Hvor går din grænse?

FruK skriver:

Tænk over om du synes jeres søn skal vokse op, og se, at det er ok at behandle hans mor/sin kæreste sådan...

det har jeg tænkt over men jeg kan bare ikke få mig selv til at sige jeg vil gå fra ham  det pisse svært...

Nemesis skriver:

Hvorfor bliver du??

Tænk hvis det var jeres søn det gik ud over eller noget han oplevede??

synes du det er okay at jeres søn lærer at det er okay at tale sådan om en kvinde/hans mor!

Det er lige præcis her jeg måtte erkende at det IKKE handlede om mig eller MINE følelser, men om min PLIGT som mor til at beskytte mit barn.

Du fortjener SÅ meget bedre og du kan ikke ændre ham! Hvor går DIN grænse?

Knus Sisse

jeg ved ikke hvorfor jeg bliver hvis jeg skal være ærlig . og jeg ved virkelig ikke hvor min grænse går, den bliver rykket konstant pga hans opførsel. og nej vil ikke have at min søn skal lære sådan en tale måde til kvinder/mig, men jeg synes bare det er PISSE svært  måske er jeg bange for hans reaktion hvis jeg sagde jeg ville gå fra ham, da jeg jo nærmest ved at han ville blive tosset, ved det ikkke 

Anonym skriver:

Ja, som overskriften siger "hvor går din grænse?"

Jeg har gået og tænkt lidt over det, da jeg, i mit parforhold, finder mig i alt for meget, og er møg naiv, i det jeg siger til mig selv "det bliver bedre" HELE tiden, hver gang kæresten (ærlig talt) er en NAR overfor mig.. (JA jeg er skide dum at jeg bliver, det er bare pisse svært :// )

 

Så jeg kunne godt tænke mig, at høre hvor DIN grænse går, i forhold til parforhold

 

grænsen før man gør hvad?? bliver sur eller skrider??

Jeg bliver hysterisk sur hvis:

jeg laver mad og han ikke kommer hjem (kun sket 1. gang og sker aldrig igen, tro mig)

Jeg skrider hvis han nogensinde banker mig, er mig utro eller stjæler mine penge   men jeg stoler 100% på at det gør han ikke

 

Anonym skriver:

Tak for svar.. vores søn er kun 5 måneder men født 3 måneder for tidligt. jeg synes at selvom vores søn er så lille, så bliver han stadig vidne til at far råber og kalder mor øgenavne.. har også prøvet hvor han kom fuld hjem, han kom hjem kl. 5 om morgenen og  jeg vågnede, jeg spurgte ham så "hej, ... har du været i byen" hvor til han svare "Nej det har jeg ikke!!!" og jeg siger "det ved jeg da du har hvorfor lyve ?" og så gik han fuldstændig amok, han svinede mig til, kaldte mig grimme ting, kastede en kop ind i væggen så den selvfølgelig smadrede, sparkede til vores fjernsyn 2 gange så det var tæt på at vælte, brækkede sig over det hele, og sagde jeg kunne skride.. den dag/morgen lå vores søn på hospitalet (han er jo født 3 måender for tidligt) og jeg havde fået lov til at få en god nattesøvn hjemme, jeg tog så over til vores søn kl 5.60 om morgenen pga. kæresten var en idiot overfor mig..

han har også en gang sagt til vores søn, (da vores søn var omkring 3-4 måneder) "Ja mor er en sø ikke, ja det er hun" .. og det glemmer jeg aldrig

eiii........ sorrry.... men han elsker dig sgu ikke...... han lever og ånder for at gøre sig selv til et bedre menneske, ved at gøre dig til en lort.........

det der er ikke kærlighed.... du har bare fået fjernet din selvtillid, pga en i mine øjne "svag og modbydelig mand" .... det der skal dit barn da ikke vokse op med.... hvad så hvis han begynder at tale sådan til junior?? er det oke? nej vel, så er det sgu heller ok at han gør det til dig!....

Anonym skriver:

jeg ved ikke hvorfor jeg bliver hvis jeg skal være ærlig . og jeg ved virkelig ikke hvor min grænse går, den bliver rykket konstant pga hans opførsel. og nej vil ikke have at min søn skal lære sådan en tale måde til kvinder/mig, men jeg synes bare det er PISSE svært  måske er jeg bange for hans reaktion hvis jeg sagde jeg ville gå fra ham, da jeg jo nærmest ved at han ville blive tosset, ved det ikkke 

Har du så overvejet at ringe til familierådgivningen i jeres kommune??

Måske de kan hjælpe dig til at forstå at de du finder dig i nu, allerede er for meget og at din selvtillid er helt forsvundet pga psykisk vold (og det er det når han nedgører dig på den måde)

Er du angst for at fortælle ham det er slut, så få hjælp af familien..få en eller flere til at være der når du fortæller det og hav et sted at tage hen med det samme.

Det der det ER jo allerede for meget! Skal han slå jeres barn?? udøve den samme psykiske vold mod sådan en lille størrelse??

Sisse

Anonym skriver:

Tak for svar.. vores søn er kun 5 måneder men født 3 måneder for tidligt. jeg synes at selvom vores søn er så lille, så bliver han stadig vidne til at far råber og kalder mor øgenavne.. har også prøvet hvor han kom fuld hjem, han kom hjem kl. 5 om morgenen og  jeg vågnede, jeg spurgte ham så "hej, ... har du været i byen" hvor til han svare "Nej det har jeg ikke!!!" og jeg siger "det ved jeg da du har hvorfor lyve ?" og så gik han fuldstændig amok, han svinede mig til, kaldte mig grimme ting, kastede en kop ind i væggen så den selvfølgelig smadrede, sparkede til vores fjernsyn 2 gange så det var tæt på at vælte, brækkede sig over det hele, og sagde jeg kunne skride.. den dag/morgen lå vores søn på hospitalet (han er jo født 3 måender for tidligt) og jeg havde fået lov til at få en god nattesøvn hjemme, jeg tog så over til vores søn kl 5.60 om morgenen pga. kæresten var en idiot overfor mig..

han har også en gang sagt til vores søn, (da vores søn var omkring 3-4 måneder) "Ja mor er en sø ikke, ja det er hun" .. og det glemmer jeg aldrig

Det der er psykisk mishandling, som bare bliver værre jo længere tid han får lov. I bund og grund bestemmer man selv hvordan man vil behandles, og du viser ham at der ikke er nogen konsekvens for hans opførsel!! Det læyder ikke pænt når jeg skriver sådan, det ved jeg, men det er som jeg læser det.

Kom væk i en fart!!! Ikke nok med at jeres søn ser det er ok at behandle mor på denne måde, men far er den rollemodel man behandler kvinder på.

Du skal finde din indre løve og brøle STOP!!!! Både for din egen skyld, men også for din søn.

Du kan få hjælp fra mødrehjælpen, krisecentre osv, så benyt dig af det!!