Orker ikke min kæreste mere...

modesty skriver:

Undskyld, men du virker godt nok heller ikke særlig moden når du siger at du ville ønske at du havde vidst det her inden du blev gravid med ham og at du ville ønske at du var enlig. Måske det var dig der ikke skulle være blevet gravid med en mand du ikke kender. Kom dog ind i kampen.

Så må jeg også være umoden .. Men altså hvordan ville du selv have det hvis du havde en kæreste der sætter sig foran sin pc når han kommer hjem , forventer du pakker alle flyttekasse ud(også hans som ikke er sorteret) forventer at du laver aftensmad hver aften , forventer at du vasker tøj når han mangler noget tøj , forventer at du gør ja stort set alt der hjemme .. Imens han så bare kan sidde på sin røv spille pc snakke med sine venner på skype og bare hygge sig .. 

Alanda skriver:

Så må jeg også være umoden .. Men altså hvordan ville du selv have det hvis du havde en kæreste der sætter sig foran sin pc når han kommer hjem , forventer du pakker alle flyttekasse ud(også hans som ikke er sorteret) forventer at du laver aftensmad hver aften , forventer at du vasker tøj når han mangler noget tøj , forventer at du gør ja stort set alt der hjemme .. Imens han så bare kan sidde på sin røv spille pc snakke med sine venner på skype og bare hygge sig .. 

Jeg var aldrig blevet kæreste med sådan en mand.

modesty skriver:

Jeg var aldrig blevet kæreste med sådan en mand.

Sådan nogle svar må jeg indrømme at jeg ikke helt forstår! Hvad konstruktivt er der i dem? Hvad er formålet med dem - at nedgøre andre? Undskyld mig, men synes hel ærligt at sådanne kommentare skulle holdes for sig selv.

 

Helt ærlig.....så synes jeg faktisk at der er alt for mange i denne debat, der ville tage den nemme løsning og skride.

Hva pokker er det for en mentalitet?? Ja er faktisk lidt forarget over det, og set i lyset af, hvilke problemer de ellers kunne have haft, så er det her da småting der kan løses. Og de venter trods alt barn sammen.

Eneste løsning....lad ham komme op selv. Sov evt i et andet rum til han har lært det. Tro mig......jeg kan deleme heller ik høre vækkeurene om morgenen, netop derfor jeg arbejder om natten.

Men min mand har dog holdt det ud i 21 år og vi har lavet vores liv efter det mht job o.l

Min mand snorker og sover med ilt PGA narkopleksi og søvnabnø......og det går jeg lyttet på i ligeså mange år....

Bliv voksne og tag ansvar begge to....

Undskyld opsangen, men det er bare en stigende tildens.

jydeinden skriver:

kan ikke se hvad det umodne er.. det er vel for pokker en ærlig sag at sige at man ville ønske at ens mand tog og fik sig nogle nosser for nu at sige det lige ud.

Jeg ville da også blive stiktosset og formenligt også kyle noget efter min kæreste hvis han i længden ikke gad at tage sig sammen til at stå op og tage ansvar for sine valg.Man er partner IKKE mor til ens kæreste. 

Og hvis det gør en umoden at tænke at man nogen gange ville foretrække at være alene om opgaven, ja så er jeg også umoden, for jeg ville da bestemt heller ikke gide det i længden.

til ts: du må prøve at få ham til at forstå at med valg følger der et ansvar og en konsekvens. hvis han ønsker at være det lille barn han ter sig som, resten af sit liv, så må han tage konsekvensen og skride.

Det er umodent at blive gravid med en mand som man ikke kender.

den respektløse tone som TS bruger om sin kæreste/den fremtidige far til hendes barn, siger imo ligeså meget om hende som om ham.

Allerførst synes jeg i skal have jer en snak, hvor du en gang for alle fortæller ham at du er hans kæreste og ikke hans mor og hvis han ikke snart tager sig sammen inden i bliver forældre, så kan du ikke se hvordan i kan være sammen længere. Han skal til at hjælpe til. Lav evt et ugeskema til at.starte på, for når han ikke har været vant til det hjemmefra, så kan han ikke huske alt hvad der vitterligt skal laves og jo før jo bedre, så. han får det på rygraden inden jeres barn kommer til verden, for der bliver nok at se til. Hvis ikke det ændrer sig i løbet af en måneds tid, så ville jeg helt sikkert pakke mine sager og skride, for ingen er tjent med en kæreste der ikke har lyst til at oppe sig for sin lille familie.
Jeg skred selv fra min x, da jeg var 6 mdr. henne, fordi min x ikke ville gøre sit og så er det sgu nemmere at gøre det selv, fremfor at man bliver ked vred, frustreret og skuffet over at tingene ikke er i orden.
Håber det bedste for jer alle.

Sådan nogle svar må jeg indrømme at jeg ikke helt forstår! Hvad konstruktivt er der i dem? Hvad er formålet med dem - at nedgøre andre? Undskyld mig, men synes hel ærligt at sådanne kommentare skulle holdes for sig selv.

 

Fair nok, her kommer noget mere konstruktivt til TS:

Tal pænt om og til din mand. Hvis du ikke møder ham med respekt, kan du heller ikke regne med at få hans. Fortjener han din respekt? Sandsynligvis ikke, men én af jer skal være den stærke, og det er tydeligvis ikke ham.

Lad være med at tage ansvar for hans skole. Sov i et andet rum så du kan få din søvn, og lad ham sove over sig hvis det er dét han vil.

M.h.t. alt det huslige, tja... Det bliver nok en lang, sej kamp. Og den skal tages nu, for det bliver bare værre når barnet er kommet. Og du kan ikke regne med at han ændrer sig. Men en løsning kunne være at du deler opgaverne op i to lige store dele. Lav en liste med hans opgaver og dine opgaver. Lav dine egne opgaver og lad hans sejle. Så lærer han det måske.

Og prøv at tjekke med kommunen om der er mulighed for noget gratis parterapi. Det ved jeg at par med problemer kan få når barnet er født, men måske der også er mulighed for noget præventivt. Det er altafgørende at man kan kommunikere ordentligt og forstå hinandens udgangspunkt. Og dér kan det hjælpe at have en tredje part ind over.

Og glem tankerne om at forlade ham. Hvis du skal få det her til at fungere, skal du kæmpe på det og tro på det selv.

Giv ham en chance kvinde. Mænd er (okay ikke alle men mange) langsomme, små dumme, men godmodige væsner. De har ikke bare automatisk tjek på alt, som vi (okay ikke alle men mange af os) kvinder har. Selv om det er lige hårdt for mænd og kvinder at klare de samme ting, må man gå til de kære væsner på en lidt anden facon end 'gør det så forhelvede ellers forlader jeg dig, græd græd græd' lær ham at vaske tøj, ros ham når det ikke længere krymper 10 størrelser under vask, lav mad sammen og hav maddage hvor i skiftes, bed ham støvsuge når du ordner badeværelset, spørg om studiet går dårligt og støt ham, han savner nok sin mor, er skræmt ved tanken om baby, og hvis du så er sur hele tiden ja så er det nok ikke sjovt at være ham. Sig ikke hvorfor du er træt af ham, men tænk på hvorfor du elsker ham, han må jo være noget helt særligt og ret fantastisk når du vil ha han skal være far til jeres lille baby :-) jeg kan næsten love dig han har det svært, vær der for ham, fortæl hvordan i fælles får det bedre. Jeg forstår godt du har brug for at lukke damp ud, men husk, i skal nyde livet- hans er først lige startet, vis ham vejen, ikke som en mor, men som en støttende kæreste :-)

TeamRocket skriver:

Giv ham en chance kvinde. Mænd er (okay ikke alle men mange) langsomme, små dumme, men godmodige væsner. De har ikke bare automatisk tjek på alt, som vi (okay ikke alle men mange af os) kvinder har. Selv om det er lige hårdt for mænd og kvinder at klare de samme ting, må man gå til de kære væsner på en lidt anden facon end 'gør det så forhelvede ellers forlader jeg dig, græd græd græd' lær ham at vaske tøj, ros ham når det ikke længere krymper 10 størrelser under vask, lav mad sammen og hav maddage hvor i skiftes, bed ham støvsuge når du ordner badeværelset, spørg om studiet går dårligt og støt ham, han savner nok sin mor, er skræmt ved tanken om baby, og hvis du så er sur hele tiden ja så er det nok ikke sjovt at være ham. Sig ikke hvorfor du er træt af ham, men tænk på hvorfor du elsker ham, han må jo være noget helt særligt og ret fantastisk når du vil ha han skal være far til jeres lille baby :-) jeg kan næsten love dig han har det svært, vær der for ham, fortæl hvordan i fælles får det bedre. Jeg forstår godt du har brug for at lukke damp ud, men husk, i skal nyde livet- hans er først lige startet, vis ham vejen, ikke som en mor, men som en støttende kæreste :-)

kunne ikke være mere enig, du fik det bare skrevet bedre end jeg gjore

Vil ligesom mange andre sige du skal tage en snak med ham...

Og gøre op med dig selv om du vil kæmpe for det..
Jeg har taget en beslutning om at kæmpe for mit forhold til min datters far trods op og ned ture. Vi har også været sammen i snart 8 år.

Vi har været fra hinanden i 8 mdr. Men nu tager vi kampen op igen.

Synes forhold handler om at støtte hinanden i det man gør... Det er min kæreste også blevet bevidst om nu... Han regnede også bare med at jeg klarede det hele for ham..

Men har også indset jeg må give noget for at få noget igen.. min kæreste kan heller ikke komme op om morgenen.. det er virkelig slemt. Havde det ligesom dig før at det gad jeg ikke bruge min tid på...
Det gør jeg nu. Jeg vækker ham om morgenen og sørger for han kommer op og afsted.. det har gjort ham gladere fordi han ikke altid skal have skideballe for at komme for sent. Så har han også overskud til at hjælpe med det praktiske når han kommer hjem.
Jeg smøre også hans madpakke og sørger for hans arbejdstøj er rent

Nu laver han meget mere hjemme fordi han føler det bliver værdsat og han bliver værdsat.

Måske er i kommet dårligt fra start, hvor i begge glemmer at værdsætte hinanden og det i gør fordi man tænker på sig selv... Man skal tænke på det som en familie der skal fungere. Måske føler han ikke han kan leve op til dine forventninger og så er det nemmere bare at lade være..

Er svært at forklare det hele på skrift. Men vil bare sige jeg ved hvordan det er.. valgte at leve sådan i flere år før jeg gik min vej..
Men fandt ud af at jeg også havde skyld i det og nu fungere alt bare godt...

Og ja din kæreste er en røv, men få snakket. Find ud af hvad han vil. Og hvad du selv vil. Ønsker i begge familie livet må i begge arbejde på det.. det kan være skide svært at få det som man ønsker. Men hvis man begge gør en indsats og tænker på hinanden så kan det godt lykkes.