Hovsa, jeg skal vist føde

Pia. skriver:



jamen hun var ikke særlig stor.... hun er en høj pige om det har noget at sige har jeg ikke forstand på... du bestemmer jo helt selv hvad du vil tro - historien er sand og det ved jeg....

Jep jep jeg kender os en der først opdaget det i måned 8 hun opdaget det kun fordi hun blev syg. ikke pga graviditeten...

Synes sgu det er vildt at man ikke opdager det, men som flere af jer siger tror jeg også det er noget fornægtelse. Men tror ikke det har en disse med højde og drøjde at gøre, for jeg er meget overvægtig og 176 høj, hos mig var der bestemt ikke noget at være tvivl om.....
Her i uge 34 bare

Jeg gik i klasse med én der var ved og føde midt i matematik timen...

Hun var gået på kur nogle uger forinden, fordi hun synes hun havde taget på...
Lige pludselig skreg hun vildt, hun havde så mange mavesmerter, så vores lærer bad to om, at gå op og hente inspektøren, imens ringede vores lærer efter en ambulance...
Lige efter hun havde ringet, siger min klassekammerat så, at hun har tisset i bukserne, så kommer vores lærer hen og siger "Jamen du er jo igang med at føde, det er vandet der er gået" Ambulance folkene kom og fik hende med... Hun fødte en lille dreng på knap 2 kg...

Hun anede ikke hun var gravid, havde kun været i seng med en fra klassen...
Hun havde haft sin mens under hele forløbet...

Idag er hun 25, hendes søn er 10 og er storebror til 2 piger på 3 år og ½ år..
Hun har klart kunne mærke forskel fra den første gtaviditet til de 2 andre... Den første havde hun INTET mærket, men med de andre mærkede hun dem sparke, havde kvalme og spændte bryster...

Knus

www.jv.dk/artikel/673441


Fandt lige denne artikel i jyske vestkysten i dag om det.

Pia. skriver:



Det kan lade sig gøre... jeg har en gammel arbejdskollega der blev farmor fra den ene dag til den anden og de anede IKKE hun var gravid, hendes søns kæreste var gravid og fik pludselig voldsomme mavesmerter - blev indlagt pga. frygt for blindtarmsbetændelse .... 4½ time senere fødte hun en dreng på 2800 g - hun anede intet .... du kan tro jeg var den første til at sige "DET ER LØGN" ind til jeg selv mødte hende (moren selv) og hun fortalte mig hele forløbet - jeg var ved at falde ned af stolen... men historien var sand....

Så jo det kan lade sig gøre... hendes moderkage lå foran og hun var ellers alm. af bygning.

Knus Pia.

 Ja jeg har veninde som dog godt vidste hun var gravid, men hendes moderkage lå også foran så hun kunne heller ikke mærke hendes datter sparke. Det var først meget sent henne hun kunne. Her sagde hun det var kun ligesom små bobler og hvad hun var meget ked af. Så dem der ikke ved de er gravide og hvis deres moderkage så ligger foran så vil de jo kunne mærke de spark. Igen er det ikke alle spædbørn der sparker lige meget. Min søn sparkede ikke særlig meget. Min mand fik aldrig mærket hans spark fordi hans spark ikke var særlig kraftige.... 
Så jeg tror også der nogle der simpelthen ikke opdager det.

Tænk på alt det de slipper for:

Ingen bekymringer for om barnet fejler noget
Ingen forbehold at tage hensyn til (kan dog godt være et minus i nogle tilfælde)
Ingen homonudbrud
Ingen skavanker
og bedst af alt; den sidste tid slipper de for at gå og spekulere over hvornår bebs har tænkt sig at ankomme samt at føle sig som en strandet hval..

Men jeg har også svært ved at tro at nogen ikke opdager det -en ting er at man bare tror man går og bliver lidt små fed, men at man kan benægte/ikke mærke sparkene, det forstår jeg ikke...

Jeg tror også det handler om fornægtelse. Opdagede selv meget sent, at jeg var gravid, da min mens osv. kom som den plejede, og jeg havde da en fornemmelse af, at der var sket noget med min krop, men kunne ikke helt sætte fingeren på hvad det var. Har slet ikke på noget tidpunkt haft nogen former for graviditetsgener såsom kvalme træthed osv. og imorgen er jeg 22 uger henne og har ind til videre kun taget 3 kg. på...

en graviditet forløber jo forskelligt fra kvinde til kvinde og nogle mærker vel mere end andre...
og tja min far har en kollega som havde to mdr til at vænne sig til tanken om at blive mormor. datteren var stoppet m at spille håndbold og havde efterfølgende taget lidt på men  det var det.. da graviditet blev opdaget. hverken hun selv eller omgangskreds havde anet uråd..

den der med at det må være fornægtelse hopper jeg ikke med på, . jeg tror måske  at nogle kvinder er mere i kontakt med sig selv og deres krop end andre...

og nogle får flere tegn i forhold til graviditet end andre.

( og hvad nu hvis man har haft en omgang mave influenza i starten og ikke opdaget kvalmen , pga. sygdom og der så går lang tid før man evt. mærker spark...så er det vel ikke mærkeligt.... eller?? )

vi er forskellige af mening og sind m.m. men det var bare min mening... og mine tanker.
fortsat god dag.
Challe

Anja Nørreslet skriver:


Jamen jeg tror altså stadig ikke på det. Ens mave vokser også selvom moderkagen er foran...

Det at maven altid vokser er ej sand. Da jeg ventede min søn kunne jeg passe mit tøj (bukser) gennem hele graviditeten. Jeg havde mine sædvanlige bukser på den dag jeg skulle føde.
Men jeg synes også det lyder utroligt at man ik ved man er gravid