Puha. Det savn.

Nogen dage er savnet større end andre. Især i disse dagen. 

En  meget kort for historie: 
I maj mdr. 2005 mistede vi min mor efter en længere sygdomsperiode, og det har jo taget hårdt på os alle sammen.
Jeg tænker altid meget på hende, men hullet i maven er blevet mindre, men alligevel bliver man ramt med nogle dårlige dage.

I disse dage har jeg oplevet savnet på en hel anden måde end jeg længe har.
Jeg har i mange periode efter jeg blev gravid og har fået vores datter, ønsket og drømt om at min mor var her til at opleve Caia.

Caia er nu næsten 14 mdr gammel.
Vi snakker ofte om mormor, og om at hun ikke er her mere, men at hun kigger ned til os og passer på os. 

I dagplejen havde de et kort besøg af mormor (dagplejemorens mor) og siden da har Caia sagt Mormor rigtig meget. og selvom det jo er dejligt hun snakker syntes jeg det er rigtig svært at hun siger mormor så meget som hun gør. Ville så gerne kunne tage telefonen og ringe til mormor og fortælle hende at Caia nu kan sige mormor. 

Selvom der er rigtig mange dejlige mennesker i vores liv, ændre det jo ikke på at man nogen gange gerne bare vil kunne ringe til sin mor og fortælle hvor stolt man er af sin lille pige.

Ville nok ikke så meget med dette indlæg andet end jeg virkelig havde brug for at komme af med det.
Tak fordi du læste med.

Trine89 skriver:

Nogen dage er savnet større end andre. Især i disse dagen. 

En  meget kort for historie: 
I maj mdr. 2005 mistede vi min mor efter en længere sygdomsperiode, og det har jo taget hårdt på os alle sammen.
Jeg tænker altid meget på hende, men hullet i maven er blevet mindre, men alligevel bliver man ramt med nogle dårlige dage.

I disse dage har jeg oplevet savnet på en hel anden måde end jeg længe har.
Jeg har i mange periode efter jeg blev gravid og har fået vores datter, ønsket og drømt om at min mor var her til at opleve Caia.

Caia er nu næsten 14 mdr gammel.
Vi snakker ofte om mormor, og om at hun ikke er her mere, men at hun kigger ned til os og passer på os. 

I dagplejen havde de et kort besøg af mormor (dagplejemorens mor) og siden da har Caia sagt Mormor rigtig meget. og selvom det jo er dejligt hun snakker syntes jeg det er rigtig svært at hun siger mormor så meget som hun gør. Ville så gerne kunne tage telefonen og ringe til mormor og fortælle hende at Caia nu kan sige mormor. 

Selvom der er rigtig mange dejlige mennesker i vores liv, ændre det jo ikke på at man nogen gange gerne bare vil kunne ringe til sin mor og fortælle hvor stolt man er af sin lille pige.

Ville nok ikke så meget med dette indlæg andet end jeg virkelig havde brug for at komme af med det.
Tak fordi du læste med.

 

 

det må være enormt svært... du får lige en her fra

Kan godt forstå dig. Specielt når det er din mor, og Caia's mormor. 

kan ikke sige så meget, hardy prøvet at finde nogen billeder, og så kunne i kigge på mormor der når hun nu snakker så meget om hende??

VIPpigen skriver:

Kan godt forstå dig. Specielt når det er din mor, og Caia's mormor. 

kan ikke sige så meget, hardy prøvet at finde nogen billeder, og så kunne i kigge på mormor der når hun nu snakker så meget om hende??

Jeg et billede af hende til at stå på mit senge bord. Vi siger tit godmorgen og godnat til mormor. eller bare hej når vi går forbi. 

og vi er snakker også meget om hende. Fordi Caia skal vide at hun har en mormor, men at hun bare er et andet sted.  

Lotus86 skriver:

Puha, så løber tårerne...

Kan godt forstå det må være rigtig svært for dig, og savnet forsvinder jo aldrig, men jeg er sikker på, at din mor har helt styr på, hvad der sker i jeres og Caias liv, hun følger helt sikkert med deroppe fra

nej det vil nok aldrig forsvinde, men nogen dage er det nemmere at savne end andre. 

Puh får helt ondt i maven.

Min mor er virkelig vigtig for mig på alle måder, så tanken om at skulle leve uden hende, er næsten ikke til at bære.

Så jeg føler med dig og kan godt forstå, at det er rigtig svært... Især efter du er blevet mor.

Stort kram

puha... jeg kan under ingen omstændigheder føle det du gør, men jeg føler med dig.. det må være rigtig hårdt :/

fik selv tårer i øjnene.. 

 til dig...

har I en reservebedste af en art, som kan fylde hullet, hvis ikke ved dig, så ved Caia?

Trine89 skriver:

Nogen dage er savnet større end andre. Især i disse dagen. 

En  meget kort for historie: 
I maj mdr. 2005 mistede vi min mor efter en længere sygdomsperiode, og det har jo taget hårdt på os alle sammen.
Jeg tænker altid meget på hende, men hullet i maven er blevet mindre, men alligevel bliver man ramt med nogle dårlige dage.

I disse dage har jeg oplevet savnet på en hel anden måde end jeg længe har.
Jeg har i mange periode efter jeg blev gravid og har fået vores datter, ønsket og drømt om at min mor var her til at opleve Caia.

Caia er nu næsten 14 mdr gammel.
Vi snakker ofte om mormor, og om at hun ikke er her mere, men at hun kigger ned til os og passer på os. 

I dagplejen havde de et kort besøg af mormor (dagplejemorens mor) og siden da har Caia sagt Mormor rigtig meget. og selvom det jo er dejligt hun snakker syntes jeg det er rigtig svært at hun siger mormor så meget som hun gør. Ville så gerne kunne tage telefonen og ringe til mormor og fortælle hende at Caia nu kan sige mormor. 

Selvom der er rigtig mange dejlige mennesker i vores liv, ændre det jo ikke på at man nogen gange gerne bare vil kunne ringe til sin mor og fortælle hvor stolt man er af sin lille pige.

Ville nok ikke så meget med dette indlæg andet end jeg virkelig havde brug for at komme af med det.
Tak fordi du læste med.

 

 

Kæmpe stort .

Jeg forstår dig fuldstændig. Og jeg får tårer i øjnene, når jeg læser dit indlæg. Kan ikke lade være med at tænke, at nok skriver du, at du er stolt af din lille pige, men hvor ville din mor da være stolt af dig.

Den måde, du udtrykker dig på.. 

Jeg mistede selv min far for godt og vel to år siden. Kræft. Jeg var gravid med den yngste og den ældste var 10 mdr. I dag taler min store pige ofte om "morfar". En dag sagde hun "Jeg ville sådan ønske, at morfar kunne komme og besøge os. Suk. Men det kan han bare ikke, for han er oppe på stjernerne Men man kan bare tænke på ham". Og hun sagde det netop på et tidspunkt, hvor jeg havde det præcis sådan..  Man bliver så rørt. Og man vil så gerne dele det med "hovedpersonen".

Men det tror jeg faktisk også, at vi gør.. 

Det hjælper i hvert fald at tænke sådan for mig.

kan godt forstå det er svært for dig, du har mistet din mor alt for tidligt, du får lige en masse

Monica