at få flere børn.

LouiseBP skriver:

Jeg har altid sagt, at jeg skulle have mindst 2 børn og meget gerne 3.. MEN nu når jeg har fået Laura, så jeg virkelig i tvivl, om jeg skal have flere

Graviditeten, fødsel og "det hårde efterfølgende" er ikke det, der "skræmmer" mig. Det er mere, det der med, at noget af opmærksomheden går fra Laura, når nr. 2 engang vil komme, og det ved jeg ikke, om jeg kan, og selvfølgelig skal nr. 2 have ligeså meget kærlighed, som Laura har fået og får.
Mn har jeg kærlighed nok til 2 børn eller flere??

Er jeg mærkelig??

Andre, som har haft det på samme måde som kan fortælle om deres tanker, og evt trodset dét og fået nr.2?

Slet ikke mærkelig nej  

Sådan havde jeg det også efter jeg havde fået min dreng. Han er jo min 1#! Og vil altid være det.. bare tanken om, at jeg skulle dele min kærlighed ud på 2 var så fjern. 

Nu er jeg så gravid med nr 2 og det er bestemt ikke mindre stort end med nr 1 kærligheden vokser blot og jeg er sikker på at der er plads nok. 

hvis jeg blev spurgt for et år siden, ville jeg havde sagt jeg aldrig skulle have flere børn. 

nu er det en helt anden sag. nessa er snart 3 år og jeg er meget skruk. vil rigtig gerne have en lige nu. men min kæreste er ikke helt med på ideen. så jeg må bare vente tålmodigt.

er sikker på du også nok skal få følelsen

Jeg har fået 7.

Og tro mig ,kærligheden er ikke blevet mindre til den yngste

Han er 6 mdr og lige begyndt at møve sig frem på gulvet.

Forskellen på at opleve det med den første og nu ,er bare at ved den første var det mig og hans far der sad på gulvet og heppede,og filmede.

Nu er det stadig hans far og mig,men også hans større søskende der er begejstrede 

Det magiske ved den positive test,de første spark,fødsel ,de første smil osv osv falmer ikke ved flere børn -tværtimod

Går lidt med samme tanke som dig - har altid sagt jeg gerne ville ha to børn Men efter den første som er 2 år nu er jeg i tvivl.. Til dels fordi jeg havde en svær graviditet, men os fordi jeg efterfølgene er blevet syg. Jeg frygter ikk så meget alle smerterne igen - men mere om vi får et modsat barn.. Vores pige har sovet igennem siden hun var et år. Og frygter måske at få en med Kolik så.. Og det er jeg bange for ikk at ku klare. Og derved os miste det overskud jeg har til min datter nu. Så vi har snakket om at når hun engang er ble fri, så ka vi se på det igen. Men ingen hast herfra. Hellere go mor til en, en dårlig til to

LouiseBP skriver:

Jeg har altid sagt, at jeg skulle have mindst 2 børn og meget gerne 3.. MEN nu når jeg har fået Laura, så jeg virkelig i tvivl, om jeg skal have flere

Graviditeten, fødsel og "det hårde efterfølgende" er ikke det, der "skræmmer" mig. Det er mere, det der med, at noget af opmærksomheden går fra Laura, når nr. 2 engang vil komme, og det ved jeg ikke, om jeg kan, og selvfølgelig skal nr. 2 have ligeså meget kærlighed, som Laura har fået og får.
Mn har jeg kærlighed nok til 2 børn eller flere??

Er jeg mærkelig??

Andre, som har haft det på samme måde som kan fortælle om deres tanker, og evt trodset dét og fået nr.2?

Du er ikke alene - jeg har tænkt nøjagtigt det samme! 

Jeg vil meget gerne have en nr. 2, men jeg nyder at give Isabella opmærksomhed mens vi har hende alene 

Nu fylder hun 2 i næste måned, så snakken er begyndt på en lillebror/søster - og så må vi tage den derfra 

LouiseBP skriver:

Ved godt jeg "kun" er 22 år, men vil jo gerne, at nr. 2 ikke kom for mange år efter Laura. Der er 7 år mellem jeg og min lillebror, og vi har ikke rigtig haft særlig meget sammen. Selvfølgelig har vi haft noget sammen, men hvis der nu havde været 3 eller 4 år imellem, tror jeg vi ville have haft mere sammen

Mange tak fordi du svarede

der er jo også et stykke tid til i nu hvis det barn skal være min 2-3år så er der masser af tid inu også til at komme over fødsel

Tusind tak for alle jeres svar

Er glad for at jeg ikke er alene med tanken, og at jeg nu ved, at jeg nok skal komme over det efter at have læst alle jeres søde beskeder