Hej søde piger.
Først vil jeg lige sige at jeg er anonym, da jeg ikke vil have at mit barns far skal kunne finde dette indlæg.
Men jeg er lige ved at gå ud af mit gode skind i forhold til ham !
Han har noget tid boet på sjælland efter vi gik fra hinanden i Juni. Min datter (Filuca) og jeg bor i vejle i jylland.
Men nu er sagen den at han er flyttet til fyn fordi han gerne vil være tættere på hende. Planen er så at jeg også flytter derover til sommer så de kan se hinanden tit!
Mit problem er bare at han stort set aldrig ringer til os for at snakke med hende. Hver gang hun ser min telefon siger hun far, og vil have at vi skal ringe til ham - og vi ringer til ham hver dag. Men en pige på knap halvandet har det jo med at rende rundt og lave alt muligt andet imens hun video ringer med ham, og når det bliver for kedeligt gider han ikke mere.
Han har boet på fyn nu siden lørdag og han har ikke én gang spurgt om han måtte se hende. Hans begrundelse for dette er at han ikke har råd (han ved jeg ville hjælpe hvis det var problemet) og at han ikke er kommet på plads endnu, mht. weekend seng, stol osv.
Forstår bare ikke hvorfor han ikke gør ALT for at se hende noget mere. Jeg ville for det første aldrig kunne bo så langt væk fra mit barn, men selv hvis jeg gjorde, ville jeg udnytte ALLE situationer for at se hende!
Øv - er bare skuffet, sur og ked af at han er sådan.

Måtte lige ud med det !
Anmeld