Hvordan ville i reagerer,.

Hej tøser,.

Vores familie blev for godt 1½ uge siden spurgt om vi ville komme til min søsters børns fødselsddag i Lørdags,. Vi takkede ja, men efter 2 ok store uforsete regninger bestemte vi os for vi ikke havde råd til det,. For de bor for os så langt væk at det vil tage os 3-4 tiimer i bus og koste os 300kr og vedsiden af skulle der jo også handles gaver. Jeg skriver det til hende og det er her jeg behøver jeres mening.
Om aftenen skrev hun tilbage at jeg er dybt uansvarlig, at jeg er en dårlig mor og ikke tænker på mine børn, at mine børn ikke får hvad de skal have,. som seng og madres og legetøj og tøj.
Hun har af gode grunde ikke været her de sidste 3 mdr og derinden 5 mdr og kom ikke engang til min søns barnedåb uden at melde afbud. hun tror på baggrund af det at vores søn ingen tremmeseng har hvilke han har og at han ingen legetøj har selvom der bliver købt nyt løbende, ca 1 nyt stk pr mdr, det sidste halve år. Hun skælder ud og nedgører mig på alle mulige måder, og nedrakker mig som mor,.
Får dagen efter opringning fra min mor som er rigtig sur på mig, hun har snakket med min søster, hun fortæller hun vil melde os for vores børn har ikke selv valgt at have de forældre de har,. Og det skal lige siges at hun heller ikke har været her  de sidste 2½ mdr og før det en 3 mdr. hun beskylder os for vores børn ingen opmærksomhed får, belæmmer mig min sø på 14 mdr ikke er begyndt at snakke andet end at sige far mor og mam og her. beskylder os for ikke at brødføde vores børn, og siger direkte vores dreng aldrig får noget at spise,. Belæmmer mig vi ikke har holdt min søns fødselsdag som var d  juli,. selvom hun ved jeg har været indlagt  uger i forbindelse med den dato, og igen 1 uge igen efterfulgt pga en operation mere,. Så har jeg lagt med galdeanfald hver og hver anden dag og generalt ikke været ovenpå siden jeg blev indlagt og opereret første gang,. Og det er først nu jeg er klart til at holde fødselsdag for familien, både mentalt pga min mave først er ved at være helet igen efter operation men også psygisk fordi det har været så hårdt hele dette forløb siden første indlæggelse,. For det var blot 2 uger efter min datter kom til verdenen, og jeg har haft så meget skyldfølelse og følt jeg har svigtet dem alle her hjemme ved at ligge 3 uger indlagt der. For der var ikke mulighed for mine børn eller den mindste kunne blive indlagt med mig, for jeg var MEGET syg.
De beskylder mig for så mange ting, og ting der overhovedet ingen hold har i sig. Jeg er både ked af det men også super rasende.
Jeg er helt paf over mig egen mor og søster vil melde os til kommunen,. Ikke at jeg frygter børnene bliver taget eller som så,. For sp har altid været så posetiv, og skriver kun godt om os, fyseterputen (staves) bekrafter os i vi tænker på vores børn da vi selv har henvendt os til hende for at få en skinde mod skævt kranie og fortæller os at det overhovedet ikke er slemt med vores datter og sagde ordret at det var skønt når forældrene selv henvændte sig for det viste bare hvor godt man tog sig af sine børn og tænkte på dem,. Og i dette tilfælde skulle vi ikke være bekymret.

Jeg er foragtet,. Jeg ønsker aldrig at skulle snakke eller se dem igen,. Men det er jo min familie,. Jeg er så splittet jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre eller sige

Hvis de melder jeg til kommunen uden grund havde jeg nok ikke lige gidet snakke med dem igen. Men må indrømme de ting du beskriver godt kunne få mig til at tænke på om i evt har reelt brug for lidt hjælp fra kommunen til at klare en hverdag, du siger selv det er hårdt og at i ikke rigtig ser nogen, kommer ud, eller har penge. Det ville også bekymre mig. Og så kan man jo godt i en god mening kontakte kommunen med sin bekymring. Det skal man jo faktisk når der er børn. Men ta det som en oplevelse, hvis du ved i er en velfungerende familie sker der jo intet, og ellers får i lidt hjælp til div ting i kunne have brug for. Og hvis din mor og søster har denne uberettiget negative indstilling til dig, så læg dem på is lidt, eller endnu bedre- lad dem se de tar fejl? Vis dem hvor godt det går med jer.

Du kan jo begynde med pænt, men fast, at fortælle din familie hvordan du har det, når de anklager på livet løs, og at de sådan set gerne må holde deres kæft når de tydeligvis ikke ved hvordan tingene står til.

Forklar dem, at når de selv vælger ikke at møde op og være der - når det lyder som om du kunne have haft brug for det - vil du heller ikke finde dig i, at de kommer med sådan noget.

Hvis du stadig har lyst til at holde kontakten synes jeg du skal gøre det tydeligt for dem, at det ER noget du ønsker, men hvis de ikke selv viser det samme, må de jo holde sig væk.

Har aldrigt hørt noget så groft eller latterligt før. Selvfølgeligt skal man melde det hvis der ER svigt, men det er der jo tydeligvis ikke; du kan jo ikke gøre for, at du har haft det som du har. Er sikker på du hellere end gerne vil have undværet det.

Nej, man kan ikke "bare" lade være med at snakke med sin familie men det kan lade sig gøre. Mine forældre hænger også i en tynd tråd pga. en masse ting, som jeg ikke gider at finde mig i mere. Jeg glæder mig til at se om de er klar til at ændre sig når de engang får at vide, at de skal have et barnebarn.

Sidespor. Føl efter. Har de ødelagt det så meget at du ikke gider kontakt mere? Så sig fra og kæmp for ikke at falde i igen.
Hvis det er fordi de har opførst sig som de har, og du stadig gerne vil kontakten, så snak så roligt som I kan om det og forsøg at løse det. Hvis de bliver ved må du jo tage det som det er og fortælle dem, at så bliver det anderledes fra nu af.

Øv ja, men sådan er livet jo. Du lyder til at have dejlige børn og en dejlig familie (minus de problemfyldte) og du VIL dine børn, hvilket er det vigtigste, og det eneste de ønsker sig. Tro mig.

Det er selvfølgeligt bare min mening, men jeg ville i hvert fald ikke finde mig i det.

Jeg håber du får det løst

Og så synes jeg ikke du skal være ked af det eller føle du har svigtet. Ingen vælger jo for fanden at være syg!

Smilet tilbage, du gør jo hvad du kan (:

til dig.

Det lyder rigtigt ubehageligt, og jeg kan godt forstå du er ked og sur!
Havde det være mig, havde de fået at vide at de sku være velkomne til at melde mig til kommunen, da jeg ikke har noget at frygte eller skjule.

Syns ikke det lyder som om din mor og søster har været der under din sygdom?
Og syns heller ikke det lyder som om jeres generelle forhold er særligt godt?
Selvom de er familie skal man ikke beholde dem i ens liv for enhver pris, jeg vælger at de mennesker der skal være i mit og min søns liv skal tilføre det mere positivitet end negativitet...

Kh Ida.

BTW, så syns jeg da det er en del mere ansvarligt at melde afbud til fødselsdag, for at kunne få resten af måneden til at løbe rundt og få betalt regninger!
Jeg håbet du har det bedre.

Fokuser mindre på den familie. Tsk!

Og mere på din egen .

Hej tøser,.

Vores familie blev for godt 1½ uge siden spurgt om vi ville komme til min søsters børns fødselsddag i Lørdags,. Vi takkede ja, men efter 2 ok store uforsete regninger bestemte vi os for vi ikke havde råd til det,. For de bor for os så langt væk at det vil tage os 3-4 tiimer i bus og koste os 300kr og vedsiden af skulle der jo også handles gaver. Jeg skriver det til hende og det er her jeg behøver jeres mening.
Om aftenen skrev hun tilbage at jeg er dybt uansvarlig, at jeg er en dårlig mor og ikke tænker på mine børn, at mine børn ikke får hvad de skal have,. som seng og madres og legetøj og tøj.
Hun har af gode grunde ikke været her de sidste 3 mdr og derinden 5 mdr og kom ikke engang til min søns barnedåb uden at melde afbud. hun tror på baggrund af det at vores søn ingen tremmeseng har hvilke han har og at han ingen legetøj har selvom der bliver købt nyt løbende, ca 1 nyt stk pr mdr, det sidste halve år. Hun skælder ud og nedgører mig på alle mulige måder, og nedrakker mig som mor,.
Får dagen efter opringning fra min mor som er rigtig sur på mig, hun har snakket med min søster, hun fortæller hun vil melde os for vores børn har ikke selv valgt at have de forældre de har,. Og det skal lige siges at hun heller ikke har været her  de sidste 2½ mdr og før det en 3 mdr. hun beskylder os for vores børn ingen opmærksomhed får, belæmmer mig min sø på 14 mdr ikke er begyndt at snakke andet end at sige far mor og mam og her. beskylder os for ikke at brødføde vores børn, og siger direkte vores dreng aldrig får noget at spise,. Belæmmer mig vi ikke har holdt min søns fødselsdag som var d  juli,. selvom hun ved jeg har været indlagt  uger i forbindelse med den dato, og igen 1 uge igen efterfulgt pga en operation mere,. Så har jeg lagt med galdeanfald hver og hver anden dag og generalt ikke været ovenpå siden jeg blev indlagt og opereret første gang,. Og det er først nu jeg er klart til at holde fødselsdag for familien, både mentalt pga min mave først er ved at være helet igen efter operation men også psygisk fordi det har været så hårdt hele dette forløb siden første indlæggelse,. For det var blot 2 uger efter min datter kom til verdenen, og jeg har haft så meget skyldfølelse og følt jeg har svigtet dem alle her hjemme ved at ligge 3 uger indlagt der. For der var ikke mulighed for mine børn eller den mindste kunne blive indlagt med mig, for jeg var MEGET syg.
De beskylder mig for så mange ting, og ting der overhovedet ingen hold har i sig. Jeg er både ked af det men også super rasende.
Jeg er helt paf over mig egen mor og søster vil melde os til kommunen,. Ikke at jeg frygter børnene bliver taget eller som så,. For sp har altid været så posetiv, og skriver kun godt om os, fyseterputen (staves) bekrafter os i vi tænker på vores børn da vi selv har henvendt os til hende for at få en skinde mod skævt kranie og fortæller os at det overhovedet ikke er slemt med vores datter og sagde ordret at det var skønt når forældrene selv henvændte sig for det viste bare hvor godt man tog sig af sine børn og tænkte på dem,. Og i dette tilfælde skulle vi ikke være bekymret.

Jeg er foragtet,. Jeg ønsker aldrig at skulle snakke eller se dem igen,. Men det er jo min familie,. Jeg er så splittet jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre eller sige

hvad med de hjalp jer lidt ind af meld jer til kommunen tænker bare ens mor især kan da for den da godt tilbyde sin hjælp i det du har været syg og indlagt ikke bare en gang men to gang.

Må indrømme ja det er din familie men hvor er de henne hvis de ville meld jer til kommunen ind så af tilbyde deres hjælp.

Jeg have nok bare sagt så må i jo gør det tak for hjælpen også have jeg smække på også måtte de sgu selv gør hvad de ville.

ja også syntes jeg du skal få fat i kommunen og sige du skal have fat i børn og unge afd også der siger du af du gerne ville snakke med den sagsbehandler du har til børne der spør hun/han så om dit cpr.nr også fortæller du hende du har til børne det her og de virker  sur på dig så hun får nok et opkald om af de ville meld dig.

Så har du gjort dit før dem også ville jeg ikke tag kontakt til dem det må de selv gøre din søster og mor.

 

Jeg har været ud for lidt ligne bare en veninde der ville meld os i april i år.

Knus for

Henriette

Bebsen skriver:

til dig.

Det lyder rigtigt ubehageligt, og jeg kan godt forstå du er ked og sur!
Havde det være mig, havde de fået at vide at de sku være velkomne til at melde mig til kommunen, da jeg ikke har noget at frygte eller skjule.

Syns ikke det lyder som om din mor og søster har været der under din sygdom?
Og syns heller ikke det lyder som om jeres generelle forhold er særligt godt?
Selvom de er familie skal man ikke beholde dem i ens liv for enhver pris, jeg vælger at de mennesker der skal være i mit og min søns liv skal tilføre det mere positivitet end negativitet...

Kh Ida.

BTW, så syns jeg da det er en del mere ansvarligt at melde afbud til fødselsdag, for at kunne få resten af måneden til at løbe rundt og få betalt regninger!
Jeg håbet du har det bedre.

 lige det jeg mener lyder ikke som om især hendes mor har været derfor hende/dem under sygdommen.

Jeg ville ganske enkelt stoppe kontakten...HELT!!
Og så se hvad der sker, og så, som TeamRocket skriver, vise dem at det er dem der tager fejl, uden at skæve i deres retning.

Jeg kan godt forstå at du er rystet..det ville jeg så sandelig også være.
Og undskyld mig...men hvis din mor er så selvretfærdig, at hun kan dømme sit eget barn på den måde, uden at give en hjælpende hånd med noget som helst, jamen så har hun absolut ingen ret til at være din mor.
Kan du følge mig??
Så er det HENDE, der har svigtet...hele vejen.

Hvis hun var så bekymret for sine børnebørn, jamen så ville hun da hjælpe dig alt det hun kunne ved at VÆRE der FOR dig under din indlæggelse og efterfølgende problemer.
Hvis hun var en god mor, så ville hun holde tæt kontakt til dig, ALTID, så længe du var i nød.
Så hende giver jeg ikke meget for.
Og din søster...puhh...lad hende få en mås at trutte i, og så ellers sejle til månen.
Igen, hvis hun holdt af dig ville hun hjælpe og støtte dig alt det hun kunne.

Vel er det familie, men somme tider er familien ikke "familie", og så må man selv vælge en "familie" iblandt venner.

Her i huset har vi selv OFTE måttet sige fra til familiearrangementer pga. af økonomi, men det har da ikke gjort os til dårlige forældre. Tvært imod har netop besparelsen af udgifterne til gaver og transport NETOP gjort at vi havde råd til at købe det børnene havde brug for.
Så sikke da noget pjat.

Jeg har selv, som helt ung mor prøvet at stå mere eller mindre på gaden og uden en seng til mig barn, indtil jeg fik råd til at købe en, men det gjorde mig IKKE til en dårlig mor. Og der var da ingen der stak mig i næsen at jeg var en dårlig mor, der imod var der beundring for, at jeg stædigt og stødt fik arbejdet mig fri, og skabte et hjem for mit barn.

Så...på med vanten..lad dem passe sig selv, også selvom det gør ondt. Kan de ikke holde sig til fakta, men løber med en halv vind, så dem om det.
Og SKULLE du alligevel opleve at de anmelder dig, så kan du jo bruge mit argument omkring, hvor dårlig en mor, din mor selv er, fordi hun aldrig besøger dig, og derfor udtaler sig om ting hun intet ved om.
Men er du utryg, så få dig en god snak med SP omkring det.
Op med fjervingen min pige...det skal nok gå alt sammen, så længe du viser, at du er stødt, stabil og rolig.

Kæmpe knus
Sussie

SussieThyssen skriver:

Jeg ville ganske enkelt stoppe kontakten...HELT!!
Og så se hvad der sker, og så, som TeamRocket skriver, vise dem at det er dem der tager fejl, uden at skæve i deres retning.

Jeg kan godt forstå at du er rystet..det ville jeg så sandelig også være.
Og undskyld mig...men hvis din mor er så selvretfærdig, at hun kan dømme sit eget barn på den måde, uden at give en hjælpende hånd med noget som helst, jamen så har hun absolut ingen ret til at være din mor.
Kan du følge mig??
Så er det HENDE, der har svigtet...hele vejen.

Hvis hun var så bekymret for sine børnebørn, jamen så ville hun da hjælpe dig alt det hun kunne ved at VÆRE der FOR dig under din indlæggelse og efterfølgende problemer.
Hvis hun var en god mor, så ville hun holde tæt kontakt til dig, ALTID, så længe du var i nød.
Så hende giver jeg ikke meget for.
Og din søster...puhh...lad hende få en mås at trutte i, og så ellers sejle til månen.
Igen, hvis hun holdt af dig ville hun hjælpe og støtte dig alt det hun kunne.

Vel er det familie, men somme tider er familien ikke "familie", og så må man selv vælge en "familie" iblandt venner.

Her i huset har vi selv OFTE måttet sige fra til familiearrangementer pga. af økonomi, men det har da ikke gjort os til dårlige forældre. Tvært imod har netop besparelsen af udgifterne til gaver og transport NETOP gjort at vi havde råd til at købe det børnene havde brug for.
Så sikke da noget pjat.

Jeg har selv, som helt ung mor prøvet at stå mere eller mindre på gaden og uden en seng til mig barn, indtil jeg fik råd til at købe en, men det gjorde mig IKKE til en dårlig mor. Og der var da ingen der stak mig i næsen at jeg var en dårlig mor, der imod var der beundring for, at jeg stædigt og stødt fik arbejdet mig fri, og skabte et hjem for mit barn.

Så...på med vanten..lad dem passe sig selv, også selvom det gør ondt. Kan de ikke holde sig til fakta, men løber med en halv vind, så dem om det.
Og SKULLE du alligevel opleve at de anmelder dig, så kan du jo bruge mit argument omkring, hvor dårlig en mor, din mor selv er, fordi hun aldrig besøger dig, og derfor udtaler sig om ting hun intet ved om.
Men er du utryg, så få dig en god snak med SP omkring det.
Op med fjervingen min pige...det skal nok gå alt sammen, så længe du viser, at du er stødt, stabil og rolig.

Kæmpe knus
Sussie

Så er hende egen mor ingang selv en god mor i mine øjne...

TeamRocket skriver:

Hvis de melder jeg til kommunen uden grund havde jeg nok ikke lige gidet snakke med dem igen. Men må indrømme de ting du beskriver godt kunne få mig til at tænke på om i evt har reelt brug for lidt hjælp fra kommunen til at klare en hverdag, du siger selv det er hårdt og at i ikke rigtig ser nogen, kommer ud, eller har penge. Det ville også bekymre mig. Og så kan man jo godt i en god mening kontakte kommunen med sin bekymring. Det skal man jo faktisk når der er børn. Men ta det som en oplevelse, hvis du ved i er en velfungerende familie sker der jo intet, og ellers får i lidt hjælp til div ting i kunne have brug for. Og hvis din mor og søster har denne uberettiget negative indstilling til dig, så læg dem på is lidt, eller endnu bedre- lad dem se de tar fejl? Vis dem hvor godt det går med jer.

Ser nogle ?
kommer ud ?
har penge ?
Hvor skriver jeg vi ikke har det henne ?

Pengesagen skrev jeg ikke vi ikke havde penge men at vi ikke havde penge til at bruge penge på bus + gaver,. Pga uforsete regninger, 1 tandlægebesøge og medicin for 500 kr godt og vel. Og de ting vidste vi jo ikke ville opstå da vi takkede ja,.