R så ked -men ku mærke der var noget ?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

12. november 2012

MorDk

Åhh nej...  Kan mærke smerten helt ind til knoglerne... Jeg ville også blive rigtig, rigtig ked af det! du får liiiige en kæmpe krammer... for det trænger du i dén grad til  

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

12. november 2012

SussieThyssen

Anonym skriver:

- vi har et barn sammen - købt hus sammen - stået sammen i en udsendelse OG det har ikke altid være lutter og lagkage ..
Sexen har ikke været der i MANGE mdr - men min lyst r begyndt at komme tilbage ..
Har så begyndt at gi det til udtryk og feks hele weekenden lagt op med heftige kys og spurgt om han vil med i bad.. Men nej ..
Han får så i en sms sagt at han ikke tænder seksuelt på mig mere og derfor r det svært at komme igang med sexen igen?
Er så ked da det kommer som et chok at det var DERFOR ..
Men det fortæller jo lige pludselig så mange ting..

What to do?!

Er ked og rystet - ( at det r virkeligheden)



Ak-ja, det er jo desværre de ting, der kan ske, når den ene part gennem længere tid, mister lysten, så dør den andens lyst også.

Vi har selv været ude i det problem her i huset.
Dengang min mand blev syg og begyndte på al den kraftige medicinering, var en af bivirkningerne, at han totalt mistede sexlysten, og fra at vi før var utroligt aktive, blev det hele sat på vågeblus i 4-5 år..det var godt nok hårdt...for os begge to.
Min mand havde jo dårlig samvittighed over for mig, og jeg havde dårlig samvittighed, fordi jeg var helt frustreret.

Da man så endelig fik ham ordentligt reguleret, kom lysten tilbage til min mand, men i guder...så var jeg jo nærmest blevet mummificeret, og sex sagde mig intet mere.
Jeg havde det med andre ord ligesom din mand, jeg tændte overhovedet ikke på ham mere.

Jeg kan lige så godt sige, at let bliver det ikke, men I bliver nødt til at sætte jer ned og få en dyb og personlig samtale omkring jeres forhold, og hvad I vil med det.
Det gjorde min mand og jeg.
Om det vil være det rigtige for jer at gøre, skal jeg ikke kunne sige, men du kan jo læse, hvordan vi kom igennem hurdlen, og så evt. tage det du kan bruge.

Vi var helt enige om, at vi begge ville hinanden. At vi elskede og elsker hinanden mere end noget andet, og derfor blev vi også enige om, at vi måtte samarbejde for at vække mig igen.
Det var svært og det tog tid.
Men fordi vi begge ville hinanden, så arbejdede vi stødt og stædigt på at genoplive vores sexliv, men det er som sagt ikke noget, der kommer på en uge eller to...ikke engang på flere måneder..det gjorde det ikke for os.
Vi har brugt rigtig meget tid på bare at genoplive vores parforholds intimitet.
Det at flirte.
Det at "se" hinanden, det at genfinde det kick, der engang fik os til at falde pladask for hinanden. Vi har brugt lang tid på at kæle og ikke mere.
Alle de mange små ting.
Men langsomt kom det tilbage, og jeg vil sige, at vi næsten er der igen...ikke helt, men næsten.

Held og lykke med det hele.

Kærligst
Sussie

Anmeld

12. november 2012

Anonym trådstarter

SussieThyssen skriver:



Ak-ja, det er jo desværre de ting, der kan ske, når den ene part gennem længere tid, mister lysten, så dør den andens lyst også.

Vi har selv været ude i det problem her i huset.
Dengang min mand blev syg og begyndte på al den kraftige medicinering, var en af bivirkningerne, at han totalt mistede sexlysten, og fra at vi før var utroligt aktive, blev det hele sat på vågeblus i 4-5 år..det var godt nok hårdt...for os begge to.
Min mand havde jo dårlig samvittighed over for mig, og jeg havde dårlig samvittighed, fordi jeg var helt frustreret.

Da man så endelig fik ham ordentligt reguleret, kom lysten tilbage til min mand, men i guder...så var jeg jo nærmest blevet mummificeret, og sex sagde mig intet mere.
Jeg havde det med andre ord ligesom din mand, jeg tændte overhovedet ikke på ham mere.

Jeg kan lige så godt sige, at let bliver det ikke, men I bliver nødt til at sætte jer ned og få en dyb og personlig samtale omkring jeres forhold, og hvad I vil med det.
Det gjorde min mand og jeg.
Om det vil være det rigtige for jer at gøre, skal jeg ikke kunne sige, men du kan jo læse, hvordan vi kom igennem hurdlen, og så evt. tage det du kan bruge.

Vi var helt enige om, at vi begge ville hinanden. At vi elskede og elsker hinanden mere end noget andet, og derfor blev vi også enige om, at vi måtte samarbejde for at vække mig igen.
Det var svært og det tog tid.
Men fordi vi begge ville hinanden, så arbejdede vi stødt og stædigt på at genoplive vores sexliv, men det er som sagt ikke noget, der kommer på en uge eller to...ikke engang på flere måneder..det gjorde det ikke for os.
Vi har brugt rigtig meget tid på bare at genoplive vores parforholds intimitet.
Det at flirte.
Det at "se" hinanden, det at genfinde det kick, der engang fik os til at falde pladask for hinanden. Vi har brugt lang tid på at kæle og ikke mere.
Alle de mange små ting.
Men langsomt kom det tilbage, og jeg vil sige, at vi næsten er der igen...ikke helt, men næsten.

Held og lykke med det hele.

Kærligst
Sussie



Han siger også at gnisten r væk - at vi r gleden fra hinanden - at vi bare r to venner der passer vores barn.. Ovenikøbet ikk lyst til at kle røre eller kysse..
Så r snot forvirret og ved ærligt talt ikk hva jeg skal gøre foruden bare at gi ham det han villezø.. Netop gå hver til sidst ..

Anmeld

12. november 2012

SussieThyssen

Anonym skriver:



Han siger også at gnisten r væk - at vi r gleden fra hinanden - at vi bare r to venner der passer vores barn.. Ovenikøbet ikk lyst til at kle røre eller kysse..
Så r snot forvirret og ved ærligt talt ikk hva jeg skal gøre foruden bare at gi ham det han villezø.. Netop gå hver til sidst ..



Ja, det kan jo desværre også ske.

Det skete for mine ungers far og mig...vi vågnede op en morgen og fandt ud af, at vi nærmere var søskende/venner end vi var ægtefælder, og vi havde været det i lang tid.

Vi blev så til genæld hinandens bedste venner og "søskende", lige frem til hans død for 4 år siden. Og hvor jeg dog savner ham, men sådan er livet.

Det var ikke det man troede ville ske, men det kan ske...og er man kommet for langt ud over kanten, så er der sjældent nogen redning tilbage andet end at gå hver til sidst.

Men et stort trøsteknus skal du have..for jeg forstår så inderligt godt hvordan du har det.

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.