Orker ikke min kæreste mere...

Undskyld, men du virker godt nok heller ikke særlig moden når du siger at du ville ønske at du havde vidst det her inden du blev gravid med ham og at du ville ønske at du var enlig. Måske det var dig der ikke skulle være blevet gravid med en mand du ikke kender. Kom dog ind i kampen.

serinasmor skriver:

hmmm ...

hans mor har da vist passet ham lidt for godt

har du forklaret ham at han bor ikke hjemme mere .. han er gammel nok til at tage ansvar for sit eget liv .. og at det ikke er dit problem om han kommer for sent i skole fordi han ikke kan stå op ... så fra nu af bliver han ikke længere vækket? og kan i øvrigt også godt vaske sit eget tøj

Jeg har aldrig vækket ham for gider jeg ikke spilde mine kræfter på når han ikke engang gider at stå op til sine alarmer .. 
Kunne være man skulle prøve og sige det til ham ..
Og ja han er MORS dreng ...  

Alanda skriver:

Ja som overskriften siger .. Jeg orker ham snart ikke mere .. Han er igang med at tage en uddannelse , men men men ... Kan selvf ikke stå op om morgen ! Og jeg er bare så træt af at hvis jeg som fx idag har en fri dag at jeg så skal vækkes fra kl 7 af og så indtil han vælger at stå op og gå ud af døren ! Det er altså bare mega øv .! Jeg prøver og lade være med at spille hans mor for det gider jeg f***** ikke ! Han er stor nok til at kunne tage vare på sig selv og sin uddannelse .. Hans lære er ikke så glad for ham og vil gerne have ham smidt af holdet , og kan godt følge hende .. Fordi han kommer stort set for sent hver dag ! Hun skal ringe og vække ham om morgen + han har en anden en der også ringer og vækker ham .. Han har titusinde alarm der ringer fra kl 7-8 .. Jeg går snart ud af mit gode skin .. Og ja så er der bare alle de andre ting her hjemme som han nedpririotere i forhold til hans pc .. 

Vi er lige flyttet i lejlighed og man skal jo ikke lave noget i sådan en lejlighed når man lige er flyttet ind , fordi når ens mor pakker ens ting ned så kommer hun da nok også og pakker det ud ! Årh er bare så træt af ham og ville ønske jeg havde vidste alt det her inden vi blev gravide sammen ... 
Undskyld for den lange besked .. Men ja trængte bare til at kome ud med det hele .. Kan selvf også godt bare være at det er mine hormoner der spiller mig et puds lige nu og bare synes alt er lort !

Puha det lyder som om du har mange (for mange) tanker i dit hoved lige nu. Du kan og skal ikke tage ansvare for din kæreste. Hvordan var jeres hverdag inden du blev gravid? Hvor længe har I boet sammen? Det bedste råd jeg kan komme med til dig lige pt. er at lade ham sejle i egen sø. Giv din mening til kende på en sober/rolig måde. Fortæl evt. at du mister respekten overfor ham ved at han opfører sig så tydeligt uansvarligt. Men DU kan ikke tage ansvar for hans handlinger og DU kan og skal heller ikke tage ansvar for at han ændre sig. Det er kun HAM der kan og skal det. Giv nu ikke op! Livet er en stor op og ned tur. Jeres er lidt hård pt og så skal der kæmpes og ballerne skal knibes lidt sammen. Det er for nemt at give op og der går ikke længe derefter at man finder ud af at det ikke nødvendigvis løser noget, men måske bare kan give andre og større problemer. For fra min synsvinkel, er det et mindre problem i pt står med og det burde kunne løses

Pøj pøj med det hele

modesty skriver:

Undskyld, men du virker godt nok heller ikke særlig moden når du siger at du ville ønske at du havde vidst det her inden du blev gravid med ham og at du ville ønske at du var enlig. Måske det var dig der ikke skulle være blevet gravid med en mand du ikke kender. Kom dog ind i kampen.

Auch.. Det var lidt hårdt skrevet det der

TS: Lad mig gætte.. Du tog ham lige fra mor's skød? Han har ikke stået på egne ben før I flyttede sammen?

Det bliver svært ikke at skulle overtage mor's rolle i hans liv.

Gør dig selv en tjeneste. Flyt! Eller få ham til det. Jeg siger ikke at I behøver gå fra hinanden som kærester, men I skal ikke bo sammen.

Det lyder som om du allerede har taget dit valg. Nu skal du bare føre det ud i livet. Det er den bedste måde du kan hjælpe ham til at blive voksen på.

Al mulig H&L til dig (og ham)

modesty skriver:

Undskyld, men du virker godt nok heller ikke særlig moden når du siger at du ville ønske at du havde vidst det her inden du blev gravid med ham og at du ville ønske at du var enlig. Måske det var dig der ikke skulle være blevet gravid med en mand du ikke kender. Kom dog ind i kampen.

kan ikke se hvad det umodne er.. det er vel for pokker en ærlig sag at sige at man ville ønske at ens mand tog og fik sig nogle nosser for nu at sige det lige ud.

Jeg ville da også blive stiktosset og formenligt også kyle noget efter min kæreste hvis han i længden ikke gad at tage sig sammen til at stå op og tage ansvar for sine valg.Man er partner IKKE mor til ens kæreste. 

Og hvis det gør en umoden at tænke at man nogen gange ville foretrække at være alene om opgaven, ja så er jeg også umoden, for jeg ville da bestemt heller ikke gide det i længden.

til ts: du må prøve at få ham til at forstå at med valg følger der et ansvar og en konsekvens. hvis han ønsker at være det lille barn han ter sig som, resten af sit liv, så må han tage konsekvensen og skride.

betski skriver:

Puha det lyder som om du har mange (for mange) tanker i dit hoved lige nu. Du kan og skal ikke tage ansvare for din kæreste. Hvordan var jeres hverdag inden du blev gravid? Hvor længe har I boet sammen? Det bedste råd jeg kan komme med til dig lige pt. er at lade ham sejle i egen sø. Giv din mening til kende på en sober/rolig måde. Fortæl evt. at du mister respekten overfor ham ved at han opfører sig så tydeligt uansvarligt. Men DU kan ikke tage ansvar for hans handlinger og DU kan og skal heller ikke tage ansvar for at han ændre sig. Det er kun HAM der kan og skal det. Giv nu ikke op! Livet er en stor op og ned tur. Jeres er lidt hård pt og så skal der kæmpes og ballerne skal knibes lidt sammen. Det er for nemt at give op og der går ikke længe derefter at man finder ud af at det ikke nødvendigvis løser noget, men måske bare kan give andre og større problemer. For fra min synsvinkel, er det et mindre problem i pt står med og det burde kunne løses

 

Pøj pøj med det hele

Vi er lige flyttet sammen her i sep så lige lidt over 14 dage . 
Før boede jeg i min lejlighed og han hos hans mor og far . Så det er første gang vi bor sammen sådan rigtigt .. Og første gang han bor ude .. 
Så hvordan var vores hverdag inden jeg blev gravid ? Det er lidt svær at sige for der gik han ikke på uddannelse jeg tog afsted imens han stadig lå og sov kom hjem og vækkede ham .. Fik ham til at tage opvaksen inden han satte sig foran pc , så lavede jeg mad og vi spiste og vi sad ved hver vores pc og spillede et spil sammen eller hyggede i sofaen med tv'et og snakkede og div ting ..

Det var vel og mærket de dage han var hjemme ved mig .. Eller var min hverdag tag på job komme hjem ryde lidt op lave mad vaske op og så i seng .. 

Alanda skriver:

Vi er lige flyttet sammen her i sep så lige lidt over 14 dage . 
Før boede jeg i min lejlighed og han hos hans mor og far . Så det er første gang vi bor sammen sådan rigtigt .. Og første gang han bor ude .. 
Så hvordan var vores hverdag inden jeg blev gravid ? Det er lidt svær at sige for der gik han ikke på uddannelse jeg tog afsted imens han stadig lå og sov kom hjem og vækkede ham .. Fik ham til at tage opvaksen inden han satte sig foran pc , så lavede jeg mad og vi spiste og vi sad ved hver vores pc og spillede et spil sammen eller hyggede i sofaen med tv'et og snakkede og div ting ..

Det var vel og mærket de dage han var hjemme ved mig .. Eller var min hverdag tag på job komme hjem ryde lidt op lave mad vaske op og så i seng .. 

Så ud over at han nu er startet studie, er hans hverdag stort set den sammen. Jeg kan godt huske hvordan mine drenge venner var i starten da de flyttede hjemmefra. Det bar tydelig præg af, at de havde lavet stort set intet hjemme hos mor&far. Så din kæreste skal først til at "lære" at bo for sig selv. Det kommer ikke af sig selv. Det vigtigst for jer lige nu er dialog. Og masser af det. Afstem forventninger til hinanden.

Jeg synes det er en stor mundfuld i har taget jer med studiestart, flytte sammen og barn. Men det er jo som det er og så skal I prøve at få det bedste ud af det. Det værste jeg tænker du kan gøre, er at skælde ud. Derved snakker du ned til ham, og det synes jeg ikke man skal i et forhold. Man skal derimod prøve at møde hinanden dér hvor man er. Du er meget længere fremme i udviklingen mod voksenlivet (forældre/ansvars livet) men hvis han indtil for 14 dage siden boede hjemme hos hans forældre, så har han en del at skulle indhentet i forhold til dig. Men igen dialog! det eneste jeg kan se som vejen frem

LMX skriver:

Auch.. Det var lidt hårdt skrevet det der

TS: Lad mig gætte.. Du tog ham lige fra mor's skød? Han har ikke stået på egne ben før I flyttede sammen?

Det bliver svært ikke at skulle overtage mor's rolle i hans liv.

Gør dig selv en tjeneste. Flyt! Eller få ham til det. Jeg siger ikke at I behøver gå fra hinanden som kærester, men I skal ikke bo sammen.

Det lyder som om du allerede har taget dit valg. Nu skal du bare føre det ud i livet. Det er den bedste måde du kan hjælpe ham til at blive voksen på.

Al mulig H&L til dig (og ham)

 

Ja det gjorde jeg .. Desværre .. Vidste nok at det ville ende ud i det her .. Men havde håbet på noget andet jo

Men det er bare så hårdt at skulle smide ham ud .. Ville jeg sku ikke kunne bære .. Så meget elsker jeg ham alligvel .. Og han ville ikke have penge til at kunne sidde i en lejlighed selv og hellere ikke jeg ..

betski skriver:

Så ud over at han nu er startet studie, er hans hverdag stort set den sammen. Jeg kan godt huske hvordan mine drenge venner var i starten da de flyttede hjemmefra. Det bar tydelig præg af, at de havde lavet stort set intet hjemme hos mor&far. Så din kæreste skal først til at "lære" at bo for sig selv. Det kommer ikke af sig selv. Det vigtigst for jer lige nu er dialog. Og masser af det. Afstem forventninger til hinanden.

Jeg synes det er en stor mundfuld i har taget jer med studiestart, flytte sammen og barn. Men det er jo som det er og så skal I prøve at få det bedste ud af det. Det værste jeg tænker du kan gøre, er at skælde ud. Derved snakker du ned til ham, og det synes jeg ikke man skal i et forhold. Man skal derimod prøve at møde hinanden dér hvor man er. Du er meget længere fremme i udviklingen mod voksenlivet (forældre/ansvars livet) men hvis han indtil for 14 dage siden boede hjemme hos hans forældre, så har han en del at skulle indhentet i forhold til dig. Men igen dialog! det eneste jeg kan se som vejen frem

Jeg takker for det gode råd .. Vil prøve at snakke mere med ham Og håbe på det kommer på et tidspunkt ..