Fortæl mig hvad DU ville gøre?

Dit barn på 2 år som gennem længere tid har slået og sparket "umotiveret" ligger i sin seng og får læst Go'nat historie. I ligger og hyggesnakker og putter og liiige pludselig vender hyggen og barnet slår dig og river dig til blods (i ansigtet)

Hvordan reagerer du?

På forhånd tak for jeres svar/input

 

Åh, svært at svare på.... Men ville ikke gå uden at give en krammer 

hvis jeg skal være helt 100% ærlig, så ville jeg nok i første omgang blive meget forskrækket og skælde ud i en hårdere tone end jeg normalt gør..

Men jeg ville falde til ro igen meget hurtigt, forklare mit barn at det ville jeg ikke have og at godnatlæsningen nu var forbi og så gå ud.. men jeg ville give en forklaring på hvorfor jeg går ud så barnet ved det, og derfor ikke bare føler sig forladt..

Så sir jeg STOP, jeg vil ikke have at du slår mig. Sir godnat og sov godt og går..finder mig ikke i sådan en opførsel og det ved hun godt. Min datter er to år og fem måneder.

dorthemus skriver:

Så sir jeg STOP, jeg vil ikke have at du slår mig. Sir godnat og sov godt og går..finder mig ikke i sådan en opførsel og det ved hun godt. Min datter er to år og fem måneder.

Samme her, Lærke er dog 2 år og 6 mdr

An&Jo skriver:

hvis jeg skal være helt 100% ærlig, så ville jeg nok i første omgang blive meget forskrækket og skælde ud i en hårdere tone end jeg normalt gør..

Men jeg ville falde til ro igen meget hurtigt, forklare mit barn at det ville jeg ikke have og at godnatlæsningen nu var forbi og så gå ud.. men jeg ville give en forklaring på hvorfor jeg går ud så barnet ved det, og derfor ikke bare føler sig forladt..

Det var lige netop sådan jeg gjorde det!!!

men alligevel fik jeg helt dårlig samvittighed... MEN jeg tolererer altså ikke sådan en opførsel *suk* Hold op hvor blev jeg ked af det!

Kloge åge uden børns første tanke er, om han er ved at være for træt til at få læst, men ikke har overskud til at udtrykke det på andre måder?

Min første tanke er, at jeg ville sige at jeg ikke vil have at han slår, og sige at nu er der ikke mere godnathistorie for i aften, give ham et kys og et kram, ligesom du plejer og sige godnat

MorDk skriver:

Det var lige netop sådan jeg gjorde det!!!

men alligevel fik jeg helt dårlig samvittighed... MEN jeg tolererer altså ikke sådan en opførsel *suk* Hold op hvor blev jeg ked af det!

Ihh du skal da ikke have dårlig samvittighed, det tror jeg da alle mødre har prøvet mon ikke

Kom lige til at tænke på at mon ikke det er en reaktion på at meget af mors tid går med lillesøster, og frustrationer skulle lige ud! Det er jo svært at skulle forklare, for en lille dreng, det er nok svært at forklare hvad det er der sker

MorDk skriver:

Det var lige netop sådan jeg gjorde det!!!

men alligevel fik jeg helt dårlig samvittighed... MEN jeg tolererer altså ikke sådan en opførsel *suk* Hold op hvor blev jeg ked af det!

jeg kan også godt rammes af dårlig samvittighed fra tid til anden hvis jeg synes jeg har skældt ud for hårdt, men jeg har været udsat for ting var det bare var nødvendigt..

Foreksempel havde jeg en dag hentet kærestens dreng i børnehave, han er 4 år gammel, og havde fundet en lille pind på legepladsen han gerne ville have med hjem og det fik han lov til.. vi har en køretur på lidt over en halv time hjem fra hans børnehave, og 5 minutter inden vi rammer hoveddøren kører vi selvfølgelig på en stor vej, han begynder så at sidde og fægte med den pind, og pludselig stikker han mig i nakken med den og river mig i håret fordi jeg ikke ligeh avde hørt han snakkede til mig..

Jeg blev så forskrækket at jeg styrede bilen ind i rabatten, vendte mig rundt og så fik han bare skæld ud, blev sq selv helt forskrækket over min reaktion, men det kunne bare være blevet så farlig en situation hvis jeg havde været midt i en opbremsning eller andet..

Han blev forskrækket over hvordan jeg reagerede selvfølgelig, så jeg tog lige 2 minutter hvor jeg ikke sagde noget, og så forklarede jeg ham hvorfor jeg blev så sur voer det, og at det kunne være meget farligt osv, og da vi kom hjem fortalte han sin far hvad der var sket, og forklarede også hvorfor man ikke måtte, så vi fik os en rigtig god snak om det inden vi kørte videre og siden den dag har han siddet pænt i sin stol..

jeg blev meget ked af den måde jeg reagerede på og det fik han afvide og min samvittighed var SORT bagefter.. men omvendt, så er det bare ikke noget jeg vil finde mig i og det skal han selvfølgelig have afvide, ville bare ønske det var sket lidt mere pædagogisk..

Men han snakker stadig om at man skal sidde pænt når man kører i bil..

tarkoflen skriver:

Ihh du skal da ikke have dårlig samvittighed, det tror jeg da alle mødre har prøvet mon ikke

Kom lige til at tænke på at mon ikke det er en reaktion på at meget af mors tid går med lillesøster, og frustrationer skulle lige ud! Det er jo svært at skulle forklare, for en lille dreng, det er nok svært at forklare hvad det er der sker

Vi er nemlig MEGET opmærkomme på det og at han også får en del Mor-tid... men alligevel.... vi ved jo godt det kan være svært for ham ... ingen tvivl om det.