Gardenia skriver:
Hvis jeg var mand og jeg læste dit indlæg, ville jeg blive dybt ulykkelig.
Hvorfor er præmissen altid at far er den onde og mor er den perfekte? Hvorfor er der aldrig nogen af jer der omtaler BESTEMTE typer af mænd - hvorfor er det altid ALLE mænd der bliver groft skåret over en kam?
Hvorfor er det aldrig forældrenes samlede ansvar at føle hinanden af inden man begynder på et livsprojekt som det at lave børn? Det er der ingen der taler om og gør man, så hakker man. Det er som om der en kæmpe lyserød elefant i rummet og ingen af os tager den seriøst - skal du lave barn med et andet menneske er der grundlæggende værdier I bliver ndt til at dele. Sikrer du dig ikke (Som både mor og far) risikerer du et liv fyldt med opslidende forpligtigelser.
Alle - ALLE - de fædre jeg kender ville sætte himmel og hav i bevægelse hvis de blev frataget deres rettigheder som fædre. Ikke en eneste af dem er som du bekriver dem der, de er alle ofrende, kærlige, opmæksomme, ansvarsfulde.
Jeg synes måske vi skal passe lidt på med at få gjort mænd til noget de aldrig har været, fordi der er få der ikke gider. Og jeg synes måske især det var på tide at vi begyndte at snakke højlydt om de ting man skal sikre sig inden man begynder på at lave et barn sammen.
Tjaaa...nu har du specielt taget mit indlæg...hvorfor ved jeg ikke, men læs de andre jeg har skrevet i denne tråd, inden du helt igennem dømmer min holdning.
Men der er nu engang forskel på mænds og kvinder måde at forholde sig til deres børn, og jeg har gang på gang oplevet deres måde at have og ønske samværd med deres børn..og..igen, den er helt anderledes end kvinder.
Vel elsker de deres børn, og det er da heldigvis de fleste mænd, der vil gå gennem ild og vand for deres troldunger, men måske 90% af de mænd jeg kender og har kendt, har taget det mere roligt.
Og igen, ikke fordi de ikke elsker dem, men ganske enkelt fordi de forholder sig anderledes til følelserne og forholdet...og...så en anden tanke, måske de VED at barnet har det bedst hos mor???
Jeg har så mange gange hørt mænd sige, at deres barns mor, er deres barns mor, og det er der ingen der kan rokke ved, at de ved at børnene aldrig kan få det noget bedre sted end hos mor.
Tænk over det 
Så i stedet for at blive gal på min mening og observationer, som jeg deler med jer herinde, så prøv at lægge mærke til, at som sådan er der nok noget om snakken.
Og igen, det er så sandelig ikke for at nedgøre mænd/fædre...tvært imod. Jeg skrev det jeg skrev for at få TS til at forstå, at hendes barns far helt sikkert gør sit bedste ud fra de forudsætninger han har, og uden tvivl elsker sit barn. Så i virkeligheden taler jeg FOR fædre og ikke imod.
