arbejde. Kunne godt forstå det, hvis det var sådan at vores barn blev vildt ked af at blive afleveret, for det er jo aldrig rart at være skurken, men det er ikke tilfældet. Så han må liiiige stramme sig an her! Og være forberedt på, hvor hårdt det faktisk bliver, når vi pludselig har to Så kan vi ikke skiftes til at sove længe i weekenden og den slags luksus, for så skal vi have styr på én hver, indtil de er gamle nok til at man kan tage morgenen med dem begge på én gang

Din kæreste lyder rigtig dejlig!

Jeg er lige for træt til at svare jer alle individuelt lige nu, og skal til at i vaskekælderen..Men vil bare sige tak for alle jeres gode og brugbare svar. Det er rart at læsse af nogen gange! Må hellere også påpege, at han ikke generelt er en egoistisk nar, for så varjeg ikke sammen med ham mere (gik faktisk fra ham på det grundlag, og siden den dag fik han et chok og har ændret sig). Han er en god kæreste og far, der er bare lige et par steder hvor det lige halter, og det er ikke i orden.. Så vi må have en snak om det igen, så vi ligesom kan blive enige, og jeg ikke skal sidde og ulme om morgenen og tænke, at han er en spade. Det holder jo ikke

åhhh det var rart at få læsset af.Tak fordi i lyttede! Har det bedre nu, er bare træt