Åh mit moderhjerte...

Jeg har virkelig brug for at få lidt luft!

For 7 dage siden blev jeg mor for 2. gang ♥ Har i forvejen en dreng som fyldte 2 år d.23.09.12. Sååå han er en "lille" storebror!

Sagen er den at jeg kan mærke han er rigtig ked af det! Han kan jo ikke forstå at lillesøster skal være ved mor ^{(ammes mm.)} og han vil rigtig gerne kysse og kramme lillesøster hele tiden, men alligevel vil han hende ikke. Vi inddrager ham i det han vil... ^{(skifte, amning og han får lov at holde)}

Igår da han var lagt i seng brød jeg sammen!

Bassen havde haft en hård dag i vuggestuen... Han græder normalt aldrig derover... Men han havde grædt flere gange... dog var han nem at trøste...

Han er blevet lidt mere voldsom også over i vuggestuen. Alt foregår i HØJT tempo og han er meget støjende... ^{(mere end normalt)}

Vi prøver så godt vi kan herhjemme at give ham alenetid med os hver i sær... men det er kun 7 dage siden lillesøster kom... så vi er ikke helt inde i rutinen endnu  Men hold op hvor gør det bare ondt!!! At se sin lille dejlige dreng så ked. Store tårer der bare løber...

Hvad pokker kan jeg gøre... føler mig så splittet.

Hvordan har I andre tacklet det? Og hvordan tog jeres SMÅ det at blive storebror/søster?

Kom gerne med gode råd/input... har virkelig brug for det. Føler mig som verdens dårligste mor... fordi jeg føler jeg svigter mit guld!!

Snøøøft fra MorDK ♥

Ændringer er altid svære for børn, det er ikke kun at få en lillebror/søster, det kan også være flytning, nye rutiner, nye børn i institutionen osv, osv. 

Fortsæt som I gør og trøst jer med at han nok skal vænne sig til den nye situation - de fleste børn er faktisk ret fleksible når det kommer til stykket.

hej med dig.. først lige et jeg kan GODT huske den første måneds tid herhjemme..

ALberte fik en lillebror i Marts og blev 2 år i maj, så det var også en lille storesøster...
Hun reagerede også i DP ved at være mere pyldret og der skulle INGENTING til for at hun blev meget ked af det..

Det tog ca 3 uger, så var hun "sig selv" i den nye rolle.

Vi havde simpelthen lillebror med overalt! det skulle gøres så normalt som muligt at han nu var en del af familien.. Han var med til at aflevere, hente, handle osv.. og nej det var ikke altid lykken med en så lille en, som samtidig havde kolik, men så var det jo passende at sige "puha hvor lillebror skriger hva? det er godt nok til at få ondt i ørerne af" eller "synes du også det er hårdt når lillebror skriger"? så blev hun mødt med, måske, den samme tanke som hun selv havde og det hele blev gjort meget mere okay. det er OKAY at hun ik gider ham og det er OKAY at hun synes han er dum og træls. jeg tror det er vigtigt at sætte ord på børnenes følelser og anerkende at det er HELT IORDEN at de synes det hele er træls.. 

desuden bad vi gæsterne, som kom og besøgte lillebror, om at gå til Alberte først i minimum 5 minutter.. Emil kunne de jo se bagefter.. og så skulle de ikke fluks sige "neeeeeeej har du fået en lillebror, hvor er han søøøød" men i stedet for sige "Hej Alberte, hvordan har DU det" osv.. så hun følte at de interesserede sig mindst lige så meget for hende, som for ham... og så fik hun ellers lov at være med (som jeres) til det hun nu ville  

det var lige lidt om vores måde at gøre det på, som hjalp  

Som jeg læser det så tror jeg allerede at du gør det rigtige.. Tror bare det  er hans reaktion på at dele kærligheden..

 

TRO MIG.. Det forsvinder Som du ser så er søskende bare det BEDSTE..

 

MorDk skriver:

Jeg har virkelig brug for at få lidt luft!

For 7 dage siden blev jeg mor for 2. gang ♥ Har i forvejen en dreng som fyldte 2 år d.23.09.12. Sååå han er en "lille" storebror!

Sagen er den at jeg kan mærke han er rigtig ked af det! Han kan jo ikke forstå at lillesøster skal være ved mor ^{(ammes mm.)} og han vil rigtig gerne kysse og kramme lillesøster hele tiden, men alligevel vil han hende ikke. Vi inddrager ham i det han vil... ^{(skifte, amning og han får lov at holde)}

Igår da han var lagt i seng brød jeg sammen!

Bassen havde haft en hård dag i vuggestuen... Han græder normalt aldrig derover... Men han havde grædt flere gange... dog var han nem at trøste...

Han er blevet lidt mere voldsom også over i vuggestuen. Alt foregår i HØJT tempo og han er meget støjende... ^{(mere end normalt)}

Vi prøver så godt vi kan herhjemme at give ham alenetid med os hver i sær... men det er kun 7 dage siden lillesøster kom... så vi er ikke helt inde i rutinen endnu  Men hold op hvor gør det bare ondt!!! At se sin lille dejlige dreng så ked. Store tårer der bare løber...

Hvad pokker kan jeg gøre... føler mig så splittet.

Hvordan har I andre tacklet det? Og hvordan tog jeres SMÅ det at blive storebror/søster?

Kom gerne med gode råd/input... har virkelig brug for det. Føler mig som verdens dårligste mor... fordi jeg føler jeg svigter mit guld!!

Snøøøft fra MorDK ♥

Åhh først et stort jeg kan desværre ikke give dig de gyldne råd, men jeg er helt sikker på, at du er en rigtig god mor!

En af mine veninder forklarede faktisk helt fantastisk de følelser, som må gå igennem sådan en lille størrelse, når der kommer en ny ind i familien.... Hun sagde, at det jo et eller andet sted svarer til, at din mand kom hjem med en ny kvinde og sagde fra i dag, skal l deles og være på lige fod. Det er jo et eller andet sted det der sker, man går fra at få alt opmærksomheden til at man skal dele sine forældre 100% og lige nu er den lille bare helt hjælpeløs og det må være virkelig svært at forstå for sådan en lille størrelse

I skal lige ind i rutinerne og det skal han også, så skal det nok blive bedre

Stort

MorDk skriver:

Jeg har virkelig brug for at få lidt luft!

For 7 dage siden blev jeg mor for 2. gang ♥ Har i forvejen en dreng som fyldte 2 år d.23.09.12. Sååå han er en "lille" storebror!

Sagen er den at jeg kan mærke han er rigtig ked af det! Han kan jo ikke forstå at lillesøster skal være ved mor ^{(ammes mm.)} og han vil rigtig gerne kysse og kramme lillesøster hele tiden, men alligevel vil han hende ikke. Vi inddrager ham i det han vil... ^{(skifte, amning og han får lov at holde)}

Igår da han var lagt i seng brød jeg sammen!

Bassen havde haft en hård dag i vuggestuen... Han græder normalt aldrig derover... Men han havde grædt flere gange... dog var han nem at trøste...

Han er blevet lidt mere voldsom også over i vuggestuen. Alt foregår i HØJT tempo og han er meget støjende... ^{(mere end normalt)}

Vi prøver så godt vi kan herhjemme at give ham alenetid med os hver i sær... men det er kun 7 dage siden lillesøster kom... så vi er ikke helt inde i rutinen endnu  Men hold op hvor gør det bare ondt!!! At se sin lille dejlige dreng så ked. Store tårer der bare løber...

Hvad pokker kan jeg gøre... føler mig så splittet.

Hvordan har I andre tacklet det? Og hvordan tog jeres SMÅ det at blive storebror/søster?

Kom gerne med gode råd/input... har virkelig brug for det. Føler mig som verdens dårligste mor... fordi jeg føler jeg svigter mit guld!!

Snøøøft fra MorDK ♥

først et stort kram til dig søde, og så et inderligt tak fordi du opretter dette indlæg, ikke fordi jeg har børn, men fordi jeg nogen gange har tænkt at det at have en søskende herinde nogen gange kunne blive gjort lidt glansbillede agtigt, og det tror jeg bestemt ikke at det er for alle børn. dermed ikke sagt at jeg tror at in søn hader sin søster, for det tror jeg bestemt ikke, men han er formenligt i en periode hvor jalouxien raser, og hvor lillesøster bare Er hende den dumme som tager mor og far væk... og de følelser tror jeg dels er sunde, dels naturlige, og dels værd at anerkende/respektere og som en anden skrev det er helt okay at han har det sådan :-) giv ham tid til at erkende at han nu er storebror, og klap dig selv på skulderen og sig at du formenligt gør alt hvad du kan 

Det kan jeg godt huske, det der! Det er det hårdeste ved at blive mor for anden gang!

Jeg kan ikke sige, hvad du skal gøre, men jeg kan give dig et par råd med på vejen.

- Når du tænker, at det er synd for din dreng, at du lillesøster nu IGEN skal ammes på et tidspunkt, hvor han savner opmærksomhed, så husk ikke at undskylde. Ikke at sige "jeg bliver NØDT til lige" og den slags formuleringer. Selvom, det deler dit hjerte i to, så må du udstråle, at du nyder at amme lillesøster. At du selvfølgelig vil hende. Og så husk at udtrykke din forståelse for hans behov "Du vil gerne have mor kommer og ser din tegning. Det vil jeg også gerne, når jeg er færdig med at give lillesøster mad." -Sikkert som du plejer, men vær gerne lidt ekstra P Æ D A G O G I S K her i omstillingsfasen. Girafsprog, girafsprog, girafsprog  var hvad, der virkede her: "Det jeg hører dig sige er, at du gerne vil have mor skal komme lige nu. Det kan jeg ikke. Men jeg vil glæde mig til at komme bagefter." - Det er til  at blive bims af konstant at formulere sig sådan (og så oveni søvnmangel osv.), men det er guld værd.

Og så husk at fortælle ham, at det er OK at han er vred/ked/frustreret. Og spørge åbent: "Er det svært, når mor sidder med lillesøster?". "Det kan jeg godt forstå det er, min skat. Og: " Jeg elsker dig, og jeg elsker lillesøster, men jeg kender dig bedst."

Sæt ord på!!

Og tro mig, det bliver hurtigt nemmere. Men det du går igennem lige nu som mor, - det er så hårdt!! Hverdagen kommer lige om hjørnet og til juleaften er i en 100% sammentømret familie på 4.

Uden at have været i det, så tror jeg det bedste I kan gøre, er det I gør - at rumme ham og hans følelser. Lade ham vide at han er elsket, at det er ok at reagere på forandringer og at mor og far stadig er der.

Held og lykke, og tillykke

MorDk skriver:

Jeg har virkelig brug for at få lidt luft!

For 7 dage siden blev jeg mor for 2. gang ♥ Har i forvejen en dreng som fyldte 2 år d.23.09.12. Sååå han er en "lille" storebror!

Sagen er den at jeg kan mærke han er rigtig ked af det! Han kan jo ikke forstå at lillesøster skal være ved mor ^{(ammes mm.)} og han vil rigtig gerne kysse og kramme lillesøster hele tiden, men alligevel vil han hende ikke. Vi inddrager ham i det han vil... ^{(skifte, amning og han får lov at holde)}

Igår da han var lagt i seng brød jeg sammen!

Bassen havde haft en hård dag i vuggestuen... Han græder normalt aldrig derover... Men han havde grædt flere gange... dog var han nem at trøste...

Han er blevet lidt mere voldsom også over i vuggestuen. Alt foregår i HØJT tempo og han er meget støjende... ^{(mere end normalt)}

Vi prøver så godt vi kan herhjemme at give ham alenetid med os hver i sær... men det er kun 7 dage siden lillesøster kom... så vi er ikke helt inde i rutinen endnu  Men hold op hvor gør det bare ondt!!! At se sin lille dejlige dreng så ked. Store tårer der bare løber...

Hvad pokker kan jeg gøre... føler mig så splittet.

Hvordan har I andre tacklet det? Og hvordan tog jeres SMÅ det at blive storebror/søster?

Kom gerne med gode råd/input... har virkelig brug for det. Føler mig som verdens dårligste mor... fordi jeg føler jeg svigter mit guld!!

Snøøøft fra MorDK ♥

Vi fik en lillesøster d. 28 juli og Silas blev 2 år d. 1 august, så han er også en "lille" storebror, men stadig stor nok til at mærke den store forandring...

En eftermiddag efter vi (lillesøster og jeg) havde hentet storebror i dagpleje, så jeg et udtryk i hans øjne som sagde: "Jeg ville ønske lillesøster ikke var her!" og det gjorde SÅÅÅÅÅ ondt inde i mig...

Han græd som pisket over ingenting og så grød lillesøster jo også - og så græd jeg også, så vi sad på gulvet og græd alle 3

Der har heldigvis ikke været lignende episoder og han er rigtig sød til at ae og kysse sin lillesøster - og nu lillesøster er blevet 8 uger har vi bare en rigtig god rutine om morgenen og eftermiddag

Jeg tror jeg vil fortælle dig at det bliver bedre, børn skal jo vænne sig til nye situationer og finde deres roller

Åhh tøser!!!

Nu tuder jeg igen... Mange tak for jeres svar og råd!

Det varmer... og dejligt jeg ikke er alene om disse tanker... Endnu engang tak!