Sende handicappet ægtefælle væk...

Jeg kan godt følge din svigermor , men jeg ville vælge at tage mig af min mand.. Jeg vil pleje ham og passe ham. Han er mit liv. Jeg vil være hans hjælper, altid 

Jeg ville ikke behøve at tage det valg, for det ville min mand tage for mig. Han ville IKKE have at jeg skulle droppe min karriere og størstedelen af mit liv for at passe ham.

Men jeg ville have det forfærdeligt med at sende ham på et behandlingscenter. 

En løsning hvor han bliver passet i hjemmet med fuldtidsplejer, ville jeg mene var det bedste for alle parter, hvis det kan lade sig gøre.

MorDk skriver:

Jeg ved godt hvad jeg ville vælge. Arbejder som sosuassisten (har pt. barsel) på en Rehabiliteringsafd. og jeg har set hvad det kan gøre ved nogle familier, hvis man som ægtefælle eller andet familiemedlem vælger at passe sin mand i eget hjem og vige sit liv til det. Det er SUPER hårdt ARBEJDE!

Jeg personligt ville ikke have min mand hjem. Men få proff. til at passe og pleje ham og gøre alt det personlige pleje mm. Og så ville jeg have HYGGESTUNDERNE med min mand... og være hans kone... og ikke personlige hjælper... til alle dagligdags gøremål. JEG har også stadig et liv der skal passes og tages hensyn til... MEN igen så kommer det an på situationen osv. MEN udfra hvad TS skriver... så NEJ... jeg ville ikke have min mand hjem igen.

Hvor er jeg dog evigt enig!

Anonym skriver:

Hej.

Jeg håber, man acceptere, at jeg har valgt at være ano, da dette her ikke omhandler mig, men omhandler min svigermor og svigerfar.

Min svigerfar på 56 år, fik i april en blodprop og er halvsidig lammet i venstre side. Han har været på et intens genoptræningscenter og er nu på det 2. genoptræningscenter. Han bliver ikke bedre, end han er nu.

Dvs. Han er fuldt lammet i venstre side, har ingen sygdomsindsigt, svingende i humør og kan blive meget meget vred. Er svingende i realiteten og kan derved både være helt klar det ene øjeblik og det næste øjeblik er han helt overbevist om, at han har været med portøren i Tyskland efter øl og  blev jagtet af politiet. Han er dørsøgende og tror klart at han skal på arbejde om 14 dage osv osv osv.

Min svigermor har så valgt, at hun ikke ønsker, at få ham hjem. Hun ønsker ikke at sige sit arbejde op og passe ham. Og hun ønsker ikke at han skal passes i deres hjem pga han skal have hjælp til ALT. Han kan ikke være alene, mens hun er på arbejde osv. Hendes arbejde betyder meget for min svigermor. Det er hendes frirum og det sociale rum.

Hun kæmper og kæmper mod kommunen, som har forventet og nærmest presser hende til at sige sit arbejde op for at passe sin mand. Hvilket hun ikke ønsker.

Mit spørgsmål er så......

Ville du kunne passe sin mand med sådan en blodprop og være hans hjælper døgnet rundt i alle henseender eller ville du sende ham på et bosted med proffessionel personale og derved stadig agere mand og kone i det omfang det tillader???

Ja, jeg tror jeg ville passe min mand, om han så var lam fra halsen og ned. Men det er jo mig. 

Hvis din svigermor vælger det andet, så har jeg fuld respekt for det.. 
For man skal også leve.. hun skal ikke være fanget som plejer resten af hans dage.  

Vil så også hilse at sige at Anders på ingen måde ville give mig lov til at tage ham hjem og passe ham... Den snak har vi haft mange gange og jeg vil heller ikke have at han skal passe mig, ganske enkelt fordi jeg ikke vil ødelægge hans liv og han har det på samme måde... Men ja jeg VILLE gøre det... Men hvis han har bare lidt at sige om det, så får jeg aldrig lov......

Det kan jeg sige 100% at jeg ikk ville..... Min psyke ville ikk kunne holde til det.... Var der rigtig meget for min mor efter hendes overfald og Gun i starten var lam i hele højre side, og det er simpelthen for hårdt...

Få ham afsted!! Det vil ødelægge deres forhold og hendes liv socialt. Deres hjem bliver 'Fredericia banegård' og hvis hun allerede har de tanker nu, kan det aldrig blive godt. I værste fald kan hun lade sig separere, så må kommunen kridte skoene og finde en egnet plads til ham.

Anonym skriver:

Hej.

Jeg håber, man acceptere, at jeg har valgt at være ano, da dette her ikke omhandler mig, men omhandler min svigermor og svigerfar.

Min svigerfar på 56 år, fik i april en blodprop og er halvsidig lammet i venstre side. Han har været på et intens genoptræningscenter og er nu på det 2. genoptræningscenter. Han bliver ikke bedre, end han er nu.

Dvs. Han er fuldt lammet i venstre side, har ingen sygdomsindsigt, svingende i humør og kan blive meget meget vred. Er svingende i realiteten og kan derved både være helt klar det ene øjeblik og det næste øjeblik er han helt overbevist om, at han har været med portøren i Tyskland efter øl og  blev jagtet af politiet. Han er dørsøgende og tror klart at han skal på arbejde om 14 dage osv osv osv.

Min svigermor har så valgt, at hun ikke ønsker, at få ham hjem. Hun ønsker ikke at sige sit arbejde op og passe ham. Og hun ønsker ikke at han skal passes i deres hjem pga han skal have hjælp til ALT. Han kan ikke være alene, mens hun er på arbejde osv. Hendes arbejde betyder meget for min svigermor. Det er hendes frirum og det sociale rum.

Hun kæmper og kæmper mod kommunen, som har forventet og nærmest presser hende til at sige sit arbejde op for at passe sin mand. Hvilket hun ikke ønsker.

Mit spørgsmål er så......

Ville du kunne passe sin mand med sådan en blodprop og være hans hjælper døgnet rundt i alle henseender eller ville du sende ham på et bosted med proffessionel personale og derved stadig agere mand og kone i det omfang det tillader???

Jeg ville IKKE sige mit job op.
Jeg vil hellere være kone/kæreste end at være personlig hjælper.
Kort og godt!

Jeg ville gøre som din svigermor.
Det er alt, alt for hårdt at have en så handikappet mand i hjemmet.
Hvis hjernen ikke fejlede noget, var det noget helt andet.
Hvis han var kronisk syg på anden vis, ville jeg helt sikkert have ham hjem, men igen...det ville også afhænge af pasningen art, og hvor længe.

Jeg er gammel hjemmehjælper, og også jeg har set hvad et hjerneskadet menneske, kan gøre mod sin ægtefælde og mod sin familie.
Og siden, så jeg hvad det gjorde mod min onkel, da min tante efter hjerneblødning totalt ændrede personlighed.
Jeg beundrede ham, at han tog hende hjem, men hun nedbrød ham også fuldstændigt, så han alligevel måtte give op og få hende anbragt.
Havde han sørget for ordentlig pleje til hende uden for hjemmet fra starten, havde han haft overskud til at være hendes mand og ikke hendes plejer, vogter og alt muligt andet end hendes mand.
Da hun endelig var blevet anbragt, brød han helt sammen, og var indlagt i mere end en måned, og i mellemtiden havde hun helt glemt ham. Tragisk historie.

Så jo..jeg forstår din svigermor.
Hun er stadig frisk og aktiv, og kan netop være sin mands hustru, og have overskud til at være det, hvis hun vælger at få professionelle til at passe ham.

Kærligst
Sussie

Anonym skriver:

Hej.

Jeg håber, man acceptere, at jeg har valgt at være ano, da dette her ikke omhandler mig, men omhandler min svigermor og svigerfar.

Min svigerfar på 56 år, fik i april en blodprop og er halvsidig lammet i venstre side. Han har været på et intens genoptræningscenter og er nu på det 2. genoptræningscenter. Han bliver ikke bedre, end han er nu.

Dvs. Han er fuldt lammet i venstre side, har ingen sygdomsindsigt, svingende i humør og kan blive meget meget vred. Er svingende i realiteten og kan derved både være helt klar det ene øjeblik og det næste øjeblik er han helt overbevist om, at han har været med portøren i Tyskland efter øl og  blev jagtet af politiet. Han er dørsøgende og tror klart at han skal på arbejde om 14 dage osv osv osv.

Min svigermor har så valgt, at hun ikke ønsker, at få ham hjem. Hun ønsker ikke at sige sit arbejde op og passe ham. Og hun ønsker ikke at han skal passes i deres hjem pga han skal have hjælp til ALT. Han kan ikke være alene, mens hun er på arbejde osv. Hendes arbejde betyder meget for min svigermor. Det er hendes frirum og det sociale rum.

Hun kæmper og kæmper mod kommunen, som har forventet og nærmest presser hende til at sige sit arbejde op for at passe sin mand. Hvilket hun ikke ønsker.

Mit spørgsmål er så......

Ville du kunne passe sin mand med sådan en blodprop og være hans hjælper døgnet rundt i alle henseender eller ville du sende ham på et bosted med proffessionel personale og derved stadig agere mand og kone i det omfang det tillader???

Det er jo svært at svare på når man ikke står i situationen .... men jeg tror ikke jeg havde valgt at få ham hjem ... en sur mand der er skallen af hvad min mand var engang ... som intet kan selv og som aldrig kan være alene ... ikke engang 2 min ...
Jeg tror manden ville kunne passes bedre af professionelt personale ..

Faktisk er jeg ret sikker på at kommunen ikke har mandens tarv for øje når de.forsøger at presse hende til at sige op og gå hjemme for at passe ham ... i stedet tror jeg de passer på deres egen pengepung .... det er nemlig dyrt at have voksne og besværlige i pasning ... han skal jo nærmest mandsopdækkes i døgndrift .... den slags er dyrt - det koster jo ikke kommunen meget i forhold at lade konen gøre det....

Til gengæld er det ikke sikkert hun kan tåle det på lang sigt