Anonym skriver:
I denne måned er det årsdag for jeg smed mine p-piller i håbet om, at min kæreste og jeg skulle blive forældre - uvidende om alle de frustrationer og utålmodighed, der snart skulle indhente os... Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi troet, at det skulle blive "så hårdt arbejde" at blive gravid med drømmebarnet! For det første har min cyklus bare været noget lort!! De første 3 måneder fik jeg slet ikke min menstruation, men derefter begyndte den så småt at komme og med en cyklus på omkring 33-35 dage. Nu er den så for alvor gået i kludder igen, hvor der sidst gik 44 dage, og nu venter jeg atter på rødstrømperne kommer (vel og mærke er jeg på dag 40 nu og stadig ingen mens). Har følt mig lidt anderledes "down there" det sidste stykke tid med mange jag og ofte en slags sidestik i venstre side, men ak... En graviditetstest viste SOM SÆDVANLIG negativ i morges 
Grundet den uregelmæssige menstruation frygtede jeg, at jeg havde PCO, hvorfor jeg tog til lægen for en lille måneds tid siden. Han tog en masse blodprøver på mig, og der var, gudskelov havde jeg nær sagt, ingenting i vejen... Men nu tænker jeg bare: Hvad er det så!? Min kæreste har et barn fra et tidligere forhold, så jeg ved da, at det ikke er ham, den er gal med... Anyways.. Jeg spurgte så min læge, om man kan få nogle piller eller noget for at få en lidt mere regelmæssig menstruation, men han sagde, at jeg blot skal give det noget tid, fordi jeg kun er 23, ARGH! HAR givet det tid, forfanden vi har prøvet i et år nu!!
Synes bare ikke rigtig, at jeg kan overskue PB mere - jeg gik ind til dette med en forventning om, at i løbet af maks et år ville jeg stå med en positiv test, men jeg blev klogere!! Åh hvor er det hele dog surt...
Har virkelig brug for nogle solstrålehistorier 

Jeg ved ikke hvor meget solstråle, det er, men du skal jo være klar over, at der sagtens kan gå mere end et år, før kroppen stabiliserer sig oven på p-piller, så i det øjeblik, du forhåbentlig bliver rimeligt regelmæssig, så kan du rent faktisk først DER tælle dine graviditetsforsøg.
Nå, men så er der da noget andet---selvom man er uregelmæssig og har svingende cyklus, så kan man sagtens blive gravid..det er alle mine graviditeter et bevis på, men igen...man kan godt være noget tid om det.
Så det er så en grund mere til at en graviditet kan udsættes af kroppen.
Og så solstrålehistorien. 
Jeg kendte engang et par, hvor det ikke var lykkedes overhovedet..og pludseligt eter 18 år...bingo..så var hun pludseligt gravid.
Så længe håber jeg dog ikke der går for jer, men det siger lidt om, at moder natur godt kan være en drillepind 

Kærligst
Sussie