Det pisser mig af!!

Lige umiddelbart kan jeg tilslutte mig de fleste andre kommentarer du har fået, så jeg vil nøjes med en tilføjelse:

Har du tænkt over hvor meget du brokker dig? Og hvad det helt præcist er over?

Hvis din mand fx forventer at komme hjem til brok hver eller hver anden dag, så er der måske ikke noget at sige til at han stejler lidt. Det er jo ikke sjovt - der skal helst være mere glæde end brok, ikk?

Og hvis de ting du brokker dig over, måske er ting som han synes er bagateller, så har han nok ikke den samme forståelse. Det kan også være ting han ikke selv har prøvet at stå med, og derfor ikke kender omfanget af.

Bare et par tanker herfra - håber ikke du tager dem ilde op

Anonym skriver:

Vi har en datter på 15 mdr. og jeg vil rigtig gerne have nr 2. Vi har aftalt at vi vil prøve når vores datter bliver 2 år, hvilket jeg har accepteret.

Men hver gang jeg brokker mig over at jeg synes det er lidt hårdt med vores datter, siger min kæreste hele tiden, at det jo ikke bliver nemmere med 2 børn..... Hvor vil han hen med det??? Jeg ved da udemærket godt at det bliver pisse hårdt, men må man ikke have lov at brokke sig lidt, når man synes det er hårdt??? Skal alting kun tænkes oppe i ens hovede... Må man ikke sige det højt???

Åhh... hvor kan det pisse mig af, men han synes jeg er belastende at høre på

Ved ikke hvor jeg ville hen med det... Ville nok bare have luft

Måske det er hans måde at fortælle dig at han ikke er klar til nummer 2? Måske det er en lidt akavet måde at vise dig på at han tænker på dig, men ihvertfald min generation af mænd har ikke rigtigt lært det der med at få sig udtrykket præcist..

Har du overvejet om han har ret? Måske 2 børn er en for stor mundfuld?

Anonym skriver:

Vi har en datter på 15 mdr. og jeg vil rigtig gerne have nr 2. Vi har aftalt at vi vil prøve når vores datter bliver 2 år, hvilket jeg har accepteret.

Men hver gang jeg brokker mig over at jeg synes det er lidt hårdt med vores datter, siger min kæreste hele tiden, at det jo ikke bliver nemmere med 2 børn..... Hvor vil han hen med det??? Jeg ved da udemærket godt at det bliver pisse hårdt, men må man ikke have lov at brokke sig lidt, når man synes det er hårdt??? Skal alting kun tænkes oppe i ens hovede... Må man ikke sige det højt???

Åhh... hvor kan det pisse mig af, men han synes jeg er belastende at høre på

Ved ikke hvor jeg ville hen med det... Ville nok bare have luft

det lyder akkurat lige sådan her!!

Anonym skriver:

Vi har en datter på 15 mdr. og jeg vil rigtig gerne have nr 2. Vi har aftalt at vi vil prøve når vores datter bliver 2 år, hvilket jeg har accepteret.

Men hver gang jeg brokker mig over at jeg synes det er lidt hårdt med vores datter, siger min kæreste hele tiden, at det jo ikke bliver nemmere med 2 børn..... Hvor vil han hen med det??? Jeg ved da udemærket godt at det bliver pisse hårdt, men må man ikke have lov at brokke sig lidt, når man synes det er hårdt??? Skal alting kun tænkes oppe i ens hovede... Må man ikke sige det højt???

Åhh... hvor kan det pisse mig af, men han synes jeg er belastende at høre på

Ved ikke hvor jeg ville hen med det... Ville nok bare have luft

det lyder akkurat lige sådan her!!

Jupiter skriver:

Lige umiddelbart kan jeg tilslutte mig de fleste andre kommentarer du har fået, så jeg vil nøjes med en tilføjelse:

Har du tænkt over hvor meget du brokker dig? Og hvad det helt præcist er over?

Hvis din mand fx forventer at komme hjem til brok hver eller hver anden dag, så er der måske ikke noget at sige til at han stejler lidt. Det er jo ikke sjovt - der skal helst være mere glæde end brok, ikk?

Og hvis de ting du brokker dig over, måske er ting som han synes er bagateller, så har han nok ikke den samme forståelse. Det kan også være ting han ikke selv har prøvet at stå med, og derfor ikke kender omfanget af.

Bare et par tanker herfra - håber ikke du tager dem ilde op

Jeg ved såmænd ikke om jeg brokker mig meget... Det vil jeg nu ikke selv mene... Jeg er ligeså meget en glad person når tingene går godt

Det jeg brokkede mig over i går, var at vores datter ikke ville sove. Det har hun altid været god til, og den sidste mdr. har hun haft svært ved det. Det er mega hårdt når man står i det og så kan jeg ikke lade være med at udtrykke mine følelser for den mand jeg elsker. Jeg mener at man burde kunne fortælle hinanden alt hvad man tænker, på godt og på ondt... Uden at skulle komme med de kommentar han kommer med...

Og ja jeg kan sagtens gå op i bagateller, men for mig fylder de små ting også i min verden, hvilket de ikke gør ved ham... Men vi er også forskellige på mange punkter...

Anonym skriver:

Det siger han også han heller ikke er nu... Men derfor skal han da ikke sige sådan hele tiden... Man har vel lov til at sige det man tænker... Ellers ville mit hovede eksploderer...

Hehe måske han så ville holde op hvis ikke nr 2 blev bragt på banen foreløbigt. Han siger det jo nok fordi han gerne vil vente og lidt håber du vil være enig 

Gardenia skriver:

Måske det er hans måde at fortælle dig at han ikke er klar til nummer 2? Måske det er en lidt akavet måde at vise dig på at han tænker på dig, men ihvertfald min generation af mænd har ikke rigtigt lært det der med at få sig udtrykket præcist..

Har du overvejet om han har ret? Måske 2 børn er en for stor mundfuld?

Han siger at hvis det stod til ham nu, ville han ikke have flere børn, men han ville ikke udlukke at det kunne komme på tale når hun blev 2 eller deromkring... Det har jeg valgt at accepterer...

Ikke at skulle have flere børn, ville jeg ikke kunne accepterer... Og nej jeg tror ikke det er for stor en mundfuld... Ved godt at det er hårdt, men jeg ved at vi kan klare det, men når man står i det, vil jeg mene man har lov til at brokke sig når man nu synes det er hårdt. Hvorfor lade som om, at det er en dans på roser når det nu ikke er det??!!

HopinWishin skriver:

det lyder akkurat lige sådan her!!

Så er jeg da ikke den eneste der har det sådan...

til dig

LilleNyPåVej skriver:

Hehe måske han så ville holde op hvis ikke nr 2 blev bragt på banen foreløbigt. Han siger det jo nok fordi han gerne vil vente og lidt håber du vil være enig 

Synes heller ikke jeg snakker om ny baby til hverdag, men når han begynder på det pjat, kan jeg ikke lade være med at bringe det på banen igen

Anonym skriver:

Synes heller ikke jeg snakker om ny baby til hverdag, men når han begynder på det pjat, kan jeg ikke lade være med at bringe det på banen igen

Hehe så er det jo også en ond cirkel