kæresten og jeg havde 3 års dag søndag den 30. september.. vi har for et par måneder siden aftalt, at hele weekenden skulle være en kæresteweekend, hvor vi hyggede om hinanden og KUN hinanden.
mine forældre går så hen og bliver skilt, og derfor ser jeg ikke min far så tit, desværre. jeg har ellers været fars lille pige siden fødslen. så onsdag inden årsdagen, inviterer min far os på oksefilet fredagen inden årsdagen - altså i kæresteweekenden. jeg siger, at jeg er nødt til at snakke med min kæreste om det, før jeg takker ja. min kæreste er så helt med på, vi tager hjem til min far, og derfor siger jeg ja til min far. vi aftaler, vi kommer ved 17tiden, hvilket var min kærestes idé.
2 timer senere fortæller min kæreste, at han lige har sagt ja til at tage hjem til hans halvbror, fordi der bliver afholdt surpriseparty for ham, da han fylder 30 om fredagen, og vi skal være der klokken 17.00. jeg siger til min kæreste, at vi jo har sagt ja til min far, og kærestens kommentar er "når ja for fanden, jeg vidste der var et eller andet" .. så siger min kæreste, at han bare aflyser ved sin bror, da vi jo har sagt ja til min far først. fint fint, så er den skid slået.
om fredagen siger min kæreste så, han ikke har aflyst ved sin bror, fordi han rigtig gerne vil med.
a hvad har han?? jeg bliver rigtig sur og siger, at det kan han ikke være bekendt først at sige nu, da vi står og skal hjem til min far. jeg fortæller ham, at så må han tage ud til sin bror, så tager jeg selv hjem til min far, hvis det er okay med min far mhp kød. min far godtager det så.
jeg spørger min kæreste, om han kommer sent hjem, for så gider jeg ikke tage ud og sove hos ham, da jeg ikke er glad for at køre i mørke, når lyset på bilen driller. det ved han ikke.
det ender så med, at vi sover sammen, da det ikke bliver så sent hos hans bror.
super, det er helt fint. jeg kan lige gå med til, at fredagen blev "ødelagt" ift kæresteweekenden. så kan man jo glæde sig over, man har lørdag og søndag til at hygge i !!
lørdag morgen siger jeg til ham, jeg godt kunne tænke mig at tage ud og spise om aftenen, tage hjem og hygge med en god film, snacks, levende lys og bare rigtig hygge der, så vi fejre vores årdag der, og så evt tager i svømmehal/legeland/skovtur eller andet om søndagen. han siger, det lyder hyggeligt, meeeeeen.... så henter han sin mor, som så fortæller, at vi er blevet inviteret på en kinesisk restaurent med hende og min kærestes to søskende. jeg siger, på en pæn måde, at det har jeg ikke lyst til, da jeg ikke kan lide kinesisk mad.
bagefter snakker min kæreste og jeg om det, og jeg holder fast i, jeg egentlig bare gerne vil have ham for mig selv den ene weekend om året, og jeg gerne vil ud og spise alene med ham. han forstår mig godt. og jeg siger også, jeg er på su, og derfor ikke har råd til at tage ud og spise på vildt dyre restaurenter, og slet ikke to dage i træk (da han så foreslår, vi tager ud og spiser søndag i stedet) ..
så er jeg på vej ovenpå, da min svigermor råber ned i kælderen, hvor min kæreste er ved at lave akvarie, om vi tager med om aftenen eller ej, hvor min kæreste råber tilbage "ja, vi tager med!" UDEN at vi er blevet enige om det. min svigermor kigger så på mig, og spørger mig, hvad jeg så skal have at spise på restaurenten, hvortil jeg svarer, at det ved jeg ikke, for jeg vidste ikke engang, vi skulle med.
jeg nægter at tage med, fordi jeg ikke kan lide kinesisk mad, og menukortet består kun af sådan mad, og jeg har ikke lyst til at smide en masse penge efter noget, jeg ikke bryder mig om. det ender så med, min kæreste efterlader mig hjemme og tager afsted med sin familie. SKUFFELSE!
så der ender vi ud i et skænderi, og jeg er rigtig vred på ham!
men i stedet for at sidde derhjemme og være sur og ked af det, tager jeg ud til en veninde og hygger med hende. jeg snakker så med hende, hvor hun foreslår en restaurent (hendes yndlingsrestaurent) som er vildt god mad. så der ringer jeg ind og bestiller bord til om søndagen, til min kæreste og jeg. og min kæreste er helt med på den, da jeg fortæller ham om det.
om søndagen sidder vi nærmest bare og kigger ud i luften, fordi min kæreste ikke kan finde på noget at lave. hver gang jeg spørger "skal vi ikke....." (kommer med masser af foreslag) siger han bare "måske" eller "det kan vi da godt" der sker bare ingenting.. så det ender med, jeg kører hjem til mig selv, tager et langt bad og gør mig klar til om aftenen, henter min kæreste og så afsted til restaurenten..
efter vi har sat på restaurenten i 10-15 minutter, kommer min veninde derind med sin kæreste også. de sidder ved et bord, bag en væg, 5 meter væk fra os. hun ved, vi har årsdag, og kommer derfor ikke over til os, hun lader os være alene, hun smilte kun, da hun kom ind - IKKE ANDET. da min kæreste får øje på hende, bliver han stiktosset. "det var da noget mærkeligt noget! hun ved, vi har årsdag, så hvad fanden laver hun her, det med garanti noget, i har aftalt, at det skal være en dobbeltdate" han går fuldstændig amok på mig, svarer mig sur, "råber" af mig, kigger bare ned i bordet og nægter at se på mig. så vi ender med at sidde og VIRKELIG skændes på restaurenten. for selvfølgelig har jeg ikke aftalt det med min veninde - så havde jeg nok bestilt et 4mandsbord. min kæreste ejer ikke restaurenten, han kan ikke bestemme, hvem der skal være der eller ej. så jeg siger til ham, at hvis han ikke stopper med det pjat, så kan vi ligeså godt køre hjem, for jeg gider ikke sidde på en restaurent på vores 3 års dag og skændes med ham, over der er andre gæster på restaurenten. intet hjælper. jeg spørger ham, om han seriøst kun er ude på at ødelægge min aften, hvortil han siger "ja, og det kan du takke din veninde for" .. kan simpelthen ikke se, hvad hun har med det at gøre, når hun ikke engang kom over til os, snakker til os, kigger på os eller noget som helst. vi sidder helt for os selv nede i det ene hjørne af restaurenten.
efter ca 45-60 minutters skænderi, går jeg så op og tager noget mad (det er en mongolsk restaurent, hvor man skal gå op og tage mad, så bliver det stegt med det samme) og kommer tilbage og vil spise det. spørger ham så, stille og roligt, om han ikke skal op og have noget mad. han siger så "gu vil jeg ej, når hun er her" .. der gik min grænse altså.. så fuldstændig rødt. så jeg sagde til ham, at nu gik jeg ud og hentede mine ting i bilen (hans bil) og når jeg kom tilbage, kunne han få nøglerne og pisse af, for jeg gad ikke det sure fjæs. da jeg kommer tilbage, kigger han bare åndssvagt på mig. så siger han, han nok skal gå op og hente mad. fint, så er hans humør nok blevet bedre, og han har fundet ud af, jeg MENER det. imens han er oppe og hente mad, spiser jeg mit færdigt. og tjeneren kommer og tager min tallerken, da man får en ny for hver gang, man henter mad. da min kæreste er på vej tilbage til bordet, rejser jeg mig, for at hente mere mad, og min kæreste løber hen til mig og siger "nej, vent, bliv her, du må ikke gå" .. jeg spørger ham så, om jeg ikke må gå op og hente noget mere mad, for jeg er altså sulten. han sukker og siger "var det bare det, du skulle" .. får så hentet noget mad, og da jeg kommer tilbage til bordet, er han stadigvæk lidt sur. men eftersom vi skændes i så lang tid, har vi jo sat der forholdsvis længe, så min veninde og hendes kæreste når at spise færdigt og tager hjem.
så slapper min kæreste helt af, og bliver simpelthen så sød og tror, alt er godt igen, og vil tage min hånd og være rigtig romantisk. lader ham gøre det, for at få en nogenlunde god aften ud af det. men er stadigvæk lidt sur på ham, over at have ødelagt vores aften på den måde - synes ikke, han har kunnet være det bekendt. 
nu har jeg simpelthen bare lyst til at spole tiden tilbage og få en ny årsdag, for er stadigvæk meget ked af, hele vores kæresteweekend blev sådan og især vores årsdag blev fuldstændig smadret
jeg ved ikke, hvad jeg ville med det her. måske bare ud med nogle frustrationer.
