Fortæl mig hvad DU ville gøre?

LR85 skriver:

det kan jeg GODT forstå, og ærlig talt lyder det helt vildt.

Har børn på samme alder som dig, og min dreng på 2½ har aldrig slået mig. Det du skriver lyder godt nok vildt og ikke rart.

Jeg synes du skal søge lidt rådgivning udefra, og måske fra en adfærdspædagog eller lign, ikke din mor. Hun er din mor og ser tingene på en rigtig god måde, men tror der skal noget udefra, til at se tingene anderledes.

og drop den dårlige samvittighed, hvis han ser det er 'i orden' for dig, og du ikke er konsekvent, kan det jo have store konsekvenser for ham i hans senere liv.

Jeg tror nu altså nok at det er meget normalt at børn slår. Ting skal prøves af og grænser skal afsøges, og det her er så bare een af dem.

Pikku Myy skriver:

Jeg tror nu altså nok at det er meget normalt at børn slår. Ting skal prøves af og grænser skal afsøges, og det her er så bare een af dem.

synes du at det er normalt at børn slår og river sine forældre til blods (tror det var det TS skrev)?????

Ej det er jeg ikke enig i!!

Det er normalt at de reagere på begrænsninger og frustrationer, men sådan som TS beskriver det, synes jeg desværre det lyder lidt vildt og er rigtig ked af det og ærgelig på hendes vejne over situationen.

Håber hun får lidt hjælp og rådgivning, da jeg ikke synes det er holdbart at blive revet og slået, på den måde bevidst, midt i en hyggelig godnat historie af sin 2 årige.

LR85 skriver:

synes du at det er normalt at børn slår og river sine forældre til blods (tror det var det TS skrev)?????

Ej det er jeg ikke enig i!!

Det er normalt at de reagere på begrænsninger og frustrationer, men sådan som TS beskriver det, synes jeg desværre det lyder lidt vildt og er rigtig ked af det og ærgelig på hendes vejne over situationen.

Håber hun får lidt hjælp og rådgivning, da jeg ikke synes det er holdbart at blive revet og slået, på den måde bevidst, midt i en hyggelig godnat historie af sin 2 årige.

Du sammenlignede med at dit barn aldrig har slået dig, og så var min pointe at det nok er jer der "ikke er normale".

Mht at blive slået og revet, så jaeh. Jeg synes TS får det beskrevet meget malerisk, men når nu TS er en del stærkere end sin søn, tvivler jeg nu på at kan være helt så voldsomt som det virker til at du har tolket det ...

Min søn har en gang hvor han blev sur taget min arm og bevidst kradset mig. Jeg tror han havde set en der kradsede i børnehaven, og skulle prøve det af som middel. Jeg forklarede ham meget roligt at det ville jeg ikke have, og at han ALDRIG måtte gøre sådan noget i børnehaven. Hvis det havde været lidt for længe siden han havde fået klippet negle, tror jeg godt der kunne have været blod ...

Vores datter gjorde det samme. Altså midti en hyggelig godnat læsning blev hun et monster. Dt var kun overfor far hun gjorde det....

Det var rigtig, rigtig frustrerende for ham og mig selvfølgelig også. Han prøvede også at være konsekvent osv, men jeg husker faktisk ikke som om det var det der hjalp.

Jeg mener det handlede om at hun var frustreret og ville have os d noget længere eller hele tiden og blot ikke kunne udtrykke det. Eller at hun ville have mor.

Ved sengekanten havde hun os helt for sig selv og nød det og ønskede ikke det skulle stoppe, så snart hun mærkede at vi nærmede os slutningen på putningen kom monsteret frem

Så jeg ville i dagligdagen overøse ham endnu mere ( for jeg ved i gør det i forvejen) med kærlighed, mor tid og kysser og krammere og forsikre ham om at han er noget helt specielt. Ved sengeputning vil jeg også være konsekvent ifht. At den handling ikke udløser noget godt.

Vi blev anbefalet at sætte ord på frustrationerne for vores datter. Hun er ellers en eminent taler, men det er rart for dem at vide det er normalt og legalt.

Så her snakker jeg ind i mellem med hende om at det er/kan være træls at lillebror er her

MorDk skriver:

Dit barn på 2 år som gennem længere tid har slået og sparket "umotiveret" ligger i sin seng og får læst Go'nat historie. I ligger og hyggesnakker og putter og liiige pludselig vender hyggen og barnet slår dig og river dig til blods (i ansigtet)

Hvordan reagerer du?

På forhånd tak for jeres svar/input

 

Jeg ved jeg reagere lidt lige som dig, kommer til at skæle mere ud end man egentlig ønsker og så får jeg så dårlig samvittighed. Men det er også bare vigtig at hvis meget klart og tydeligt at det ikke er okay.

Jeg er lidt i samme situation, min datter på 2 år har i en periode nu, helt umotiveret slået og nogle gange kradset os, men mest mig. Jeg er gravid og lider af meget voldsom graviditetskvalme og opkastning så mit overskud og humør er ikke som det plejer at være og det er helt klart for os at det er den forandring hun reagere på.
Hun snakker godt, MEN når man er 2 år er det meget svært at sætte ord på det man føler. 

vi gør meget ud af at fortælle at vi ikke vil finde os i den opførsel, MEN også at snakke med hende om hvorfor hun gør det, hjælper hende med at sætte ord på situationen og det har hjulpet rigtig meget. 

Nu håber jeg bare at jeg snart får det bedre så hun kan få sin mor "tilbage".

Håber i finder en løsning for jeres familie.  

MorDk skriver:

Dit barn på 2 år som gennem længere tid har slået og sparket "umotiveret" ligger i sin seng og får læst Go'nat historie. I ligger og hyggesnakker og putter og liiige pludselig vender hyggen og barnet slår dig og river dig til blods (i ansigtet)

Hvordan reagerer du?

På forhånd tak for jeres svar/input

Har tænkt meget over det, efter du skrev det til mig igår.. Og jeg tror bestemt jeg havde reageret/gjort det samme som dig..

Sender mange tanker og  til dig søde..

MorDk skriver:

Dit barn på 2 år som gennem længere tid har slået og sparket "umotiveret" ligger i sin seng og får læst Go'nat historie. I ligger og hyggesnakker og putter og liiige pludselig vender hyggen og barnet slår dig og river dig til blods (i ansigtet)

Hvordan reagerer du?

På forhånd tak for jeres svar/input

 

Har tænkt meget over det, efter du skrev det til mig igår.. Og jeg tror bestemt jeg havde reageret/gjort det samme som dig..

Sender mange tanker og  til dig søde..

MorDk skriver:

Dit barn på 2 år som gennem længere tid har slået og sparket "umotiveret" ligger i sin seng og får læst Go'nat historie. I ligger og hyggesnakker og putter og liiige pludselig vender hyggen og barnet slår dig og river dig til blods (i ansigtet)

Hvordan reagerer du?

På forhånd tak for jeres svar/input

 

Har tænkt meget over det, efter du skrev det til mig igår.. Og jeg tror bestemt jeg havde reageret/gjort det samme som dig..

Sender mange tanker og  til dig søde..

OBS: Baby.dk driller virkelig meget fortiden - derfor 3 x mit svar

LR85 skriver:

det kan jeg GODT forstå, og ærlig talt lyder det helt vildt.

Har børn på samme alder som dig, og min dreng på 2½ har aldrig slået mig. Det du skriver lyder godt nok vildt og ikke rart.

Jeg synes du skal søge lidt rådgivning udefra, og måske fra en adfærdspædagog eller lign, ikke din mor. Hun er din mor og ser tingene på en rigtig god måde, men tror der skal noget udefra, til at se tingene anderledes.

og drop den dårlige samvittighed, hvis han ser det er 'i orden' for dig, og du ikke er konsekvent, kan det jo have store konsekvenser for ham i hans senere liv.

Tro mig det er IKKE i orden med mig alligevel griner han mig lige op i hovedet!!!  Men ved jo godt at det er usikkerhed og afmagt fra hans side... men puha!