Åh mit moderhjerte...

Mussen2 skriver:

Åh hvor jeg føler med dig. Jeg har desværre ikke haft tid til at læse tråden, men føler jeg kan byde lidt ind, selvom min tid pt. Lige er knap.

Jeg har en stor pige på 3 år og 4 mdr. Ogen bettemand på snart 8 mdr. Vores første tid var lutter idyl, der gik faktisk mange måneder før end jalousien kom snigende.

Jeg havde naivt oet at hvis vi gjorde det godt nok, ville vi kune undgå ddet. Dt kan man ikke. Den skal komme for at barnet reagerer sundt og fornuftigt.

Vores datter er pt. en ordentlig mundfuld! Både pga alderen, men også pga hendes situation. Der er sket meget i hendes liv. Børnehave, smide sut og ikke mindst blive storesøster.

Det er vierklig et had kærlighedsforhold. Hun skjuler lidt hendes vrede og slår ham ex. Ikke hårdt i hovedet, men det er mere frustations niv, skub etc. Det resulterer i en masse konflikter, da hun ikke stopper når vi beder om det.

Gør alt hvad du kan for at. Give mortid til den store, det er medicinen for mange og så sætte ord på. Jeg kan godt forstå du synes det er dumt at lillesøster tager mors tid.
Legaliser det og hjælp til at komme videre.

Lige nu er vi drer hvor lillebror jagt hendes legetøj, så jeg prøver at hjælpe med at finde en strategi til hende hver gang han blander sig og ødelægger det.

Altså istedet for slå så kald på mor etc.

Jeg er langt fra ekspert, for er lige midt i det!!M men næj hvor har jeg tyggeret mange bøger og infor fra eksperter om emnet, da jeg bare er så skide frustret.

Tak for dit svar!  Dejligt at læse man ikke er alene om "problemet"

Isabella_mor skriver:

Det ER meget normalt for det første fødte barn at når der ligepludselig kommer een og tager noget af al den opmærksomhed som han/hun plejede at få.. 

Regression er en af de mest kendte fænomener når det handler om at et barn bliver storesøster eller bror. det store barn begynder at blive som et lille barn igen. og kræve opmærksomhed som hidtil, fordi det er et trygt sted at være i, fordi det kunne barnet finde ud af.. det var noget barnet lærte at mestre..  det er en forsvarsmekanisme..

der er sikkert også en masse jalousi og den slags inde over, at han måske ikke bryder sig om sin lillesøster, så han prøver måske at fortrænge de følelser fordi at han har opdaget at det er en god måde at handtere sin jalousi og de forbudte følelser på. altså at vende sine negative følelser til noget positivt, ved at være over hende, kramme hende og kysse osv hele tiden. det er den forsvarsmekanisme der kaldes reaktionsdannelse. det er en ubevidst reaktion. 

her er en lille historie

Kirsten er 5 år, hun har fået en lillebror og hun oplever en stærk jalousi. hun kan ikke fordrage lillebror og vil gerne gøre ham fortræd og ser helst at han forsvinder. Undertiden har hun vist sine følelser ved at nive ham til han skriger. Men moderens reaktion har været så kraftig, at Kirsten er blevet bange for at miste hendes kærlighed. Kirsten holder op med at gøre lillebror fortræd, og hun føler angst for sin egen jalousi. Den bliver hurtigt fortrængt, forsvinder i det ubevidste forstyrre hende ikke længere..

hun kan også håndtere sin jalousi på en anden måde:

gennem fortrængning som jeg har beskrevet ovenover. 

og så gennem regression, som jeg også har skrevet..

Din søn har altså fået en lille krise, og det er meget normalt. og her gælder det bare om at imødekomme ham så godt i kan... inddrage ham. og gøre det i gør allerede.. pædagogerne i vuggestuen har sikkert oplevet forskellige reaktioner fra de forskellige børn der har været i indtitutionen for og nu som også har fået en lillebror eller søster. Så der kan du evt høre om råd til at håndtere din søns tristhed og hvad der ellers er af ting han bokser med.. 

Jeg er ikke mor til to. endnu.. men jeg interesserer mig rigtig meget for psykologi, og det jeg har skrevet kan måske give dig en idé omkring hvad det egentlig ER der sker med din søn, hvorfor han reagere som han gør.

jeg har desværre ikke løsningen til dit problem. men jeg tror at din søn skal overbevises om at han stadig er elsket lige så højt som altid. og at der også er plads til lillesøster. fordi at i har masser af kærlighed at give af.. jeg ved godt at han er kun 2 år. så hans reaktion er måske ikke på niveau med kirsten på 5 år.. men det er nogenlunde det der evt sker når der kommer en lillesøster/bror til familien. 

men jeg er sikker på at med tiden så skal det nok lykkeds at det hele bliver godt.. indtil de bliver store at de begynder at drille hinanden osv. som helt almindelige søskende gør

Kloge ord

MorDk skriver:

Hold nu op hvor er du sød at give dig tid til at give mig så fint et svar. Meget fornem læsning som giver mening. Vi gør det bedste vi kan ... og jeg gør meget for at være alene med ham også. Fx. bader jeg ham og gøre ham klar til natten og hjælper ham om morgen med tøj m.m Han giver også selv udtryk for at det er MOR der skal hjælpe... ♥

Endnu engang tak!!!

det kan jeg også huske jeg var i starten.. jeg kan huske der var en som sagde til mig, at det er jo den stores vilkår, det må man acceptere som mor og handle derfra.. Det hjalp også mig meget at acceptere, sådan er det bare lige nu! 

Jeg tror ikke i kan gøre andet end det i allerede gør. Inddrage ham i alt hvad i gør med lillesøster, så meget i nu kan.

Det skal nok blive nemmere for ham! Han skal bare lige vænne sig til at måtte dele sin mor og far med en anden. Det kan være vældig frustrerende for sådan en lille størrelse.

Mine drenge fik en lillebror for 4 måneder siden. De er 2 år og 3 måneder. Der har overhovedet ingen problemer været hverken hjemme eller i dp. Men det er helt klart fordi de har hinanden! Og så har de bare altid været "fars drenge", hvilket ofte har frustreret mig og faktisk osse gjort mig jaloux til tider. Det er dog blevet "bedre" med tiden. Nu søger de mig meget mere end de før har gjort. Måske fordi jeg nu også har lillebror at tage mig af.

Du er ikke en dårlig mor!!!! Tværtimod. Du ser ham jo netop, og er meget opmærksom på hans behov. Giv det lidt tid. Han skal nok komme til at knuselske sin lillesøster.

Faith skriver:

Jeg tror ikke i kan gøre andet end det i allerede gør. Inddrage ham i alt hvad i gør med lillesøster, så meget i nu kan.

Det skal nok blive nemmere for ham! Han skal bare lige vænne sig til at måtte dele sin mor og far med en anden. Det kan være vældig frustrerende for sådan en lille størrelse.

Mine drenge fik en lillebror for 4 måneder siden. De er 2 år og 3 måneder. Der har overhovedet ingen problemer været hverken hjemme eller i dp. Men det er helt klart fordi de har hinanden! Og så har de bare altid været "fars drenge", hvilket ofte har frustreret mig og faktisk osse gjort mig jaloux til tider. Det er dog blevet "bedre" med tiden. Nu søger de mig meget mere end de før har gjort. Måske fordi jeg nu også har lillebror at tage mig af.

Du er ikke en dårlig mor!!!! Tværtimod. Du ser ham jo netop, og er meget opmærksom på hans behov. Giv det lidt tid. Han skal nok komme til at knuselske sin lillesøster.

 Takker ...