Overvejer at gå fra kæresten...

Frk.S skriver:

Ja, det kan da godt være det er fordi du får dækket dit behov. Og det behøver måske ikke være et udtryk for, at du ikke længere har lyst til ham. Måske har du bare ikke behovet lige nu, og måske kommer det igen.... hvis du ikke ligefrem væmmes ved ham.

Så måske det at putte sammen ikke lige er noget lige nu.... men måske hvis i får tændt gnisten ved at have lidt "kæreste-tid"  så kan det være lysten kommer igen.

Du skriver at i skændes meget, og det er selvfølgelig heller ikke holdbart. Men hvad skændes i om? Ikke at du behøver uddybe, hvis du ikke har lyst. Men er der tale om en masse små dumme skænderier, så skal i måske have afstemt jeres forventninger til hinanden og have "renset luften."

Hvis man lider af søvnmangel og manglende overskud generelt, kan man jo også godt have tendens til at vrisse af hinanden over noget som i bund og grund er ligegyldigt, og man kan komme til at være lidt unfair overfor hinanden. Hvis det er tilfældet, så husk at sige undskyld til hinanden... når man måske senere ser, at man har været "for meget"

Endnu en til dig. 

Vi skændes om alt muligt, men ja - mest ligegyldige ting :/ vi er nok dårlige til at sige undskyld til hinanden, måske skulle vi prøve det! der er hvert fald ikke meget tolerance overfor hinanden, jeg håber det kan blive bedre, eller at vi kan være voksne nok til at sige stop før det går helt galt!?

tror jeg vil tage en snak med kæresten om fremtiden i aften, og se hvad han siger.. selvom vi har taget snakken tusind gange den sidste tid :/

tak for dit svar

SussieThyssen skriver:

Først et stort knus 

Jeg synes helt ærligt, at I to skal tage hinanden i hånden og få noget terapi.

Få svigerne til at passe barnet en aften eller to om ugen, og få noget parterapi.
jeg er sikker på at I godt kan redde jeres forhold, men ligesom med alt andet, så har I fået dårlige vaner, og de kan kun brydes på en måde...ved at tage sig i nakken og komme igang.
I skal VILLE dette her, BEGGE to....og så kan det jo være, at parterapeuten kan få fyret lidt op under manden din og vist ham, at han er den der skal sige fra over for sin familie, ligesom at du gør det over for din.

Hvordan er dit forhold til din svigermor?

Kærligst
Sussie

Åh parterapi føler jeg er et voldsomt skridt! har nogen gode erfaringer med det? jeg synes det virker så.. vildt? men hvis det kan hjælpe, kunne det da være man skulle prøve??

Mit forhold til min svigermor er... hm.. det ved jeg faktisk ikke rigtig.. i starten var det rigtig godt, og hun er kanon sød og venlig, men pludselig synes jeg hun blev lidt for påtrængende og lidt for "sød" - og total hønemor er hun! min kæreste får alt hvad han peger på, hvis han spørger hende! jeg er træt af hende?? men jeg tror ikke hun som sådan er træt af mig?

Tak for dit svar også

LMX skriver:

Bare lige en 'er.. Det er en øv situation. Håber I finder ud af det

Tak

Wimmie skriver:

alt hvad du skriver i de første afsnit lyder præcis som mig og min eksmand. Her begyndte forholdet at skrante få måneder efter at jeg blev gravid, og det gik kun én vej. De sidste 5-6 måneder af vores forhold gik med at irriteres over hinanden og sidde i hver sin sofa og se film. Til sidst sov vi ikke engang sammen fordi jeg gik tidligere i seng pga. baby og så faldt han bare i søvn på sofaen. Der var ingen kys, kram eller sex.

Jeg prøvede sååå mange gange at snakke om hvad jeg synes kunne blive bedre i vores forhold og hver gang blev han bare irriteret over at jeg ikke var tilfreds, for han synes selv det kørte fint (trods alt ovenstående).

Jeg overvejede flere gange i graviditeten at gå fra ham, men tanken gjorde mig meget ked af det, vi var jo rigtig gode venner, havde rigtig mange gode minder sammen, og vi havde også hus, 2 katte og 2 biler.

Lige pludselig begyndte jeg at blive "ligeglad" med vores forhold, og inde i mit hoved begyndte jeg at indrette en ny lejlighed hver gang vi var i Ikea.

En dag var jeg ikke længere ked af det ved tanken om at gå fra min mand, og der tog jeg beslutningen. Det er 7 mdr. siden nu, og jeg var ikke fortrudt overhovedet. 

Vores datter var 4 mdr. da vi flyttede fra hinanden, og jeg følte egl. ikke at jeg "skyldte" hende at kæmpe mere, for hun  har 2 meget gladere forældre nu og kommer aldrig til at kende livet på anden måde. Intet af dette er gået ud over hende; hun trives og er glad for begge sine forældre og vores nye kærester 

Tak for dit svar!! det giver mig en vis følelse af at mine overvejelser er rigtige - at jeg bør gøre alvor i at forlade ham, hvis der ikke meget snart sker noget!! hvordan fik i solgt hus og biler? det er det der gør tingene sværest synes jeg :/

modesty skriver:

Hmmm... Nu skal jeg nok prøve ikke at lyde for hård. 

De ting du snakker om, med problemer under graviditeten, den manglende tid til hinanden, manglende pleje af udseende, alt går op i praktiske ting o.s.v. Det er fuldstændigt normale ting der følger med at blive forældre.

Masser af par har ikke sex under graviditeten på grund af bækkenløsning o.s.v. Og så kommer tiden med en nyfødt, hvor man heller ikke har overskuddet. Det er normalt, og der kan gå lang tid før sexlivet er oppe at køre igen. For andre fungerer det fint under både graviditet og med nyfødt, men det er NORMALT at der kan være et år eller to hvor sexlivet nærmest er ikke-eksisterende når man bliver forældre. Og det er NORMALT at man som kvinde ikke har lyst i den periode.

Jeg må indrømme at jeg simpelthen ikke kan læse noget i dit indlæg der for mig vil retfærdiggøre at man går fra hinanden når ens baby er så lille. 3 mdr. undskyld mig, men det er jo ingenting.

Ikke for at lyde hård, men fordi jeg oprigtigt er interesseret og tror at det kan fortælle noget om din situation og de tanker du går rundt med: Hvad havde du regnet med? Hvordan havde du troet at det ville være at være gravid og blive mor? Havde du troet at jeres forhold ville forblive uændret?

Man siger at man ikke skal gå fra hinanden de første to år efter man har fået et barn. For først efter de to år, begynder man at finde vej tilbage til hinanden igen.

Det med hans familie der kommer på besøg hele tiden. DET kan jeg godt forstå at du synes er irriterende. Og der ville jeg simpelthen insistere på at han nosser sig sammen og fortæller dem at I ikke har overskud til det i øjeblikket. Hvis han elsker dig så højt og vil gøre så meget for forholdet, må han kunne forstå at det er en kæmpe belastning for dig og at du ikke bryder dig om det.

Som en bonus kan man jo sige at det lyder som om I har en resurcestærk svigerfamilie der bor i nærheden. Og det betyder at du/I kan bruge dem til aflastning så I kan have et par timer for jer selv ind imellem. Benyt jer af det til at få snakket tingene igennem og evt. gøre nogle hyggelige ting sammen - spis en frokost, gå i biffen el. lign.

Hehe lidt hård lyder du

Men.. jeg havde ikke forventet at livet ville blive lettere, ej heller at vi ville få tid til at være kærester og sådan.. men.. jeg havde nok alligevel forventet at det ville gå liiidt nemmere end det gør.. at vi ville arbejde sammen, og ikke mod hinanden. jeg har forberedt mig HELE graviditeten, læst alt hvad læses kan om babypleje o.l. og jeg har presset på for kæresten også skulle læse.. vi har snakket om opdragelse, hvordan det skulle fungere osv osv.. men.. det er åbenbart alligevel blevet sådan at det ikke helt fungerer. jeg synes vi i starten efter vores pige kom til verden, gav hinanden luft til at være os selv, være følelsesladede og til at lave fejl - men nu.. nu går vi hinanden på nerverne konstant, og ja.. et barn og en hund gør det svært at være par - men jeg forventer heller ikke kys og kram, men måske tværtimod en god samarbejdspartner, der hjælper, og ikke står i vejen ..

forstår du? det er svært at forklare.. måske har jeg bare set mig sur på situationen, og kan ikke komme derfra.. :/ måske forventede jeg mere , end jeg skulle....

tak for dit svar!

Anonym skriver:

Hehe lidt hård lyder du

Men.. jeg havde ikke forventet at livet ville blive lettere, ej heller at vi ville få tid til at være kærester og sådan.. men.. jeg havde nok alligevel forventet at det ville gå liiidt nemmere end det gør.. at vi ville arbejde sammen, og ikke mod hinanden. jeg har forberedt mig HELE graviditeten, læst alt hvad læses kan om babypleje o.l. og jeg har presset på for kæresten også skulle læse.. vi har snakket om opdragelse, hvordan det skulle fungere osv osv.. men.. det er åbenbart alligevel blevet sådan at det ikke helt fungerer. jeg synes vi i starten efter vores pige kom til verden, gav hinanden luft til at være os selv, være følelsesladede og til at lave fejl - men nu.. nu går vi hinanden på nerverne konstant, og ja.. et barn og en hund gør det svært at være par - men jeg forventer heller ikke kys og kram, men måske tværtimod en god samarbejdspartner, der hjælper, og ikke står i vejen ..

forstår du? det er svært at forklare.. måske har jeg bare set mig sur på situationen, og kan ikke komme derfra.. :/ måske forventede jeg mere , end jeg skulle....

tak for dit svar!

Mnja, jeg forstår ikke helt. Hjælper han ikke til med det praktiske, din kæreste? Fordi han ikke gider? Synes det er for hårdt? Eller kan han bare ikke finde ud af det?

Åh parterapi føler jeg er et voldsomt skridt! har nogen gode erfaringer med det? jeg synes det virker så.. vildt? men hvis det kan hjælpe, kunne det da være man skulle prøve??

Mit forhold til min svigermor er... hm.. det ved jeg faktisk ikke rigtig.. i starten var det rigtig godt, og hun er kanon sød og venlig, men pludselig synes jeg hun blev lidt for påtrængende og lidt for "sød" - og total hønemor er hun! min kæreste får alt hvad han peger på, hvis han spørger hende! jeg er træt af hende?? men jeg tror ikke hun som sådan er træt af mig?

Tak for dit svar også

Altså du overvejer seriøst at forlade din mand, men synes at parterapi er for vildt?! Jeg må indrømme at jeg ikke helt forstår din tankegang.

Vi har meget gode erfaringer med parterapi herhjemme. Det er utroligt så stor en forskel det gør at man kan lære at tale og lytte ordentligt.

modesty skriver:

Altså du overvejer seriøst at forlade din mand, men synes at parterapi er for vildt?! Jeg må indrømme at jeg ikke helt forstår din tankegang.

Vi har meget gode erfaringer med parterapi herhjemme. Det er utroligt så stor en forskel det gør at man kan lære at tale og lytte ordentligt.

Ikke for vildt i den forstand, at .. hm.. vi bor på landet, vi kender ikke til parterapi, kender ingen der har været i det, og det er ikke noget man gør her hvor vi bor .. på den måde vildt? tænker, at hvis vi skal have passet barn, er det ikke engang noget vi kan gøre privat? har ikke lyst til at folk skal indvies i vores problemer, hvis vi vil prøve at løse dem..

Hm.. tjoh, han hjælper da.. men.. kun hvis jeg direkte ber om det, og ber jeg om noget feks. at ringe og bestille et eller andet, så går det mindst en uge før han rent faktisk gør det.. og det jo bare en lille ting at blive irriteret og sur over, men de små ting gør måske bægeret flyder over, når der er SÅ meget der efterhånden bare går galt og ikke fungerer.. armen, måske er jeg forkert på den, måske er det i virkeligheden bare mig der ikke vil gøre noget for det, og det er mig der er problemet.. men jeg orker ikke kæmpe, og jeg har ikke lyst.. så måske er det dér mit problem ligger - og ikke i ham og os.. mig...

Anonym skriver:

Tak for dit svar!! det giver mig en vis følelse af at mine overvejelser er rigtige - at jeg bør gøre alvor i at forlade ham, hvis der ikke meget snart sker noget!! hvordan fik i solgt hus og biler? det er det der gør tingene sværest synes jeg :/

Bilerne kom vi hurtigt af med; det var ikke et problem - det værste var huset. Vi måtte desværre sælge med et meget stort tab. Dog fik vi det solgt på en måned- kunne bare ikke klare tanken om at bo sammen med én jeg allerede have forladt 

Wimmie skriver:

Bilerne kom vi hurtigt af med; det var ikke et problem - det værste var huset. Vi måtte desværre sælge med et meget stort tab. Dog fik vi det solgt på en måned- kunne bare ikke klare tanken om at bo sammen med én jeg allerede have forladt 

Nej præcis :/ og vores hus var til salg lang tid inden vi købte det :/ vi har heldigvis lagt en del penge i det selv, så vi burde kunne få mere, end den stod til dengang.. men.. ja.. forestiller mig også at det vil blive med et stort tab, og at det vil tage tid at komme af med det :/ og at økonomien bliver ekstremt stram af et brud :/