Far og amning og Info fra sygehus etc

Min termin nærmer sig og vi glæder os til baby kommer til verden

Jeg vil rigtig gerne amme mit barn - ikke for enhver pris men jeg vil gerne høre så meget som muligt for at få amningen til at fungere. Primært fordi jeg tror på det er det bedste for baby.

Min kæreste synes sådan set det er fint baby bliver ammet, men har ikke stærke følelser for det. Han er ikke selv blevet ammet ( hans mor ville gerne men skulle arbejde og udmalkningen virkede ikke) og snakker tit om sutteflaske som noget han selv har gode minder om. Jeg har prøvet at snakke med ham om det men han siger bare det ikke betyder så meget for ham.

Vi har været til jordemoder og forskellige slags fødselsforberedelse sammen hvor amning er blevet drøftet. Men til min skuffelse har budskabet faktisk hver gang været at man ikke skal ligge under for ammenafiaen, at den gode mor ikke sidder i brysterne og at mme er lige så godt for baby samt at det giver far bedre mulighedfor at komme på banen. Jeg er enig i at amning ikke er den eneste mulighed men jeg synes det bør være den foretrukne.

Nu sidder jeg så med en kæreste faktisk har det indtryk at sundhedspersonale ikke anbefaler amning frem for mme og at jeg hvis jeg insisterer for længe på amning vil hæmme hanskontakt med sit barn. Jeg er faktisk lidt skuffet over den Info vi har fået da jeg ikke mener det gavner os.

Er der andre der har haft samme oplevelse? At sundhedspersonalet af frygt for at være for amme-missionerende nærmest er røget i den anden grøft og fremstår som om det er ligegyldigt? Og har I nogle gode råd til hvordan jeg kan få min kæreste til aktivt at støtte op om amningen?

Når du først HAR født, vil sundhedspersonalet de allerfleste steder opmuntre amning. Jeg har desværre ikke kunne amme mine 2 børn, selvom ønsket om det har været rigtig stort. Men jeg har virkelig fået al den støtte og hjælp i forhold til amning som jeg kunne ønske mig.

Jeg synes dog som "flaskemor" at jeg kan fornemme en fordømmende tone hos nogle ammemødre. På trods af at de ikke kender til årsagen, hvorfor amningen ikke fungerede hos mig.

Rikke, Liam & Linus skriver:

Når du først HAR født, vil sundhedspersonalet de allerfleste steder opmuntre amning. Jeg har desværre ikke kunne amme mine 2 børn, selvom ønsket om det har været rigtig stort. Men jeg har virkelig fået al den støtte og hjælp i forhold til amning som jeg kunne ønske mig.

Jeg synes dog som "flaskemor" at jeg kan fornemme en fordømmende tone hos nogle ammemødre. På trods af at de ikke kender til årsagen, hvorfor amningen ikke fungerede hos mig.

Lyder godt hvis de trods alt aktivt støtter efter fødslen. Men det er jo begrænset hvor meget der kan nås på den korte tid på patienthotellet.

Forstår udmærket at det ikke er fedt at blive mødt med fordømmelse og det er sikkert også derfor de har nuanceret oplysningen. Når man som far dog ikke har et udgangspunkt om at amningen er det foretrukne og kun får denne Info om at flaske er et fint alternativ (hvilket jeg er enig i hvis amning ikke fungerer) virker det dig bare som om de er ligeglade og ikke anbefaler det ene frem fo det ander... Hvilket jeg ikke tænker er hvad de mener...

Fortæl din kæreste mand at kontakten mellem ham og jeres barn, aldrig vil være hæmmet af om du ammer eller ej. Undskyld mig, men det er altså noget pjat

Jeg fuldammede i 4½ måned, og derefter ammede jeg indtil min datter var 10 måneder. Hun har altid haft en tæt bånd til sin far, som de fleste børn har (amning eller ej).Den dag idag er hun mere fars pige end hun er mors Møgunge

Jeg ser det lidt som en slags forsvarsmekanisme-agtig fra hans side af. Han føler sig lidt truet over det, i og med han måske har en ide om at det kun er dig som er om barnet den første stykke tid f.eks. Men det er jo igen, helt op til ham selv. Vælger han passivt at se til og trække sig tilbage, så ja så kommer du til at være meget om barnet alene. Men Vælger han derimod aktivt at deltage i jeres lille familie ved f.eks at skifte ble, tage den lille når du har brug for at sove en time, gå ture og eller bare sidde med baby i skødet og have øjenkontakt. Madmåltidet er jo ikke det ENESTE man kan med en baby for at skabe en god kontakt,- tværtimod.

Hos os praktiserede vi meget at jeg om morgenen, efter at have fodret hende af inde i senge, fik lov til at ligge og sove (typisk til hendes sult meldte sig igen) og far så tog over og hyggede sig med vores datter et par timer. Han tog hende også hvis hun vågnede om natten, og ikke ville sove efter at have fået mad (i den første periode med baby hvor de spiser, skider og sove som det passer dem og far havde barsel+ weekender)  På den måde fik de 'deres' alenetid lidt uden den pylrede, hormonsyge, kontrolfreakede nybagte mor. Og det var pisse dejligt at få lov til at sove lidt uden at skulle være 'på vagt'!

  Jeg tror nok i skal klare den, tror det bunder lidt i uvidenhed og usikkerhed over for det hele. Og hvis du vil amme, syntes jeg da helt klart i skal give den en chance, hele jeres lille familie

Al held og lykke fremover!

... psst jeg ved godt det ikke er der din pointe i tråden egentlig er, ville bare give et positivt syn til din kæreste omkring det

Anonym skriver:

Min termin nærmer sig og vi glæder os til baby kommer til verden

Jeg vil rigtig gerne amme mit barn - ikke for enhver pris men jeg vil gerne høre så meget som muligt for at få amningen til at fungere. Primært fordi jeg tror på det er det bedste for baby.

Min kæreste synes sådan set det er fint baby bliver ammet, men har ikke stærke følelser for det. Han er ikke selv blevet ammet ( hans mor ville gerne men skulle arbejde og udmalkningen virkede ikke) og snakker tit om sutteflaske som noget han selv har gode minder om. Jeg har prøvet at snakke med ham om det men han siger bare det ikke betyder så meget for ham.

Vi har været til jordemoder og forskellige slags fødselsforberedelse sammen hvor amning er blevet drøftet. Men til min skuffelse har budskabet faktisk hver gang været at man ikke skal ligge under for ammenafiaen, at den gode mor ikke sidder i brysterne og at mme er lige så godt for baby samt at det giver far bedre mulighedfor at komme på banen. Jeg er enig i at amning ikke er den eneste mulighed men jeg synes det bør være den foretrukne.

Nu sidder jeg så med en kæreste faktisk har det indtryk at sundhedspersonale ikke anbefaler amning frem for mme og at jeg hvis jeg insisterer for længe på amning vil hæmme hanskontakt med sit barn. Jeg er faktisk lidt skuffet over den Info vi har fået da jeg ikke mener det gavner os.

Er der andre der har haft samme oplevelse? At sundhedspersonalet af frygt for at være for amme-missionerende nærmest er røget i den anden grøft og fremstår som om det er ligegyldigt? Og har I nogle gode råd til hvordan jeg kan få min kæreste til aktivt at støtte op om amningen?

Hvad med et kompromis?

Babyer har rigtigt godt af modermælk de første 4 måneder, de mener stadig det beskytter mod allergier og de er ret sikre på det gør så tarmene kan få en blid start, man mener der er et link mellem børn der får MME fra fødsel og kolik (Der er en paraply-betegnelse for avs-i-mavsen, men der er ikke en kendt løsning)

Så kan du amme i 4 måneder og I kan rykke baby over på et par flasker? Det kan meget godt passes sammen med hvis far skal på barsel, så er det hans tur til natterenderi, mor kan komme ud i livet (hvis du vil)  og ingen bliver bims af barsel

 

Anonym skriver:

Min termin nærmer sig og vi glæder os til baby kommer til verden

Jeg vil rigtig gerne amme mit barn - ikke for enhver pris men jeg vil gerne høre så meget som muligt for at få amningen til at fungere. Primært fordi jeg tror på det er det bedste for baby.

Min kæreste synes sådan set det er fint baby bliver ammet, men har ikke stærke følelser for det. Han er ikke selv blevet ammet ( hans mor ville gerne men skulle arbejde og udmalkningen virkede ikke) og snakker tit om sutteflaske som noget han selv har gode minder om. Jeg har prøvet at snakke med ham om det men han siger bare det ikke betyder så meget for ham.

Vi har været til jordemoder og forskellige slags fødselsforberedelse sammen hvor amning er blevet drøftet. Men til min skuffelse har budskabet faktisk hver gang været at man ikke skal ligge under for ammenafiaen, at den gode mor ikke sidder i brysterne og at mme er lige så godt for baby samt at det giver far bedre mulighedfor at komme på banen. Jeg er enig i at amning ikke er den eneste mulighed men jeg synes det bør være den foretrukne.

Nu sidder jeg så med en kæreste faktisk har det indtryk at sundhedspersonale ikke anbefaler amning frem for mme og at jeg hvis jeg insisterer for længe på amning vil hæmme hanskontakt med sit barn. Jeg er faktisk lidt skuffet over den Info vi har fået da jeg ikke mener det gavner os.

Er der andre der har haft samme oplevelse? At sundhedspersonalet af frygt for at være for amme-missionerende nærmest er røget i den anden grøft og fremstår som om det er ligegyldigt? Og har I nogle gode råd til hvordan jeg kan få min kæreste til aktivt at støtte op om amningen?

Jeg ville google emnet og se om ikke du kan finde nogle links fra f.eks sundhedsstyrelsen og WHO angående amning og dens gavnlige virkning på spædbørn. F.eks er der jo ikke antistoffer og mælkesyrebakterier i MME. En hel del flaskebørn får problemer med hård mave, hvilket så medfører masser af ubehagelighed for barnet og gråd - som ikke er ønskeligt hverken for baby eller forældre.

Gardenia skriver:

Hvad med et kompromis?

Babyer har rigtigt godt af modermælk de første 4 måneder, de mener stadig det beskytter mod allergier og de er ret sikre på det gør så tarmene kan få en blid start, man mener der er et link mellem børn der får MME fra fødsel og kolik (Der er en paraply-betegnelse for avs-i-mavsen, men der er ikke en kendt løsning)

Så kan du amme i 4 måneder og I kan rykke baby over på et par flasker? Det kan meget godt passes sammen med hvis far skal på barsel, så er det hans tur til natterenderi, mor kan komme ud i livet (hvis du vil)  og ingen bliver bims af barsel

 

God ide med komprimis

Hvis det endelig skal være så er det jo fin løsning.

sne190810 skriver:

God ide med komprimis

Hvis det endelig skal være så er det jo fin løsning.

Man får en Mastergrad i Kompromis og Forhandling når man er velsignet med en far der virkeligt gerne vil.. Det sundt

Anonym skriver:

Min termin nærmer sig og vi glæder os til baby kommer til verden

Jeg vil rigtig gerne amme mit barn - ikke for enhver pris men jeg vil gerne høre så meget som muligt for at få amningen til at fungere. Primært fordi jeg tror på det er det bedste for baby.

Min kæreste synes sådan set det er fint baby bliver ammet, men har ikke stærke følelser for det. Han er ikke selv blevet ammet ( hans mor ville gerne men skulle arbejde og udmalkningen virkede ikke) og snakker tit om sutteflaske som noget han selv har gode minder om. Jeg har prøvet at snakke med ham om det men han siger bare det ikke betyder så meget for ham.

Vi har været til jordemoder og forskellige slags fødselsforberedelse sammen hvor amning er blevet drøftet. Men til min skuffelse har budskabet faktisk hver gang været at man ikke skal ligge under for ammenafiaen, at den gode mor ikke sidder i brysterne og at mme er lige så godt for baby samt at det giver far bedre mulighedfor at komme på banen. Jeg er enig i at amning ikke er den eneste mulighed men jeg synes det bør være den foretrukne.

Nu sidder jeg så med en kæreste faktisk har det indtryk at sundhedspersonale ikke anbefaler amning frem for mme og at jeg hvis jeg insisterer for længe på amning vil hæmme hanskontakt med sit barn. Jeg er faktisk lidt skuffet over den Info vi har fået da jeg ikke mener det gavner os.

Er der andre der har haft samme oplevelse? At sundhedspersonalet af frygt for at være for amme-missionerende nærmest er røget i den anden grøft og fremstår som om det er ligegyldigt? Og har I nogle gode råd til hvordan jeg kan få min kæreste til aktivt at støtte op om amningen?

Han kan da stadig have kontakten med baby, hud mod hud NÅR baby har fået mad ved dig.
Min mand fik i hvert fald masser af tid med vores datter. Plus farmand jo er på arbejde i dagstimerne, så der "opgiver" han jo selv meget tid med jeres bebs.

Jeg ville klart amme frem for flaske. Det er SÅ meget nemmere at man har maden klar og med sig over alt, frem for at tænke på rene flasker, huske at pakke rigeligt til turen og alt det.