Hvordan kan han savne hende så lidt?

Hvis han lige er flyttet for mindre end en uge siden, må du dælme lige slå kold vand i blodet.

Da min kæreste og jeg flyttede sammen, blev pigen hevet herhen samme weekend (for moderen nægtede at hjælpe) og hun ku slet ikke finde ro, fordi hendes ting var pakket ned osv. Det var slet ikke rart for nogle af os.

Lad ham lige få smækket en seng op og hive nogle legesager frem

Lahn11 skriver:

Det træls sådan noget :/ 

min datters bio far har set hende tre gange.. To timer hver anden weekend.. Det var hvad Han kunne overkomme.. 

Men er glad for at det er endt der.. For han er ikke god for hende.. 

Oscars far er heller ikk god for ham, han vil desværre ikk slippe sin alkohol , både Oscars far , farfar, oldefar er alkoholikere og hans farbror og faster er også godt på vej den vej , så Oscar er bedre tjent uden dem i sit liv , hans far var eller næsten ude af det inden jeg blev gravid, men i takt med jeg nåede længere hen drak han mere og mere og skulle pludselig i byen hele tiden, efter fødslen drak han min 4-6 dagligt alene efter arbejde 

MinBabyOscar <3 skriver:

Oscars far er heller ikk god for ham, han vil desværre ikk slippe sin alkohol , både Oscars far , farfar, oldefar er alkoholikere og hans farbror og faster er også godt på vej den vej , så Oscar er bedre tjent uden dem i sit liv , hans far var eller næsten ude af det inden jeg blev gravid, men i takt med jeg nåede længere hen drak han mere og mere og skulle pludselig i byen hele tiden, efter fødslen drak han min 4-6 dagligt alene efter arbejde 

Så det godt knægten har jer 

Mig han husker ham ikke, og dermed savner han ham ikke, hans far er  din mand.. Sådan ser han nok på det... Og det er først når han bliver ældre og finder ud af At han har en bio far et sted derude, så vil han nok opsøge det.. Og forhåbentlig slippe det igen 

Adrina skriver:

Hvis han lige er flyttet for mindre end en uge siden, må du dælme lige slå kold vand i blodet.

Da min kæreste og jeg flyttede sammen, blev pigen hevet herhen samme weekend (for moderen nægtede at hjælpe) og hun ku slet ikke finde ro, fordi hendes ting var pakket ned osv. Det var slet ikke rart for nogle af os.

Lad ham lige få smækket en seng op og hive nogle legesager frem

Gardenia skriver:

Hvis jeg var mand og jeg læste dit indlæg, ville jeg blive dybt ulykkelig.
Hvorfor er præmissen altid at far er den onde og mor er den perfekte? Hvorfor er der aldrig nogen af jer der omtaler BESTEMTE typer af mænd - hvorfor er det altid ALLE mænd der bliver groft skåret over en kam?

Hvorfor er det aldrig forældrenes samlede ansvar at føle hinanden af inden man begynder på et livsprojekt som det at lave børn? Det er der ingen der taler om og gør man, så hakker man. Det er som om der en kæmpe lyserød elefant i rummet og ingen af os tager den seriøst - skal du lave barn med et andet menneske er der grundlæggende værdier I bliver ndt til at dele. Sikrer du dig ikke (Som både mor og far) risikerer du et liv fyldt med opslidende forpligtigelser.

Alle - ALLE - de fædre jeg kender ville sætte himmel og hav i bevægelse hvis de blev frataget deres rettigheder som fædre. Ikke en eneste af dem er som du bekriver dem der, de er alle ofrende, kærlige, opmæksomme, ansvarsfulde.

Jeg synes måske vi skal passe lidt på med at få gjort mænd til noget de aldrig har været, fordi der er få der ikke gider. Og jeg synes måske især det var på tide at vi begyndte at snakke højlydt om de ting man skal sikre sig inden man begynder på at lave et barn sammen.

Er så meget enig, også syntes jeg også der tit bliver snakket om at man jo bare skal være glad for at Faren til ens barn overhovede gider samvær, da der jo er så mange som ikke gider.

Men nej, vis min kæreste og jeg gik fra hinanden ville jeg ikke bliver glad for at han "gider se sin søn", jeg ville forvente det af ham, lad os nu lad vær med at "undskylde" over for mændene, og bare lad os tage til takke, bare fordi der er enkle "røvhuller" som ikke tager deres del af slæbet.

Katrine26

Gardenia skriver:

Hvis jeg var mand og jeg læste dit indlæg, ville jeg blive dybt ulykkelig.
Hvorfor er præmissen altid at far er den onde og mor er den perfekte? Hvorfor er der aldrig nogen af jer der omtaler BESTEMTE typer af mænd - hvorfor er det altid ALLE mænd der bliver groft skåret over en kam?

Hvorfor er det aldrig forældrenes samlede ansvar at føle hinanden af inden man begynder på et livsprojekt som det at lave børn? Det er der ingen der taler om og gør man, så hakker man. Det er som om der en kæmpe lyserød elefant i rummet og ingen af os tager den seriøst - skal du lave barn med et andet menneske er der grundlæggende værdier I bliver ndt til at dele. Sikrer du dig ikke (Som både mor og far) risikerer du et liv fyldt med opslidende forpligtigelser.

Alle - ALLE - de fædre jeg kender ville sætte himmel og hav i bevægelse hvis de blev frataget deres rettigheder som fædre. Ikke en eneste af dem er som du bekriver dem der, de er alle ofrende, kærlige, opmæksomme, ansvarsfulde.

Jeg synes måske vi skal passe lidt på med at få gjort mænd til noget de aldrig har været, fordi der er få der ikke gider. Og jeg synes måske især det var på tide at vi begyndte at snakke højlydt om de ting man skal sikre sig inden man begynder på at lave et barn sammen.

Enig.

Jeg kan overhovdet ikke genkende hverken min kæreste ,eller de fædre vi har i omgangskredsen i det der bliver skrevet.

SussieThyssen skriver:

Tjaaa...nu har du specielt taget mit indlæg...hvorfor ved jeg ikke, men læs de andre jeg har skrevet i denne tråd, inden du helt igennem dømmer min holdning.

Men der er nu engang forskel på mænds og kvinder måde at forholde sig til deres børn, og jeg har gang på gang oplevet deres måde at have og ønske samværd med deres børn..og..igen, den er helt anderledes end kvinder.
Vel elsker de deres børn, og det er da heldigvis de fleste mænd, der vil gå gennem ild og vand for deres troldunger, men måske 90% af de mænd jeg kender og har kendt, har taget det mere roligt.
Og igen, ikke fordi de ikke elsker dem, men ganske enkelt fordi de forholder sig anderledes til følelserne og forholdet...og...så en anden tanke, måske de VED at barnet har det bedst hos mor???

Jeg har så mange gange hørt mænd sige, at deres barns mor, er deres barns mor, og det er der ingen der kan rokke ved, at de ved at børnene aldrig kan få det noget bedre sted end hos mor.

Tænk over det

Så i stedet for at blive gal på min mening og observationer, som jeg deler med jer herinde, så prøv at lægge mærke til, at som sådan er der nok noget om snakken.

Og igen, det er så sandelig ikke for at nedgøre mænd/fædre...tvært imod. Jeg skrev det jeg skrev for at få TS til at forstå, at hendes barns far helt sikkert gør sit bedste ud fra de forudsætninger han har, og uden tvivl elsker sit barn. Så i virkeligheden taler jeg FOR fædre og ikke imod.

Jeg kan ikke sige andet end det er da trist du er rendt ind i den type af mænd. Jeg kan ikke genkende nogen af dem jeg kender i det du beskriver.

Jeg synes du fastholder mænd i et meget stereotypt billede ved at have sådan en holdning. Det er indlysende at der op igennem historien har været en tendens til børn knyttede sig mere til mor - barslen har hun historisk set stået for, husholdningen og al daglig kontakt er noget kvinden har stået for indtil for ganske nyligt. Jeg synes man skal passe endda meget godt på med at kopiere historiske gentagelser sammen med følelsesliv. Manden har altid været husholdningens pengemaskine og derfor meget ude af hjemmet.

Det ville svare til jeg købte en kat, opbevarede den hos naboen og så skældte på naboen fordi katten bedre kunne lide naboen.

Lahn11 skriver:

Så det godt knægten har jer 

Mig han husker ham ikke, og dermed savner han ham ikke, hans far er  din mand.. Sådan ser han nok på det... Og det er først når han bliver ældre og finder ud af At han har en bio far et sted derude, så vil han nok opsøge det.. Og forhåbentlig slippe det igen 

Ja det er nemlig rigtIgt, vi har også snakket om at når den dag kommer vil vi snakke med Oscar om det, støtte ham og så sige at han ikk skal have høje forventninger, vil nødig se han skuffet, og jo lavere forventninger jo større chamce er der for et positivt udfald