Føler mig såret og trådt på

og et ord jeg ikke ved hvordan man siger på dansk- nedprioteret, jeg føler mine følelser bliver nedprioteret! ? Jeg fandt som så mange andre kvinder, ud af at min mand søger spænding på sex dating sider- hvilket jeg egentlig er ret large med, hvis det da ikke lige var fordi profilerne var ret ærlige og åbne og "Jeg søger piger til sex i den og den by og jeg ser sådan og sådan ud" Javel ja. At der stod singel gjorde også ondt, men ikke noget jeg ikke kan leve med. Men jeg føler bare at jeg ikke har fået lov at være ked af det, jeg stoler ikke helt på ham mere, men jeg må ikke se hvad han laver på sin computer. Han glor dumt på mig lidt ala- hvor er du barnlig er du ikke kommet over det endnu, når jeg siger at det bekymre mig det med sexdating og at han må give mig noget tid, for min tillid kommer ikke bare tilbage. Jeg har fortrudt jeg tilgav ham, for han virker så ligeglad. Jeg får ondt i maven når han sidder i et andet rum med sin computer, men han bliver sur hvis jeg siger jeg ikke bryder mig om det. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, eller hvordan jeg skal få det sagt uden han bare bagatelligsere min følelse af at være blevet svigtet.
Vi har været sammen i 7 år, venter baby lige om hjørnet, og har to børn sammen.

Anonym skriver:

og et ord jeg ikke ved hvordan man siger på dansk- nedprioteret, jeg føler mine følelser bliver nedprioteret! ? Jeg fandt som så mange andre kvinder, ud af at min mand søger spænding på sex dating sider- hvilket jeg egentlig er ret large med, hvis det da ikke lige var fordi profilerne var ret ærlige og åbne og "Jeg søger piger til sex i den og den by og jeg ser sådan og sådan ud" Javel ja. At der stod singel gjorde også ondt, men ikke noget jeg ikke kan leve med. Men jeg føler bare at jeg ikke har fået lov at være ked af det, jeg stoler ikke helt på ham mere, men jeg må ikke se hvad han laver på sin computer. Han glor dumt på mig lidt ala- hvor er du barnlig er du ikke kommet over det endnu, når jeg siger at det bekymre mig det med sexdating og at han må give mig noget tid, for min tillid kommer ikke bare tilbage. Jeg har fortrudt jeg tilgav ham, for han virker så ligeglad. Jeg får ondt i maven når han sidder i et andet rum med sin computer, men han bliver sur hvis jeg siger jeg ikke bryder mig om det. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, eller hvordan jeg skal få det sagt uden han bare bagatelligsere min følelse af at være blevet svigtet.
Vi har været sammen i 7 år, venter baby lige om hjørnet, og har to børn sammen.

Jeg kender det godt, har selv prøvet det.. - Har ikke rigtig et råd at give andet end at du må finde ud af med dig selv om du vil blive i det forhold eller ej.. Jeg valgt at gå..

Håber du finder svar på din vej

Held og lykke med den kommende fødsel

Anonym skriver:

og et ord jeg ikke ved hvordan man siger på dansk- nedprioteret, jeg føler mine følelser bliver nedprioteret! ? Jeg fandt som så mange andre kvinder, ud af at min mand søger spænding på sex dating sider- hvilket jeg egentlig er ret large med, hvis det da ikke lige var fordi profilerne var ret ærlige og åbne og "Jeg søger piger til sex i den og den by og jeg ser sådan og sådan ud" Javel ja. At der stod singel gjorde også ondt, men ikke noget jeg ikke kan leve med. Men jeg føler bare at jeg ikke har fået lov at være ked af det, jeg stoler ikke helt på ham mere, men jeg må ikke se hvad han laver på sin computer. Han glor dumt på mig lidt ala- hvor er du barnlig er du ikke kommet over det endnu, når jeg siger at det bekymre mig det med sexdating og at han må give mig noget tid, for min tillid kommer ikke bare tilbage. Jeg har fortrudt jeg tilgav ham, for han virker så ligeglad. Jeg får ondt i maven når han sidder i et andet rum med sin computer, men han bliver sur hvis jeg siger jeg ikke bryder mig om det. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, eller hvordan jeg skal få det sagt uden han bare bagatelligsere min følelse af at være blevet svigtet.
Vi har været sammen i 7 år, venter baby lige om hjørnet, og har to børn sammen.

jeg må indrømme at jeg absolut ikke kan forstå at man kan være i et lukket forhold (som jeg formoder i er i) og så samtidlig acceptere at ens partner har lysten og behovet for at være sammen med en anden kvinde.. de to ting hænger ikke rigtigt sammen i mit hoved. det er ikke sagt som en kirtik af dig, nærmere som en undren, for jeg ved at hvis min elskede mand havde et behov for at være sammen med andre på den måde, og holdt det skjult for mig, så fik han sparket dér ville ikke være noget at rafle om der

jydeinden skriver:

jeg må indrømme at jeg absolut ikke kan forstå at man kan være i et lukket forhold (som jeg formoder i er i) og så samtidlig acceptere at ens partner har lysten og behovet for at være sammen med en anden kvinde.. de to ting hænger ikke rigtigt sammen i mit hoved. det er ikke sagt som en kirtik af dig, nærmere som en undren, for jeg ved at hvis min elskede mand havde et behov for at være sammen med andre på den måde, og holdt det skjult for mig, så fik han sparket dér ville ikke være noget at rafle om der

Han har ikke været sammen med nogle, han ville bare have spændingen og det kan jeg godt acceptere. Det er bare det med, hvorfor ikke skrive en helt tredje by på? En lille bitte snert af mig har svært ved at tro det bare var spænding og ikke fysisk spænding han søgte. Hvorfor jeg bliver, tja, fordi det ville være at opgive for mange gode ting, til fordel for en masse dårlige hvis jeg flyttede.

Anonym skriver:

og et ord jeg ikke ved hvordan man siger på dansk- nedprioteret, jeg føler mine følelser bliver nedprioteret! ? Jeg fandt som så mange andre kvinder, ud af at min mand søger spænding på sex dating sider- hvilket jeg egentlig er ret large med, hvis det da ikke lige var fordi profilerne var ret ærlige og åbne og "Jeg søger piger til sex i den og den by og jeg ser sådan og sådan ud" Javel ja. At der stod singel gjorde også ondt, men ikke noget jeg ikke kan leve med. Men jeg føler bare at jeg ikke har fået lov at være ked af det, jeg stoler ikke helt på ham mere, men jeg må ikke se hvad han laver på sin computer. Han glor dumt på mig lidt ala- hvor er du barnlig er du ikke kommet over det endnu, når jeg siger at det bekymre mig det med sexdating og at han må give mig noget tid, for min tillid kommer ikke bare tilbage. Jeg har fortrudt jeg tilgav ham, for han virker så ligeglad. Jeg får ondt i maven når han sidder i et andet rum med sin computer, men han bliver sur hvis jeg siger jeg ikke bryder mig om det. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, eller hvordan jeg skal få det sagt uden han bare bagatelligsere min følelse af at være blevet svigtet.
Vi har været sammen i 7 år, venter baby lige om hjørnet, og har to børn sammen.

Du har dine grunde for at ha accepteret det skete, så det ser jeg ingen grund til at tvære i.

Jeg synes din mand skylder dig 100% åbenthed. Lade dig se hvad han laver på computeren, hvis du ser behovet for det. Han bliver nødt til at bevise overfor dig, at du ikke har noget at bekymre dig om. Det er ham der skal genvinde/genskabe tilliden. Det kan kun ske, ved at han viser dig at han intet har at skjule.

 

Anonym skriver:

og et ord jeg ikke ved hvordan man siger på dansk- nedprioteret, jeg føler mine følelser bliver nedprioteret! ? Jeg fandt som så mange andre kvinder, ud af at min mand søger spænding på sex dating sider- hvilket jeg egentlig er ret large med, hvis det da ikke lige var fordi profilerne var ret ærlige og åbne og "Jeg søger piger til sex i den og den by og jeg ser sådan og sådan ud" Javel ja. At der stod singel gjorde også ondt, men ikke noget jeg ikke kan leve med. Men jeg føler bare at jeg ikke har fået lov at være ked af det, jeg stoler ikke helt på ham mere, men jeg må ikke se hvad han laver på sin computer. Han glor dumt på mig lidt ala- hvor er du barnlig er du ikke kommet over det endnu, når jeg siger at det bekymre mig det med sexdating og at han må give mig noget tid, for min tillid kommer ikke bare tilbage. Jeg har fortrudt jeg tilgav ham, for han virker så ligeglad. Jeg får ondt i maven når han sidder i et andet rum med sin computer, men han bliver sur hvis jeg siger jeg ikke bryder mig om det. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, eller hvordan jeg skal få det sagt uden han bare bagatelligsere min følelse af at være blevet svigtet.
Vi har været sammen i 7 år, venter baby lige om hjørnet, og har to børn sammen.

Nu spørger jeg sikker dumt.. men hva fa'en, så er der da nogen som gør det..

 

Har du overvejet at han måske mangler noget spænding fra din side??
noget som gør at han IKKE har "brug" for spændingen et andet sted fra..

Var det mig som savnede spænding i mit forhold, ville jeg da selv tage snakken op om der var noget man kunne gøre for at få den spænding tilbage i forholdet..

 

håber ikke du tager det som en kritik, men som en tankevækker..
for ved der er MANGE kvinder som "glemmer" at give for at få (gælder desværre også nogen fyre i know)

To ting.

Enten vender man bladet, starter på en frisk og ser sig aldrig tilbage, over hvad der er sket, og dvs heller ikke graver rundt i det der er sket, og det er det valg man tager, når man tilgiver....
Eller man vælger at vende ryggen til og gå, første gang tilliden bliver brudt.

Du kan ikke få begge dele.

Min egen personlige holdning er, at hvis en mand først har gået så langt, at han opretter profiler på datingsites, som single, jamen så er der noget galt i parforholdet, og især hans holdning til parforhold,  måske jeres parforhold, og hvad er der så tilbage at bygge på?

Ville du måske oprette profiler på datingsites??
Nej vel?
Altså så er det ham, der er noget galt med. Han har ganske enkelt ikke respekt for jeres forhold, og slet ikke for dig. Han har et ønske om noget andet, men lever måske blot sammen med dig, mere af vane og for nemhedens skyld.
Men er det en måde at bruge sit liv på? Leve sammen med en som ikke elsker en mere, ikke har respekt for en mere....

Så...igen..tag en beslutning..enten eller.
Gå videre, og håb det bedste, og respekter hans ønske om et privatliv i jeres parforhold, eller bryd ud og gå dine egne veje.

Kærligst
Sussie

 

SussieThyssen skriver:

To ting.

Enten vender man bladet, starter på en frisk og ser sig aldrig tilbage, over hvad der er sket, og dvs heller ikke graver rundt i det der er sket, og det er det valg man tager, når man tilgiver....
Eller man vælger at vende ryggen til og gå, første gang tilliden bliver brudt.

Du kan ikke få begge dele.

Min egen personlige holdning er, at hvis en mand først har gået så langt, at han opretter profiler på datingsites, som single, jamen så er der noget galt i parforholdet, og især hans holdning til parforhold,  måske jeres parforhold, og hvad er der så tilbage at bygge på?

Ville du måske oprette profiler på datingsites??
Nej vel?
Altså så er det ham, der er noget galt med. Han har ganske enkelt ikke respekt for jeres forhold, og slet ikke for dig. Han har et ønske om noget andet, men lever måske blot sammen med dig, mere af vane og for nemhedens skyld.
Men er det en måde at bruge sit liv på? Leve sammen med en som ikke elsker en mere, ikke har respekt for en mere....

Så...igen..tag en beslutning..enten eller.
Gå videre, og håb det bedste, og respekter hans ønske om et privatliv i jeres parforhold, eller bryd ud og gå dine egne veje.

Kærligst
Sussie

 

Nu er vi heldigvis alle forskellige og jeg er til dels uenig med dig. Enig i, at der er en grund til handlinger man gør og dét burde der tages hånd om, før man kan se fremaf. MEN jeg er ikke helt enig i at det kan være så firkantet at man skal vende bladet og starte på en frisk. Den der er blevet forådt har brug for at mærke angre og bod hos den anden. Det mener jeg han kan gøre ved at være ærlig og lade hende vide hvad han foretager sig. Tilliden kommer ikke tilbage af sig selv, den skal der arbejdes med at genskabe og det mener jeg ikke man gør ved at vende ryggen til det skete.

Dustmuz skriver:

Nu spørger jeg sikker dumt.. men hva fa'en, så er der da nogen som gør det..

 

Har du overvejet at han måske mangler noget spænding fra din side??
noget som gør at han IKKE har "brug" for spændingen et andet sted fra..

Var det mig som savnede spænding i mit forhold, ville jeg da selv tage snakken op om der var noget man kunne gøre for at få den spænding tilbage i forholdet..

 

håber ikke du tager det som en kritik, men som en tankevækker..
for ved der er MANGE kvinder som "glemmer" at give for at få (gælder desværre også nogen fyre i know)

Hvis du mener om jeg poster nøgenbilleder af mig selv på nettet som de piger på sexdating siderne så nej, og det er heller ikke noget jeg ville overveje hvis han bad om det. Men problemet er at han ikke siger han mangler noget fra min side af, han siger at jeg er perfekt og han er ked af han fucker op, at det er ham og ikke mig, bla bla bla. Og jeg tror ham, er måske ikke just en sydhavnstøjte med fake boobs men jeg er ikke kedelig. Jeg føler mig bare stadig svigtet, vi er gift, burde han ikke som minimum fortælle at han keder sig, men ja det er jo half the fun at gøre det i skjul på computeren. Jeg er ikke engang den jaloux type, jeg er typen der sparker ham ud af døren til julefrokoster osv fordi jeg godt ved jeg ser godt ud, selv med gravid mave så frygter ikke han finder en der er hverken pænere eller sødere. Frygter en lillebittesmule han finder en på nettet med en kønssygdom! ih.. og det irritere mig jeg ikke må føle noget, hvorfor skal i mænd altid skånes og sige ting som jaja hysteriske kvinder er der nok af. Så lad da være med at give os grund til at blive hysteriske!

betski skriver:

Nu er vi heldigvis alle forskellige og jeg er til dels uenig med dig. Enig i, at der er en grund til handlinger man gør og dét burde der tages hånd om, før man kan se fremaf. MEN jeg er ikke helt enig i at det kan være så firkantet at man skal vende bladet og starte på en frisk. Den der er blevet forådt har brug for at mærke angre og bod hos den anden. Det mener jeg han kan gøre ved at være ærlig og lade hende vide hvad han foretager sig. Tilliden kommer ikke tilbage af sig selv, den skal der arbejdes med at genskabe og det mener jeg ikke man gør ved at vende ryggen til det skete.

Det er jo derfor jeg siger at han nok slet ikke er interesseret, for hviis han var det ville han jo netop lukke TS ind i sit liv, af sig selv, vise at han var ked af tillidsbrudet, men det gør han jo ikke.

Men en anden grund til at jeg siger som jeg gør er også fordi, nogle mennesker bare ikke kan se at komme videre. de kan pine, plage og gnave, hvis modparten har begået en fejl, så meget og så længe, at den der har begået fejlen til sidst giver op og lukker af.
Og det ved vi jo ingen ting om.

Derfor kan det også være nødvendigt at sige, at man må se at vende bladet, viske tavlen ren og starte forfra, tilgive og forsøge at finde hinanden igen.