frygtede det !

Nu ved jeg ikke hvor du er henne i dit liv. Men jeg tror nu heller ikke selv jeg ville blive mega glad hvis min pige som 21 årig havde et barn på 15 måneder og var 3 måneder henne. hvis din mor ikke er glad på dine vejne pt så er det jo hendes valg.

Synes ofte, at dem som får børn meget unge, er meget "afhængige" af forældrenes accept. Ja, selvfølgelig ønsker vi alle at ens familie er glade for at man er gravid. Men hvis de ikke er det, så er der jo ikke noget at gøre ved det. At det er respektløst at hun ikke er glad på dine vejne.. ja, det ved jeg ikke om det er. Det er jo en følelse man enten har eller ikke har.

Går ud fra dine forældre hjælper dig/jer med det nuværende barn og måske tænker hun bare, at det havde været bedre at vente til den lille var noget større end den store.

Hun bliver sikkert god igen, men det vigtigste er jo trods alt at mor og far er glade for barnet og så må resten komme senere.

Anonym skriver:

enig! er helt knust

Jeg synes ikke at de kan være det bekendt

Håber at de kommer på andre tanker!

Anonym skriver:

tror jeg, eftersom det var det hun meddelte mig. Ja, ham er jeg sammen med. Hvordan lagde du dem på kold is? Lod dem være? jeg overvejer skrive hun ik skal komme ned i morgen men jeg lader min datter blive hjemme - for at få afstand til hende, og ikke mindst ønsker hun behøves passe mit barn - når hun prøver styrer mit liv, men er det sidste egoistisk??? prøver skam ik lade det gå ud over vores barn - men jeg ser ikke mening i det, når hun ik kan være glad for noget der er en del af os og vores datter... !

Ja jeg ville ikke have noget at gære med dem fær jeg fik en undskyldning, det gik ikke ud over min datter, for der gik kun en uge før undskyldningen kom.. 

Men du skal selvf. Informere om at du er såret, og at I har brug for en ordentlig undskyldning, før det sker bliver du nødt til at holde afstand til hende.. Da du jo havde forventet hun ville være glad over at skulle være mormor igen.. 

<3Elias<3 skriver:

hvordan ved du hvem jeg er

Hvad mener du? Du er jo ikke ano i denne tråd

tinasmor skriver:

Nu ved jeg ikke hvor du er henne i dit liv. Men jeg tror nu heller ikke selv jeg ville blive mega glad hvis min pige som 21 årig havde et barn på 15 måneder og var 3 måneder henne. hvis din mor ikke er glad på dine vejne pt så er det jo hendes valg.

Synes ofte, at dem som får børn meget unge, er meget "afhængige" af forældrenes accept. Ja, selvfølgelig ønsker vi alle at ens familie er glade for at man er gravid. Men hvis de ikke er det, så er der jo ikke noget at gøre ved det. At det er respektløst at hun ikke er glad på dine vejne.. ja, det ved jeg ikke om det er. Det er jo en følelse man enten har eller ikke har.

Går ud fra dine forældre hjælper dig/jer med det nuværende barn og måske tænker hun bare, at det havde været bedre at vente til den lille var noget større end den store.

Hun bliver sikkert god igen, men det vigtigste er jo trods alt at mor og far er glade for barnet og så må resten komme senere.

tinasmor skriver:

Nu ved jeg ikke hvor du er henne i dit liv. Men jeg tror nu heller ikke selv jeg ville blive mega glad hvis min pige som 21 årig havde et barn på 15 måneder og var 3 måneder henne. hvis din mor ikke er glad på dine vejne pt så er det jo hendes valg.

Synes ofte, at dem som får børn meget unge, er meget "afhængige" af forældrenes accept. Ja, selvfølgelig ønsker vi alle at ens familie er glade for at man er gravid. Men hvis de ikke er det, så er der jo ikke noget at gøre ved det. At det er respektløst at hun ikke er glad på dine vejne.. ja, det ved jeg ikke om det er. Det er jo en følelse man enten har eller ikke har.

Går ud fra dine forældre hjælper dig/jer med det nuværende barn og måske tænker hun bare, at det havde været bedre at vente til den lille var noget større end den store.

Hun bliver sikkert god igen, men det vigtigste er jo trods alt at mor og far er glade for barnet og så må resten komme senere.

Anonym skriver:

 

så har jeg i rigtig mange mange uger været skide bange for at fortælle mine forældre at jeg venter mit andet barn! netop, fordi de ikke var glade for beslutningen, men i dag forguder hende! Men, min søster havde blot, informeret mig om de godt vidste det men bare ventede på jeg sev sku fortælle nyheden. Jeg får hevet massere af luft ned i maven - sender min mor en sms, hvorpå teksten lyder på at jeg i dag var til jordemoder ovs - og derfor sku låne bilen!

 

jeg får senere en sms - hvor der kun står hvad tid hun henter min datter i morgen. Min anden sms undlod hun, da min søster skrev hun læste den, og lagde mobilen !! Jeg er sur og meget ked ! har aller aller mest lyst til at græde !!! fordi, det åbenbart ik passer hende at vi venter endnu et barn - eller hun synes det synd for den store.. Total respektøst.. nu tør jeg ik fortælle resten af familien det ! jeg skrev en sms om hun gad svare på på min nyhed....

 

: ps. min mor skrev lige: jeg ved ikke hvad jeg skal svare. I må hellere selv vudere det. Jeg havde jo håbet du ville satse på dit nuværende barns udvikling og min egen eventuelle muligheder for for udd, eller job

 

 virkelig bange for at blive skuffet.. hilsen en 21 årig mor, som har en datter på 15 mdr, og er 15 uger henne!

Hvis i ellers (som det lyder til) tager hånd om jeres datter, så synes jeg dælme hun er strid.

Vi er ikke allesammen ens, men jeg vil da lige skrive hvad jeg selv ville ha gjort.

Jeg havde på en ikke særlig pæn måde fortalt min mor at hvis hun ikke kunne glæde sig på mine vegne, så kunne hun holde sin børnefornærmethed for sig selv. Og så ellers komme igen, når hun kunne opføre sig voksent og glæde sig over det.

Der er IKKE tid til at være omgivet at negative mennesker, slet ikke når man er gravid.

Held og lykke med det hele

Jeg er ked af at sige det, men his min datter på 21 kom og fortalte, at hun ventede barn nr 2, vel og mærke uden at have taget en uddannelse først, ja så var jeg heller ikke blevet glad. Jeg ville da uden tvivl blive glad for den lille guldklump, når den kom til verdenen, men var nok blevt ked af situationen.

Men hvis det er Jeres beslutning og I er glade, så lad ikke hende gå Jer på. Hun skal nok komme "blive bedre" med tiden.

E. B. skriver:

Jeg er ked af at sige det, men his min datter på 21 kom og fortalte, at hun ventede barn nr 2, vel og mærke uden at have taget en uddannelse først, ja så var jeg heller ikke blevet glad. Jeg ville da uden tvivl blive glad for den lille guldklump, når den kom til verdenen, men var nok blevt ked af situationen.

Men hvis det er Jeres beslutning og I er glade, så lad ikke hende gå Jer på. Hun skal nok komme "blive bedre" med tiden.

Præcis sådan har jeg det også. Vi holder ikke op med at bekymre os om vores børn og frygte, at de træffer uheldige valg, blot fordi de bliver voksne - måske tværtimod, deres valg bliver jo mere og mere afgørende for deres fremtidige liv. Jeg ville blive rigtigt ked af situationen, hvis min datter, som nu er 19, om et par år ventede barn nr. to uden at have sin uddannelse på plads, og det ville være svært for mig at lyve for hende ved at foregive, at jeg syntes, det var positivt. 

Barnet skal nok blive elsket af sin mormor, men her og nu er det situationen, hun kan forholde sig til, og ikke et lille barn, der er på vej. Om man bør lyve for sit voksne barn i den situation, er jeg ikke sikker på, jeg synes - men min datter ville også på forhånd vide, at jeg ikke synes, det er gennemtænkt at sætte børn i verden, før man enten er godt i gang med uddannelse eller har en stabil jobsituation. 

Mor og meget mere skriver:

Præcis sådan har jeg det også. Vi holder ikke op med at bekymre os om vores børn og frygte, at de træffer uheldige valg, blot fordi de bliver voksne - måske tværtimod, deres valg bliver jo mere og mere afgørende for deres fremtidige liv. Jeg ville blive rigtigt ked af situationen, hvis min datter, som nu er 19, om et par år ventede barn nr. to uden at have sin uddannelse på plads, og det ville være svært for mig at lyve for hende ved at foregive, at jeg syntes, det var positivt. 

Barnet skal nok blive elsket af sin mormor, men her og nu er det situationen, hun kan forholde sig til, og ikke et lille barn, der er på vej. Om man bør lyve for sit voksne barn i den situation, er jeg ikke sikker på, jeg synes - men min datter ville også på forhånd vide, at jeg ikke synes, det er gennemtænkt at sætte børn i verden, før man enten er godt i gang med uddannelse eller har en stabil jobsituation. 

SÅ enig!

Trådstarter: Kan du slet ikke se situationen fra din mors side?

Hvordan ville du selv have det, hvis det var DIN datter, der valgte sådan som du har gjort?

Jeg ser absolut ikke noget forkert i at blive mor i en nogenlunde ung alder, men som udgangspunkt og generelt vil jeg forlange, at man er i stand til at forsørge sig selv og sine (det ved jeg ikke, om du kan/gør), måske din mor også har det håb for dig og dermed ønsker, at du investerer lidt mere energi på uddannelse og kommer ordentligt på fode, før du får flere børn?