Ser du dine veninder??

Anonym skriver:

Forstår hva du mener og tanken gør mig ked af det. Hun har sagt at jeg er hendes bedste veninde så håber ik det bare var en barsels venskab

Nej hvis hun har sagt det, så må man gå ud fra at hun mener det. 

Anonym skriver:

Hej piger.

Dette indlæg kommer fordi jeg lige nu har det stramt. Min veninde og jeg mødte hinanden da vi var på barsel samtidig og vi blev hurtig tætte veninder som sås TIT.  Nogen gange flere dage om ugen. Nu er hun begyndt på arbejdet efter barsel er slut og nu har huN slet ik tid mere. Hun har sagt at hun foretrækker at være derhjemme når hun har fri/weekend fordi hun ser sine børn så lidt i hverdagene.

Self forstår jeg godt at hun vægter sine børn højest, det gør jeg da bsolut også selv. Men syns jo også det er vigtigt at have et 'liv' udover arbejde og familie. Syns det er vigtigt at se sine venner osv.

Nu ved jeg så ik om jeg ska regne med at jeg ik ser hende særlig tit mere (måske næsten aldrig) når hun kun vil være derhjemme :-( 

Græder ved tanken om at min bedste veninde måske ik har lyst til at sætte tid af til mig mere :-(

Hva med jer? Ser I ik jeres veninder selvom I har arbejdet, mand og børn????

Knus en Som ik syns man vælger sine børn fra fordi man vælger veninder til en gang hver måned el hver anden måned

Nu hører jeg til dem, der ved mine venner er der, men jeg har ikke behov for at se dem. Vi skriver sammen på FB og snakker i telefon, evt. mailer.
Rigtige venskaber kan nemlig holde til års adskillelse, og stadig være lige fast forandrede, så når man endelig ses, så er det som i går man sås sidst.
Og så det, at man har den sikre forvisning om, at vælter verden virkeligt, så vil man gå gennem ild og vand for at hjælpe hinanden.
Det er nemlig rigtigt venskab. 

Det er helt normalt, at når hverdagen rykker ind på en, så er der ikke ret meget tid og overskud til at holde "ses-kontakten" ved lige, men man kan jo fx aftale at man ses fast en dag om måneden. Det kan jo være den 3. lørdag eller 2. fredag eller hvad man nu kan afsætte i fællesskab.
Det er en god måde at bevare sin "ses-kontakt" på.

Men jeg synes da du skal tørre dine øjne, og glæde dig over, at hun er der, for er jeres venskab virkeligt fast forankret, så vil hun også være der for dig, den dag du virkeligt har brug for hjælp, ellers så er det nok bedst, det glider ud.

Kærligst
Sussie

Tror det måske ændrer sig, når hun er kommet ind i sin nye rytme, med arbejde, hentning, barn syg osv. Det gjorde det i ihvertfald for mig. I starten orkede jeg simpelthen ikke at se nogle. Men efter 3-4 mdr. begyndte jeg at komme ind i en rytme og kunne igen overskue at lave aftaler. Men dog ikke så ofte som i barslen.

JulieWH skriver:

Hvornår sluttede hendes barsel?

Jeg startede selv på job for 3 uger siden og jeg har vitterligt ikke tid eller lyst til andet end arbejde og hjem. Jeg savner min pige hvert sekund jeg er på arbejde og kan slet ikke overskue at skulle lave noget når jeg får fri hvis det betyder at jeg ikke ser hende. Sådan er det nok de næste par måneder.

Da jeg startede efter barsel var jeg fuldstændig kvæstet da vi endeligt ramte kl 20 eller en weekend... Magtede lige akkurat at holde hovedet oppe til vores drengs ramte puden - selv kæresten blev forsømt den første månede. Det går i sig selv igen, når rutinen i det hele lige er kommet  

(Heldigvis)

Hej.

Jeg tror, jeg er sådan en, som dig.

Men jeg kan også sagtens følge din veninde.

Jeg ser mine veninder engang imellem, men slet ikke nok til mit behov. Mine veninder har bare andre prioriteringer, end jeg har. + at jeg har store børn og derved en anden frihed.

Jeg synes, det er fint at mødes ved dem pga de fx har små børn osv, men ikke ALLE gange.

Jeg ser et venskab lidt som et ægteskab. Det skal plejes!! Ellers dør det ud. Og det skal plejes fra begge sider af. Man gider jo ikke blive ved med kun at give og give..

Du må vurdere om det hele er værd at vente på ell om det er muligt at gå på komprimis...

Man kan sagtens have forskellige former for veninder. Men der skal et fællesskab til at være bedste veninder. Jeg har en veninde, som er ret ny i venskabet. Hun er simpelthen så fantastisk. Vi svinger bare og kan nærmest fordybe os i samtaler. Dog har hun desværre aldrig tid mere efter, hun er startet på uddannelse. Hun har mindre børn og en mand der arbejder meget. Hun skriver sms 3-4 gange om måneden og kun 1 af gangen. Så det er ikke engang en samtale af sms'er. Hun ved godt, hun er en røv til at få taget kontakt og i det mindste svare på mine sms'er, men det bliver bare ikke bedre. Jeg er her nødt til at tage venskabet, som hun kører det og lade det dø hen... Når vi så en sjældent gang (i mine øjne) ses, skal hun som regel noget et par timer efter, så vi aldrig har "tid nok". Jeg tænker, hun nok ikke savner mig... Også må jeg jo finde noget andet at prioritere min tid på...

 

 

Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke har tid til veninder i hverdagene og vi har en "regel" om kun at lave aftaler en af dagene i weekenden, for at det ikke ender med at vi styrter rundt. Det betyder også, at der godt kan gå længe imellem jeg ser mine veninder, når alle skal tilgodeses. Så jeg kan godt forstå din veninde. Men man kan jo stadigvæk godt tale i telefon sammen

Min bedste veninde som ingen børn har kommer ind imellem til spisetid og spiser med os og smutter igen når det er tid til bad og putning, hvor tingene ind imellem er lidt hektiske. Nogen gange har hun take away med eller en salat og så har vi lavet resten. Det er super hyggeligt og en god måde lige at få set hinanden på, selvom det kun er et kort besøg. Måske ville din veninde blive glad for sådan et besøg fra dig?

Må ærligt indrømme, at jeg sjældent ser mine veninder i hverdagene for det orker jeg ikke. De veninder jeg har her i kvarteret kan jeg godt ses med til en kop te i et par timer, men så heller ikke meget mere.

I weekenden laver vi som regel alt det herhjemme som vi ikke har nået i ugen og så laver vi ting med vores datter, eller tager på besøg ved min søster eller svigerforældre.

Så nej ser ikke veninderne så meget, men vi laver dage hvor vi ses, f.eks klippe/-klister-dag, julefrokost, sommerfest, vejfest, grillaftener, spilleaftener osv. Men det er ikke hver måned, det er lige når det passer ind. Engang imellem invitere vi dog vennerpar på middag og hygger os med det. Synes bare det er mere trængt efter vi har fået vores datter, og vi bruger jo det meste energi på hende.

/Fenja