Meget rørende program, missede desværre de første 5 min.
Hvis jeg var dig ville jeg sige noget a'la at det selvf gør dig ondt, at du blev rørt, og imponeret, og at det var flot hun stod frem og delte sin historie.
Som du selv er inde på er det ikke lige en historie man deler over en kop kaffe, og jeg kunne desuden forestille mig at hun er 'bange' for folks reaktioner, ikke mindst fremover.
Jeg har en ret voldsom historie, min far har slået min nærmeste familie ihjel, og tro mig, de gange bekendte/kolleger er inde på emnet forældre, søskende osv, og jeg bliver spurgt, pakker jeg som regel sandheden ind. For de gange jeg ikke gør, og bliver spurgt feks om jeg skal hjem til mine forældre til jul, og svarer at nej, det skal jeg ikke, at min far er meget syg og min mor død, kommer spørgsmålet jo tit hvordan hun døde, og siger jeg ligeud, jamen min far skød hende, og min bror og mormor, så glor folk sku en ekstra gang! Forståeligt nok.
Men bagefter, der er jeg ikke 'bare' Ida, der er jeg stakkels Ida med en crazy fortid, og det skaber afstand.
Det blev et sidespring,du kan ikke tilbyde hende noget, hun har andre at snakke med. Men vis din respekt og sympati
til hende, og dig.
Anmeld
