Puha. Det savn.

Vidunderligeunger skriver:

puha... jeg kan under ingen omstændigheder føle det du gør, men jeg føler med dig.. det må være rigtig hårdt :/

fik selv tårer i øjnene.. 

 til dig...

har I en reservebedste af en art, som kan fylde hullet, hvis ikke ved dig, så ved Caia?

Vi har Farmor og farfar, og mrfor Så det er jo ikke fordi hun mangler bedsteforældre.. 

Og hun har også et rigtig stærkt bånd til sin farmor, og det har virkelig betydet rigtig rigtig meget for mig at de virkelig ville få det.

Og ellers så har jeg min faster som jeg kan bruge. hende snakker jeg rigtig meget med. og jeg har ALTID haft et rigtig godt forhold til min faster.  

Frk. Himmelblå skriver:

Kæmpe stort .

Jeg forstår dig fuldstændig. Og jeg får tårer i øjnene, når jeg læser dit indlæg. Kan ikke lade være med at tænke, at nok skriver du, at du er stolt af din lille pige, men hvor ville din mor da være stolt af dig.

Den måde, du udtrykker dig på.. 

Jeg mistede selv min far for godt og vel to år siden. Kræft. Jeg var gravid med den yngste og den ældste var 10 mdr. I dag taler min store pige ofte om "morfar". En dag sagde hun "Jeg ville sådan ønske, at morfar kunne komme og besøge os. Suk. Men det kan han bare ikke, for han er oppe på stjernerne Men man kan bare tænke på ham". Og hun sagde det netop på et tidspunkt, hvor jeg havde det præcis sådan..  Man bliver så rørt. Og man vil så gerne dele det med "hovedpersonen".

Men det tror jeg faktisk også, at vi gør.. 

Det hjælper i hvert fald at tænke sådan for mig.

Tak for dine flotte ord.. Det varmer rigtig meget.. 

Kræft er en grusom sygdom. Det var også det min mor havde. 

Men jah jeg er heller ikke et sek i tvivl om at følger med i hver eneste lille ting vi gør  

Trine89 skriver:

Vi har Farmor og farfar, og mrfor Så det er jo ikke fordi hun mangler bedsteforældre.. 

Og hun har også et rigtig stærkt bånd til sin farmor, og det har virkelig betydet rigtig rigtig meget for mig at de virkelig ville få det.

Og ellers så har jeg min faster som jeg kan bruge. hende snakker jeg rigtig meget med. og jeg har ALTID haft et rigtig godt forhold til min faster.  

det er dejligt der er nogle derude, selvom det selvfølgelig ikke dækker dit savn af din mor..

Vidunderligeunger skriver:

det er dejligt der er nogle derude, selvom det selvfølgelig ikke dækker dit savn af din mor..

Det gør det hvertfald nemmere at leve med savnet.

Trine89 skriver:

Nogen dage er savnet større end andre. Især i disse dagen. 

En  meget kort for historie: 
I maj mdr. 2005 mistede vi min mor efter en længere sygdomsperiode, og det har jo taget hårdt på os alle sammen.
Jeg tænker altid meget på hende, men hullet i maven er blevet mindre, men alligevel bliver man ramt med nogle dårlige dage.

I disse dage har jeg oplevet savnet på en hel anden måde end jeg længe har.
Jeg har i mange periode efter jeg blev gravid og har fået vores datter, ønsket og drømt om at min mor var her til at opleve Caia.

Caia er nu næsten 14 mdr gammel.
Vi snakker ofte om mormor, og om at hun ikke er her mere, men at hun kigger ned til os og passer på os. 

I dagplejen havde de et kort besøg af mormor (dagplejemorens mor) og siden da har Caia sagt Mormor rigtig meget. og selvom det jo er dejligt hun snakker syntes jeg det er rigtig svært at hun siger mormor så meget som hun gør. Ville så gerne kunne tage telefonen og ringe til mormor og fortælle hende at Caia nu kan sige mormor. 

Selvom der er rigtig mange dejlige mennesker i vores liv, ændre det jo ikke på at man nogen gange gerne bare vil kunne ringe til sin mor og fortælle hvor stolt man er af sin lille pige.

Ville nok ikke så meget med dette indlæg andet end jeg virkelig havde brug for at komme af med det.
Tak fordi du læste med.

 

 

Et kæmpe  til dig .. Kender godt det med at man gerne ville have at ens forældre skulle opleve ens børn .. Jeg mistede min far for 1 mdr siden (imorgen) han har dog oplevet begge mine børn da den mindste blev født for 8 mdr siden. Men den store er begyndt at spørge meget om vi ikke skal hjem til morfar og have kage .. Og hvergang jeg så siger det kan vi ikke bliver han sur og skuffet. Jeg aner ikke hvordan jeg skal forklare den store på 3 år at morfar ikke er her mere .. for han er jo for lille til at forstå døden .. Men et kæmpe skal du have .. 

CarinaSB skriver:

Et kæmpe  til dig .. Kender godt det med at man gerne ville have at ens forældre skulle opleve ens børn .. Jeg mistede min far for 1 mdr siden (imorgen) han har dog oplevet begge mine børn da den mindste blev født for 8 mdr siden. Men den store er begyndt at spørge meget om vi ikke skal hjem til morfar og have kage .. Og hvergang jeg så siger det kan vi ikke bliver han sur og skuffet. Jeg aner ikke hvordan jeg skal forklare den store på 3 år at morfar ikke er her mere .. for han er jo for lille til at forstå døden .. Men et kæmpe skal du have .. 

 Tak skal du have.. 

Jeg tror gerne det er svært at forklare. Især når de alligevel kender morfar lidt.  

Trine89 skriver:

 Tak skal du have.. 

Jeg tror gerne det er svært at forklare. Især når de alligevel kender morfar lidt.  

Det er rigtig svært .. Han så et billede jeg havde på computeren hvor min far lå i kisten .. (havde ikke fået lukket billedet inden jeg hentede ham) Hvor han siger mor morfar sover til middag .. Ja det gør han og han tager en lang lur hvor vi ikke kan vække ham (så noah tror at vi skal vente med at komme hjem til morfar når han er færdig med at sove hans eftermiddags lur ) det var lige den bedste måde at forklare ham at vi ikke lige kan besøge ham .. 

Trine89 skriver:

Nogen dage er savnet større end andre. Især i disse dagen. 

En  meget kort for historie: 
I maj mdr. 2005 mistede vi min mor efter en længere sygdomsperiode, og det har jo taget hårdt på os alle sammen.
Jeg tænker altid meget på hende, men hullet i maven er blevet mindre, men alligevel bliver man ramt med nogle dårlige dage.

I disse dage har jeg oplevet savnet på en hel anden måde end jeg længe har.
Jeg har i mange periode efter jeg blev gravid og har fået vores datter, ønsket og drømt om at min mor var her til at opleve Caia.

Caia er nu næsten 14 mdr gammel.
Vi snakker ofte om mormor, og om at hun ikke er her mere, men at hun kigger ned til os og passer på os. 

I dagplejen havde de et kort besøg af mormor (dagplejemorens mor) og siden da har Caia sagt Mormor rigtig meget. og selvom det jo er dejligt hun snakker syntes jeg det er rigtig svært at hun siger mormor så meget som hun gør. Ville så gerne kunne tage telefonen og ringe til mormor og fortælle hende at Caia nu kan sige mormor. 

Selvom der er rigtig mange dejlige mennesker i vores liv, ændre det jo ikke på at man nogen gange gerne bare vil kunne ringe til sin mor og fortælle hvor stolt man er af sin lille pige.

Ville nok ikke så meget med dette indlæg andet end jeg virkelig havde brug for at komme af med det.
Tak fordi du læste med.

 

 

. 

Også lige et herfra... Jeg kan 100 % sætte mig i din situation. Mistede selv min mor til kræften i 2008. Det har bare været så hårdt og især efter at jeg fik min søn i Nov 2011, har det bare været rigtig, rigtig svært. Det der med at man ikke lige kan ringe eller tage derop og fortælle om alle de der små ting, gør bare så ondt. Og jeg har så mange spørgsmål om hvordan jeg f.eks selv var som lille...Hvornår jeg kravlede, eller sagde mit første ord OSV. Og så græder mit hjerte på min søns vegne, fordi at han aldrig kommer til at lære sin mormor at kende  Hun ville have været den mest fantastiske mormor nogensinde...