I Lørdags

Lone Jakobsen skriver:

har desværre ingen hjælp til hvordan du kan komme ud af sorgen. men ville ikke forlade din tråd uden en

Mange tak for kram ..

B&J skriver:

Sender dig verdens største krammer.....   hvordan man skal komme videre ja det er slet ikke nemt jeg kan slet ikke forstille mig hvor ondt det gør... men godt du er så åben omkring det og håber du får snakket meget omkring det for det hjælper dit hjerte rigtigt meget....

Jeg er blevet åben omkring det, jeg har faktisk gået for det meste og lukket mig selv inde .. Da jeg ikke ville vise at jeg var ked af det .. 

CarinaSB skriver:

Jeg er blevet åben omkring det, jeg har faktisk gået for det meste og lukket mig selv inde .. Da jeg ikke ville vise at jeg var ked af det .. 

det er godt du ved det også er du også kommet et skridt videre men det kan tage langtid især når det er nogle man elsker

B&J skriver:

det er godt du ved det også er du også kommet et skridt videre men det kan tage langtid især når det er nogle man elsker

Ja det kan det nemlig .. er bare taknemlig for de 25 år vi fik sammen ..

CarinaSB skriver:

Ja det kan det nemlig .. er bare taknemlig for de 25 år vi fik sammen ..

det kan jeg godt forstå

Jeg er ked af at høre at du har mistet din far - det er så forbandet hårdt at miste en forældre! Jeg mistede selv min mor, da jeg var 13 næsten 14 år gammel.. Men kan desværre ikke give så mange andre råd - end at føle dig selv igennem - lad dig selv sørge over det der er sket. Sørg for at bruge din familie til at snakke om de gode tider i har haft med din far... Det kan virke uoverskueligt - men tiden hjælper! Det er nu 6½ år siden min mor gik bort - og jeg har stadig tider hvor jeg sidder og bryder fuldstændigt sammen - men der går længere imellem. Jeg følte ikke at der var noget der kunne hjælpe, og kunne bestemt ikke se hvordan tiden skulle hjælpe mig - men det gør den! Nu kan min familie og jeg sagtens bringe min mor og hendes skøre ideer op, med smil på læberne - og uden tårer på kinderne. - Håber på det bedste for dig!

CarinaSB skriver:

Var det 1 mdr siden min far gik bort  Og alle følserne var i spil .. jeg græd, smilte, var enormt vred over at han havde forladt mig, men ikke mindst var jeg bare i det humør hvor jeg bare havde lyst til at grave mig ned og folk bare skulle lade mig være. Jeg kan stadigvæk hverken skrive eller snakke om ham uden at tårne triller ned af kinderne og jeg bryder totalt sammen, og det lyder ondt men jeg glæder mig til bare en dag hvor jeg ikk skal rende rundt med røde og hævet øjne. Og jeg kan snakke om ham uden at jeg skal bruge flere meter toilet papir. 

Så jeg fik skrevet et brev til ham, og da jeg havde fået skrevet det hjalp det lige 10 min .. 

Kære far ♥ idag er det 1 mdr siden du forlod os og tilbage står jeg med en psysisk smerte der slet ikk kan beskrives jeg savner dig så fandens meget jeg græder mig selv i søvn om aften og drømmer om dig om natten. Min verden er totalt faldet fra hinanden og en del af mig er væk, og jeg vil aldrig være den samme igen. Jeg føler mig total Tom og indeni er et hul som aldrig bliver fyldt ud igen. En del af mit ♥ er brækket af og heler aldrig igen men du skal vide at jeg elsker dig mere end ord kan beskrive, og du vil altid blive husket. Du er nemlig gemt i mit ♥ og der vil du være for evig tid ♥ elsker dig herfra og til skyerne og mere end mest ♥ kys fra din datter for altid ♥

Hvad har i gjort for at komme videre? Jeg føler bare jeg er fanget i et net og kan ikke komme ud af det igen .. Føler jeg er ved at blive kvalt.. 

Knus en meget ulykkelig Carina

Først et stort

Jeg har mistet min storebror for snart 10 år siden. Så jeg ved hvordan du har det
Det der hjalp mig, var at snakke om det, hele tiden. Jeg har gået i omsorgs gruppe, hvor man er sammen med andre der lige har mistet en også. Også brugte jeg meget min familie.
Jeg savner ham og vil altid elske ham, men jeg er kommet videre, og er sikker på du nok skal få din styrke tilbage

Kan tydeligt sætte mig ind i hvordan du har det. Har desværre selv været præcis samme sted. 

Kan kun sige at det bliver nemmere med tiden.

For  mig hjalp det meget at snakke om min far, og sætte ord på både "vreden" over at han havde forladt mig, og på savnet og sorgen. Havde heldigvis et super netværk.

Håber du har det samme, og at de kan støtte og hjælpe dig igennem sorgen. 

Det er et smukt brev du har skrevet til ham. er sikker på at han vil være dybt rørt.

Du får lige den ALLER STØRSTE krammer her fra

CarinaSB skriver:

Mange tak .. Ja jeg glæder mig virkelig til den dag hvor jeg kan smile når jeg snakker om min far .. den dag skal nok komme .. men tror bare jeg skal have bearbejdet så sorgen bliver til et savn i stedetfor ..

Først skal du havde mange tanker og et stort

Det er meget svært at miste. I år er det 10år siden jeg mistede min far. I dag er der smil, når jeg tænker eller snakker om min far. Jeg græder stadig også. Men ikke så meget.

Jeg kan faktisk ikke huske hvornår det begyndte at blive til smil. Men der gik langtid. Min mor var god til at passe åå mig og støtte mig. (mine forældre var ikke sammen, de gik fra hinanden da jeg var 1år)

Men mange kram til dig og skriv bare hvis du har brug for det:-)