sne190810 skriver:
Fortæl din kæreste mand at kontakten mellem ham og jeres barn, aldrig vil være hæmmet af om du ammer eller ej. Undskyld mig, men det er altså noget pjat 
Jeg fuldammede i 4½ måned, og derefter ammede jeg indtil min datter var 10 måneder. Hun har altid haft en tæt bånd til sin far, som de fleste børn har (amning eller ej).Den dag idag er hun mere fars pige end hun er mors
Møgunge 
Jeg ser det lidt som en slags forsvarsmekanisme-agtig fra hans side af. Han føler sig lidt truet over det, i og med han måske har en ide om at det kun er dig som er om barnet den første stykke tid f.eks. Men det er jo igen, helt op til ham selv. Vælger han passivt at se til og trække sig tilbage, så ja så kommer du til at være meget om barnet alene. Men
Vælger han derimod aktivt at deltage i jeres lille familie ved f.eks at skifte ble, tage den lille når du har brug for at sove en time, gå ture og eller bare sidde med baby i skødet og have øjenkontakt. Madmåltidet er jo ikke det ENESTE man kan med en baby for at skabe en god kontakt,- tværtimod.
Hos os praktiserede vi meget at jeg om morgenen, efter at have fodret hende af inde i senge, fik lov til at ligge og sove (typisk til hendes sult meldte sig igen) og far så tog over og hyggede sig med vores datter et par timer. Han tog hende også hvis hun vågnede om natten, og ikke ville sove efter at have fået mad (i den første periode med baby hvor de spiser, skider og sove som det passer dem
og far havde barsel+ weekender) På den måde fik de 'deres' alenetid lidt uden den pylrede, hormonsyge, kontrolfreakede nybagte mor. Og det var pisse dejligt at få lov til at sove lidt uden at skulle være 'på vagt'!
Jeg tror nok i skal klare den, tror det bunder lidt i uvidenhed og usikkerhed over for det hele. Og hvis du vil amme, syntes jeg da helt klart i skal give den en chance, hele jeres lille familie 
Al held og lykke fremover!
Tak for svar

Jeg er nu heller ikke bange for at far og baby ikke får kontakt. Og det er jo ikke sådan at han er imod amning overhovedet. Jeg tror bare ikke han mener det er så meget bedre end flaske, - og sundhedspersonalet har intet gjort for at fortælle ham det modsatte (hvilket jeg virkelig havde forventet).
Det jeg er bange for er ikke at han vil modarbejde mig og baby, - men mere at han ikke aktivt vil bakke op når/hvis det bliver svært at få amningen op at køre i starten. For hvorfor skulle han i virkeligheden også det? Han mener jo at flasken er præcist ligeså god som amning og sundhedspersonalet har intet gjort for at fortælle ham det modsatte. Hvorfor skal vi så gøre os umage og 'bøvle' med at få amningen op at køre?...
Jeg kan naturligvis godt finde tonsvis af links der viser det modsatte, - men det bliver bare lidt ensidigt når det kun kommer fra mig. Er nok bare i virkeligheden super skuffet over sygehus etc. i denne sag for jeg føler ikke de har videregivet de rigtige informationer.
Anyways, - håber at amningen slet ikke bliver så problematisk og så har vi slet ikke noget problem

Men det er jo bare netop hvis den bliver problematisk at man har behov for opbakning på forhånd fra far og sundhedsvæsen