Anonym skriver:
jeg må nok sige jeg er uenig med dig 
jeg føler når man gifter sig med en og får barn .. så er man kommet videre med druk livet... ellers skulle man ha ventet med at giftes ..
Jeg føler det er troskab hvis han røre en anden kvinde og danser rundt med hende... eller ser stripshow i en diskotek som sker nu om dage.. det frister fyrene til alt muligt og alkoholen gør at folk gør ting de ikk burde når de er gift!!
Det er lige præcis derfor der er så mange som bliver skilt i danmark ...
Og det er jeg så ikke enig med dig i.
Ud fra mine erfaringer så skyldes de mange skilsmisser, at man ikke fra start af vælger den rigtige, men kaster sig ud i parfold længe før man er sikker.
Alt skal gå så stærk i vore dage, og man bruger samme politik, som når man shopper, man går ind i butikken og vælger den pæneste indpakning, og kigger lidt overfladisk på indholdet, og så køber man det.
Faktisk kalder man det direkte i forsker-kredse "shopping-kulturen".
Og når der så er gået noget tid, så finder man ud af, at det man har købt ikke falder ud til ens tilfredshed, hvorefter man smider det hele væk og køber noget andet.
Og folk gør nøjagtig det samme med parforhold.
Hvis man brugte tid på at undersøge "indholdet", af ens partner, inden man kaster sig ud i forholdet, og lader være med at lukke øjnene for de ting, der betyder noget, men som ikke er der, så vil man hurtigt finde ud af, at det faktisk ikke er spor let, at finde en, man kan holde ud, at dele sit liv med på lang sigt.
Mange luller sig ind i et idealbillede og tror, at de kan ændre på hinanden, og når hverdagen så melder sig, så opdager man alle fejlene, og så går det galt. For man kan IKKE ændre på et menneskes basis-væremåde.
Hvis partneren er udadrettet og omkringfarende, og man selv ikke er det, jamen så er det nok ikke det menneske man skal være sammen med, for så vil man før eller siden kvæle hinanden.
Det samme gælder for tillid.
Tillid i et parforhold er alpha og omega.
Hvis man ikke fra dag et viser sin kæreste tillid, og ved, at han/hun bygger på nøjagtig den samme holdning som en selv, fordi man har TALT om det, jamen så kan man netop risikere at man bryder tilliden og hinandens grænser.
Det er fint nok, at man sammen aftaler forskellige spilleregler i parforoldet, det er nemlig det, det går ud på, men man skal gøre det med åbne øjne fra begge sider.
Det er fint hvis I begge to går ind for at man ikke må gå i byen uden hinanden, men så skal det også være jer begge to, ellers kvæler den ene den anden.
Og så skal man jo huske, at hvad, der er rigtigt for det ene parforhold ikke nødvendigvis er godt for det andet.
Jeg ville fx føle mig totalt kvalt, hvis jeg ikke kunne få lov til at gå i byen og danse med andre, dengang jeg var yngre...det ville jeg simpelthen ikke kunne leve med, så allerede der, ville et parforhold basseret på den regel få mig til at gå min vej.
For jeg tror på frihed under ansvar i et parforhold.
Jeg mener selvfølgelig, at man skal undgå at udsætte hinanden for unødige bekymringer, dvs at man gør alt hvad man kan for ikke at gøre sin partner ulykkelig og utryg, men ens partner må så også vise tilliden den anden vej, stole på at selvom ens partner går ud og danser og morer sig med venner/veninder, så er det heller ikke andet end det.
Håber du kan følge mig?
