Anonym skriver:
I denne måned er det årsdag for jeg smed mine p-piller i håbet om, at min kæreste og jeg skulle blive forældre - uvidende om alle de frustrationer og utålmodighed, der snart skulle indhente os... Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi troet, at det skulle blive "så hårdt arbejde" at blive gravid med drømmebarnet! For det første har min cyklus bare været noget lort!! De første 3 måneder fik jeg slet ikke min menstruation, men derefter begyndte den så småt at komme og med en cyklus på omkring 33-35 dage. Nu er den så for alvor gået i kludder igen, hvor der sidst gik 44 dage, og nu venter jeg atter på rødstrømperne kommer (vel og mærke er jeg på dag 40 nu og stadig ingen mens). Har følt mig lidt anderledes "down there" det sidste stykke tid med mange jag og ofte en slags sidestik i venstre side, men ak... En graviditetstest viste SOM SÆDVANLIG negativ i morges 
Grundet den uregelmæssige menstruation frygtede jeg, at jeg havde PCO, hvorfor jeg tog til lægen for en lille måneds tid siden. Han tog en masse blodprøver på mig, og der var, gudskelov havde jeg nær sagt, ingenting i vejen... Men nu tænker jeg bare: Hvad er det så!? Min kæreste har et barn fra et tidligere forhold, så jeg ved da, at det ikke er ham, den er gal med... Anyways.. Jeg spurgte så min læge, om man kan få nogle piller eller noget for at få en lidt mere regelmæssig menstruation, men han sagde, at jeg blot skal give det noget tid, fordi jeg kun er 23, ARGH! HAR givet det tid, forfanden vi har prøvet i et år nu!!
Synes bare ikke rigtig, at jeg kan overskue PB mere - jeg gik ind til dette med en forventning om, at i løbet af maks et år ville jeg stå med en positiv test, men jeg blev klogere!! Åh hvor er det hele dog surt...
Har virkelig brug for nogle solstrålehistorier 
Jeg har det på samme måde, her er der bare gået 2½ år ca.
Jeg havde problemer med min cyklus i starten, hvor lægen sagde jeg skulle tage p piller et stykke tid for at "rette" cyklus ind.
Det hjalp ihvertfald her. og jeg fik en normalt cyklus igen.