Hvad ville i gøre-

Vil give de andre ret i at hvis nogen stiller sådan et ultimatum har de selv valgt at de ikke vil være en del af dit/(i dette tilfælde din mands) liv... Jeg er sådan set ligeglad med om det familie, kæreste eller venner - der er ingen der skal stille mig sådan et ultimatum - så betyder jeg ikke nok for dem, hvis de er klar til at vælge mig fra pga jeg omgås en, eller flere, andre de ikke kan lide!
Men helt klart, skynd dig at få en snak med ham - bl.a find ud af hvad hans holdning til børneopdragelse er, er han enig med dig eller sine forældre? for det kan jo være at det kan løse en stor del af problemerne hvis det er HAM der siger nej til slik, fed mad osv - hvilket jeg sagtens kan følge dig i!!!!
knuser herfra!

Her er det mig der er problemet, dvs min svigerfamilie HADER mig, faktisk så meget at de har valgt vores fælles datter fra, for så behøver de ikke at se mig

Anonym skriver:

Hvis jeres familie ikke kunne lide jeres mand, og de gjorde over for jeres mænd at det ikke var så behageligt for ham.

Ville i vælge familie eller jeres mand og hvorfor

KH en trist. og det skal lige siges at det ikke er min familie der ikke kan lide min mand men min svigerfamilie der ikke kan lide mig   de kan bedre lide hans ex som han var sammen med i folkeskolen men som de stadig har kontakt men.

Ak ak, kender det godt. NØJAGTIG samme problem her.
Og for pulan det er hårdt at sidde det sted.
Håber han er mand nok til at give dem klar besked om, at de IKKE fortsat skal snakke sammen.
Det har i hvert fald kørt mig godt og grundig psykisk ned

Stort kram til dig.

wamse skriver:

Her er det mig der er problemet, dvs min svigerfamilie HADER mig, faktisk så meget at de har valgt vores fælles datter fra, for så behøver de ikke at se mig

Det var dog forfærdeligt! Man kan da ikke vælge et barn fra fordi man ikke kan lide moren... Barnet er da uskyldigt!! 

Stumpen skriver:



Det var dog forfærdeligt! Man kan da ikke vælge et barn fra fordi man ikke kan lide moren... Barnet er da uskyldigt!! 

Det blev virkelig så grimt, og der blev løjet om hvad jeg havde sagt og de valgte først at give julegaver til mine 2 drenge, som jeg havde i forvejen. Da jeg så sagde at så skulle pigen heller ikke have, så brød det da først ud i et helvede. Det skal lige siges at vi havde været sammen i 5 år før alt dette kom frem. Så min datter har ikke set eller hørt fra den familie siden d. 20/12 08

wamse skriver:



Det blev virkelig så grimt, og der blev løjet om hvad jeg havde sagt og de valgte først at give julegaver til mine 2 drenge, som jeg havde i forvejen. Da jeg så sagde at så skulle pigen heller ikke have, så brød det da først ud i et helvede. Det skal lige siges at vi havde været sammen i 5 år før alt dette kom frem. Så min datter har ikke set eller hørt fra den familie siden d. 20/12 08

Virker omvendt i min verden, plejer det ikke være sådan at vælger pap-børnebørnene fra og ikke ens egne børnebørn??
Men trist og tragisk er det, når man på den måde lader det gå udover børnene!

Jeg ville heller ikke have noget til overs for nogen, der stillede mig et ultimatum, men jeg ville nok tage deres mening til efterretning. Det er altid en svær situation. 

PRÆCIS det samme som her..
Mine svigerforældre kørte den dog bare så langt ud at se inviterede eksen med til familie fest  (min mand taler ikk med eksen, så kunne ikk se hva hun skulle lave der)

Jeg stoppede med at tale med dem. Gad det simpelthen ikk. Kørte mig selv så psykisk ned, og magtede ikk at sku stresse rundt hvergang de kom på besøg, for at alt var perfekt!

Det meste af graviditeten og meget af de første 2 år af vores datters liv har de ikk været der..
Min mand var ikk stærk nok til at sige noget til dem, og han stoppede så derfor med at tale til dem ( for at undgå en konflikt)
Sagde så til manden at hvis han ville have vores datter sku havde et hold farmor og farfar, måtte han tage en snak med dem, og forklare hvordan landet fungere...
 

Stumpen skriver:



Virker omvendt i min verden, plejer det ikke være sådan at vælger pap-børnebørnene fra og ikke ens egne børnebørn??
Men trist og tragisk er det, når man på den måde lader det gå udover børnene!

arh tis, fik det skrevet for hurtigt Det var også mine de først valgte fra, men først efter i 5 år at have påstået at de betød lige så meget som den biologiske. Det skete mens min mand var blevet indlagt på psyk. afd. Det var så galt til sidst at jeg fra kl. 00.30 til 04.30 blev bombarderet med lede sms fra min svigermor.

Caroline86 skriver:

Vil give de andre ret i at hvis nogen stiller sådan et ultimatum har de selv valgt at de ikke vil være en del af dit/(i dette tilfælde din mands) liv... Jeg er sådan set ligeglad med om det familie, kæreste eller venner - der er ingen der skal stille mig sådan et ultimatum - så betyder jeg ikke nok for dem, hvis de er klar til at vælge mig fra pga jeg omgås en, eller flere, andre de ikke kan lide!
Men helt klart, skynd dig at få en snak med ham - bl.a find ud af hvad hans holdning til børneopdragelse er, er han enig med dig eller sine forældre? for det kan jo være at det kan løse en stor del af problemerne hvis det er HAM der siger nej til slik, fed mad osv - hvilket jeg sagtens kan følge dig i!!!!
knuser herfra!

Han er heldigvis enig med mig om alt.

Knus