SussieThyssen skriver:
Jeg ville ganske enkelt stoppe kontakten...HELT!!
Og så se hvad der sker, og så, som TeamRocket skriver, vise dem at det er dem der tager fejl, uden at skæve i deres retning.
Jeg kan godt forstå at du er rystet..det ville jeg så sandelig også være.
Og undskyld mig...men hvis din mor er så selvretfærdig, at hun kan dømme sit eget barn på den måde, uden at give en hjælpende hånd med noget som helst, jamen så har hun absolut ingen ret til at være din mor.
Kan du følge mig??
Så er det HENDE, der har svigtet...hele vejen.
Hvis hun var så bekymret for sine børnebørn, jamen så ville hun da hjælpe dig alt det hun kunne ved at VÆRE der FOR dig under din indlæggelse og efterfølgende problemer.
Hvis hun var en god mor, så ville hun holde tæt kontakt til dig, ALTID, så længe du var i nød.
Så hende giver jeg ikke meget for.
Og din søster...puhh...lad hende få en mås at trutte i, og så ellers sejle til månen. 
Igen, hvis hun holdt af dig ville hun hjælpe og støtte dig alt det hun kunne.
Vel er det familie, men somme tider er familien ikke "familie", og så må man selv vælge en "familie" iblandt venner.
Her i huset har vi selv OFTE måttet sige fra til familiearrangementer pga. af økonomi, men det har da ikke gjort os til dårlige forældre. Tvært imod har netop besparelsen af udgifterne til gaver og transport NETOP gjort at vi havde råd til at købe det børnene havde brug for.
Så sikke da noget pjat.
Jeg har selv, som helt ung mor prøvet at stå mere eller mindre på gaden og uden en seng til mig barn, indtil jeg fik råd til at købe en, men det gjorde mig IKKE til en dårlig mor. Og der var da ingen der stak mig i næsen at jeg var en dårlig mor, der imod var der beundring for, at jeg stædigt og stødt fik arbejdet mig fri, og skabte et hjem for mit barn.
Så...på med vanten..lad dem passe sig selv, også selvom det gør ondt. Kan de ikke holde sig til fakta, men løber med en halv vind, så dem om det.
Og SKULLE du alligevel opleve at de anmelder dig, så kan du jo bruge mit argument omkring, hvor dårlig en mor, din mor selv er, fordi hun aldrig besøger dig, og derfor udtaler sig om ting hun intet ved om.
Men er du utryg, så få dig en god snak med SP omkring det.
Op med fjervingen min pige...det skal nok gå alt sammen, så længe du viser, at du er stødt, stabil og rolig.

Kæmpe knus
Sussie
Tak for din kommentar,.
Jeg føler selv meget af det du skriver,.
Men måtte simpelthen høre andres meninger, før jeg ville tage stilling,. for at være sikker på det ikke er mig der er forkert på den,.!
Og min mor har svigtet mig hele min barndom men begyndte at være der en smule mere for mig dengang vi fik børn.
Jeg har 2 gange siden min søns fødsel for 14 mdr siden spurgt om vi kunne låne penge af hende og det har været 200-500kr hun har efter første gang haft ringet rundt til alle mine søskende og min far og sagt til dem de ikke skal låne os penge hvis vi ringer, og det er for mig at se ingen hjælp til os,. Så jeg forstår ikke hun pludselig beskylder og for ikke at kunne give min søn mad. og at hun bekymrer sig sådan over det hele,,. for ville da også mene hun så ville hjælpe de få gange.
Og jeg ser regninger vigtiger end en fødselsdag. som jeg skrev til min søster selvfølgelig skulle de have en gave men det blev ikke denne mdr.
Jeg er en god mor og det ved jeg det lyser ud af mine børn når jeg ser på dem,. Og om de melder os er op til dem selv, jeg ved der intet sker ved det, for vi har tingene iorden, ingen pletter nogle steder,. Men hold op hvor gør det ondtv at ens familie går imod en så meget 