Åh mit moderhjerte...

MorDk skriver:

Jeg har virkelig brug for at få lidt luft!

For 7 dage siden blev jeg mor for 2. gang ♥ Har i forvejen en dreng som fyldte 2 år d.23.09.12. Sååå han er en "lille" storebror!

Sagen er den at jeg kan mærke han er rigtig ked af det! Han kan jo ikke forstå at lillesøster skal være ved mor ^{(ammes mm.)} og han vil rigtig gerne kysse og kramme lillesøster hele tiden, men alligevel vil han hende ikke. Vi inddrager ham i det han vil... ^{(skifte, amning og han får lov at holde)}

Igår da han var lagt i seng brød jeg sammen!

Bassen havde haft en hård dag i vuggestuen... Han græder normalt aldrig derover... Men han havde grædt flere gange... dog var han nem at trøste...

Han er blevet lidt mere voldsom også over i vuggestuen. Alt foregår i HØJT tempo og han er meget støjende... ^{(mere end normalt)}

Vi prøver så godt vi kan herhjemme at give ham alenetid med os hver i sær... men det er kun 7 dage siden lillesøster kom... så vi er ikke helt inde i rutinen endnu  Men hold op hvor gør det bare ondt!!! At se sin lille dejlige dreng så ked. Store tårer der bare løber...

Hvad pokker kan jeg gøre... føler mig så splittet.

Hvordan har I andre tacklet det? Og hvordan tog jeres SMÅ det at blive storebror/søster?

Kom gerne med gode råd/input... har virkelig brug for det. Føler mig som verdens dårligste mor... fordi jeg føler jeg svigter mit guld!!

Snøøøft fra MorDK ♥

Nu var min søn næsten et år ældre, så der er lidt forskel... Men min søn var også rigtig ked af det og kunne ikke forstå det... men jeg prøvede at indrage ham så meget som han gad... måske ikke med pasning af den lille, men når jeg ammede, kunne vi sagens lægge puslespil, eller læse en bog, vi sad og snakkede om... (Når amningen er oppe og kører ordentligt)

og nu er min yngste snart 6 måneder, og min ælste søn leger med ham, mysser og krammer ham.

Og det er også en god ide og forklare den ælste så godt man nu kan, at det er i orden at være ked af at man skal dele mor og far med en anden. (Og hvis han reagere uhensigsmæsig, f. eks. slår eller lignende) Så stille og roligt at forklare at det ikke er i orden at reagere sådan.

Men håber det snart bliver bedre for jer

Kan SÅ meget sætte mig ind i din situation  Blev den 19 sep mor for 3. gang til lille Merle og i forvejen har vi Tobias på 7 år og så har vi Silke på "kun" 18 mdr - så der er halvandet år imellem Merle og Silke og kan godt mærke på Silke at hun er mere kontaktsøgende end vanligt og skal helst helt op i hovedet på både farmand og mig hvis vi sidder med Merle men til trods for det så begynder hun at accepetere mere og mere at lillesøster er kommet for at blive  Tobias på 7, reagere ikke voldsomt på det - han er bare super stolt over at være blevet storebror igen og snakker allerede om en "lillesøster" nr 3 - meeeen moderen her er ikk helt enig

Aiii  øv! får helt ondt af ham

Det ER meget normalt for det første fødte barn at når der ligepludselig kommer een og tager noget af al den opmærksomhed som han/hun plejede at få.. 

Regression er en af de mest kendte fænomener når det handler om at et barn bliver storesøster eller bror. det store barn begynder at blive som et lille barn igen. og kræve opmærksomhed som hidtil, fordi det er et trygt sted at være i, fordi det kunne barnet finde ud af.. det var noget barnet lærte at mestre..  det er en forsvarsmekanisme..

der er sikkert også en masse jalousi og den slags inde over, at han måske ikke bryder sig om sin lillesøster, så han prøver måske at fortrænge de følelser fordi at han har opdaget at det er en god måde at handtere sin jalousi og de forbudte følelser på. altså at vende sine negative følelser til noget positivt, ved at være over hende, kramme hende og kysse osv hele tiden. det er den forsvarsmekanisme der kaldes reaktionsdannelse. det er en ubevidst reaktion. 

her er en lille historie

Kirsten er 5 år, hun har fået en lillebror og hun oplever en stærk jalousi. hun kan ikke fordrage lillebror og vil gerne gøre ham fortræd og ser helst at han forsvinder. Undertiden har hun vist sine følelser ved at nive ham til han skriger. Men moderens reaktion har været så kraftig, at Kirsten er blevet bange for at miste hendes kærlighed. Kirsten holder op med at gøre lillebror fortræd, og hun føler angst for sin egen jalousi. Den bliver hurtigt fortrængt, forsvinder i det ubevidste forstyrre hende ikke længere..

hun kan også håndtere sin jalousi på en anden måde:

gennem fortrængning som jeg har beskrevet ovenover. 

og så gennem regression, som jeg også har skrevet..

Din søn har altså fået en lille krise, og det er meget normalt. og her gælder det bare om at imødekomme ham så godt i kan... inddrage ham. og gøre det i gør allerede.. pædagogerne i vuggestuen har sikkert oplevet forskellige reaktioner fra de forskellige børn der har været i indtitutionen for og nu som også har fået en lillebror eller søster. Så der kan du evt høre om råd til at håndtere din søns tristhed og hvad der ellers er af ting han bokser med.. 

Jeg er ikke mor til to. endnu.. men jeg interesserer mig rigtig meget for psykologi, og det jeg har skrevet kan måske give dig en idé omkring hvad det egentlig ER der sker med din søn, hvorfor han reagere som han gør.

jeg har desværre ikke løsningen til dit problem. men jeg tror at din søn skal overbevises om at han stadig er elsket lige så højt som altid. og at der også er plads til lillesøster. fordi at i har masser af kærlighed at give af.. jeg ved godt at han er kun 2 år. så hans reaktion er måske ikke på niveau med kirsten på 5 år.. men det er nogenlunde det der evt sker når der kommer en lillesøster/bror til familien. 

men jeg er sikker på at med tiden så skal det nok lykkeds at det hele bliver godt.. indtil de bliver store at de begynder at drille hinanden osv. som helt almindelige søskende gør

Åh hvor jeg føler med dig. Jeg har desværre ikke haft tid til at læse tråden, men føler jeg kan byde lidt ind, selvom min tid pt. Lige er knap.

Jeg har en stor pige på 3 år og 4 mdr. Ogen bettemand på snart 8 mdr. Vores første tid var lutter idyl, der gik faktisk mange måneder før end jalousien kom snigende.

Jeg havde naivt oet at hvis vi gjorde det godt nok, ville vi kune undgå ddet. Dt kan man ikke. Den skal komme for at barnet reagerer sundt og fornuftigt.

Vores datter er pt. en ordentlig mundfuld! Både pga alderen, men også pga hendes situation. Der er sket meget i hendes liv. Børnehave, smide sut og ikke mindst blive storesøster.

Det er vierklig et had kærlighedsforhold. Hun skjuler lidt hendes vrede og slår ham ex. Ikke hårdt i hovedet, men det er mere frustations niv, skub etc. Det resulterer i en masse konflikter, da hun ikke stopper når vi beder om det.

Gør alt hvad du kan for at. Give mortid til den store, det er medicinen for mange og så sætte ord på. Jeg kan godt forstå du synes det er dumt at lillesøster tager mors tid.
Legaliser det og hjælp til at komme videre.

Lige nu er vi drer hvor lillebror jagt hendes legetøj, så jeg prøver at hjælpe med at finde en strategi til hende hver gang han blander sig og ødelægger det.

Altså istedet for slå så kald på mor etc.

Jeg er langt fra ekspert, for er lige midt i det!!M men næj hvor har jeg tyggeret mange bøger og infor fra eksperter om emnet, da jeg bare er så skide frustret.

Isabella_mor skriver:

Det ER meget normalt for det første fødte barn at når der ligepludselig kommer een og tager noget af al den opmærksomhed som han/hun plejede at få.. 

Regression er en af de mest kendte fænomener når det handler om at et barn bliver storesøster eller bror. det store barn begynder at blive som et lille barn igen. og kræve opmærksomhed som hidtil, fordi det er et trygt sted at være i, fordi det kunne barnet finde ud af.. det var noget barnet lærte at mestre..  det er en forsvarsmekanisme..

der er sikkert også en masse jalousi og den slags inde over, at han måske ikke bryder sig om sin lillesøster, så han prøver måske at fortrænge de følelser fordi at han har opdaget at det er en god måde at handtere sin jalousi og de forbudte følelser på. altså at vende sine negative følelser til noget positivt, ved at være over hende, kramme hende og kysse osv hele tiden. det er den forsvarsmekanisme der kaldes reaktionsdannelse. det er en ubevidst reaktion. 

her er en lille historie

Kirsten er 5 år, hun har fået en lillebror og hun oplever en stærk jalousi. hun kan ikke fordrage lillebror og vil gerne gøre ham fortræd og ser helst at han forsvinder. Undertiden har hun vist sine følelser ved at nive ham til han skriger. Men moderens reaktion har været så kraftig, at Kirsten er blevet bange for at miste hendes kærlighed. Kirsten holder op med at gøre lillebror fortræd, og hun føler angst for sin egen jalousi. Den bliver hurtigt fortrængt, forsvinder i det ubevidste forstyrre hende ikke længere..

hun kan også håndtere sin jalousi på en anden måde:

gennem fortrængning som jeg har beskrevet ovenover. 

og så gennem regression, som jeg også har skrevet..

Din søn har altså fået en lille krise, og det er meget normalt. og her gælder det bare om at imødekomme ham så godt i kan... inddrage ham. og gøre det i gør allerede.. pædagogerne i vuggestuen har sikkert oplevet forskellige reaktioner fra de forskellige børn der har været i indtitutionen for og nu som også har fået en lillebror eller søster. Så der kan du evt høre om råd til at håndtere din søns tristhed og hvad der ellers er af ting han bokser med.. 

Jeg er ikke mor til to. endnu.. men jeg interesserer mig rigtig meget for psykologi, og det jeg har skrevet kan måske give dig en idé omkring hvad det egentlig ER der sker med din søn, hvorfor han reagere som han gør.

jeg har desværre ikke løsningen til dit problem. men jeg tror at din søn skal overbevises om at han stadig er elsket lige så højt som altid. og at der også er plads til lillesøster. fordi at i har masser af kærlighed at give af.. jeg ved godt at han er kun 2 år. så hans reaktion er måske ikke på niveau med kirsten på 5 år.. men det er nogenlunde det der evt sker når der kommer en lillesøster/bror til familien. 

men jeg er sikker på at med tiden så skal det nok lykkeds at det hele bliver godt.. indtil de bliver store at de begynder at drille hinanden osv. som helt almindelige søskende gør

Hold nu op hvor er du sød at give dig tid til at give mig så fint et svar. Meget fornem læsning som giver mening. Vi gør det bedste vi kan ... og jeg gør meget for at være alene med ham også. Fx. bader jeg ham og gøre ham klar til natten og hjælper ham om morgen med tøj m.m Han giver også selv udtryk for at det er MOR der skal hjælpe... ♥

Endnu engang tak!!!

Du/I kan ikke gøre så meget andet end det i allerede gør.

Sådan er det når man er flerebørnsforældre. Så er man plaget af evindelig dårlig samvittighed. Du kan lige så godt lægge det væk, for det vil fortsætte lidt endnu.

Da jeg fik min 3. der var jeg plaget af den dårlige samvittighed i lang tid. Først nu, hvor den mindste er ved at ramme 1 år, går det lidt nemmere. Og der er meget bedre plads til dem alle

Tiden er den eneste der kan gøre arbejdet.

Det er kun så synd for ham, som I gør det til. Så længe I er der for ham, som i jo tydeligvis er, så kan I ikke gøære det bedre.

Det skal nok blive nemmere, tro mig og de skal nok få en masse glæde af hinanden

Jeg vil også takke jer andre for at komme med jeres input. Betyder meget! Er rigtig trist over det nemlig... men prøver at holde modet oppe!!

MorDk skriver:

Hold nu op hvor er du sød at give dig tid til at give mig så fint et svar. Meget fornem læsning som giver mening. Vi gør det bedste vi kan ... og jeg gør meget for at være alene med ham også. Fx. bader jeg ham og gøre ham klar til natten og hjælper ham om morgen med tøj m.m Han giver også selv udtryk for at det er MOR der skal hjælpe... ♥

Endnu engang tak!!!

Det var så lidt

Det er tit noget der hjælper mere at få at vide hvad det egentlig ER der sker, fremfor at høre fra forskellige hvad de har gjort, fordi børn reagere forskelligt...

MorDk skriver:

Jeg har virkelig brug for at få lidt luft!

For 7 dage siden blev jeg mor for 2. gang ♥ Har i forvejen en dreng som fyldte 2 år d.23.09.12. Sååå han er en "lille" storebror!

Sagen er den at jeg kan mærke han er rigtig ked af det! Han kan jo ikke forstå at lillesøster skal være ved mor ^{(ammes mm.)} og han vil rigtig gerne kysse og kramme lillesøster hele tiden, men alligevel vil han hende ikke. Vi inddrager ham i det han vil... ^{(skifte, amning og han får lov at holde)}

Igår da han var lagt i seng brød jeg sammen!

Bassen havde haft en hård dag i vuggestuen... Han græder normalt aldrig derover... Men han havde grædt flere gange... dog var han nem at trøste...

Han er blevet lidt mere voldsom også over i vuggestuen. Alt foregår i HØJT tempo og han er meget støjende... ^{(mere end normalt)}

Vi prøver så godt vi kan herhjemme at give ham alenetid med os hver i sær... men det er kun 7 dage siden lillesøster kom... så vi er ikke helt inde i rutinen endnu  Men hold op hvor gør det bare ondt!!! At se sin lille dejlige dreng så ked. Store tårer der bare løber...

Hvad pokker kan jeg gøre... føler mig så splittet.

Hvordan har I andre tacklet det? Og hvordan tog jeres SMÅ det at blive storebror/søster?

Kom gerne med gode råd/input... har virkelig brug for det. Føler mig som verdens dårligste mor... fordi jeg føler jeg svigter mit guld!!

Snøøøft fra MorDK ♥

Ja ,jeg kender det godt 

Og han er jo i en form for "sorg" over at mor ikke længere kun er  hans.

Jeg har så altid haft mine de små hjemme,så her var han jo bare sammen med mig hele tiden ,og når lillesøster sov-ja så var dt bare mig og ham.

Jeg tror du så vidt muligt skal nøjes med at amme ,og så lade far tage resten når han er hjemme .sådan at du kan være der for ham,.

Og så ellers så meget hjemmetid som muligt.

Det er hårdt for ham at skulle deles,især fordi han er så lille at han ikke kan forstå og sætte ord på hvad han tænker og føler-så giv ham tid og masser af knus og kys .

Og så selv om det er svært,så lad nu være med at være for hård ved dig selv