Hvor går din grænse?

Ja, som overskriften siger "hvor går din grænse?"

Jeg har gået og tænkt lidt over det, da jeg, i mit parforhold, finder mig i alt for meget, og er møg naiv, i det jeg siger til mig selv "det bliver bedre" HELE tiden, hver gang kæresten (ærlig talt) er en NAR overfor mig.. (JA jeg er skide dum at jeg bliver, det er bare pisse svært :// )

 

Så jeg kunne godt tænke mig, at høre hvor DIN grænse går, i forhold til parforhold

 

Uha er skide svært.. man synes man har en grænse til man finder ud af at den bliver overtrådt flere gange og man så bare rykker den.

Min kæreste har gjort nogle helt utilgivelige ting. Jeg valgte til sidst at flytte.. er nu 7 mdr. Siden og savner ham stadig.
Vi er lige begyndt at ses igen og har en lille datter sammen.. alle inkl. Mig selv vil sige det er dumt. Men vi har en datter sammen og jeg elsker ham... Så troede jeg ikke ville finde mig i noget. Men sandheden er at jeg faktisk vil finde mig i meget. Så længe der bliver arbejdet på at nogle ting bare ikke sker igen... Så måske er jeg dum og naiv og tror på der bedste i folk og tror på at folk kan ændre sig.

Så handler for dig om at finde ud af hvor meget og hvor længe du vil kæmpe.

Årh, jeg stoler ekstremt meget på min kæreste. Jeg lyder sikkert som en engel, men min grænse er utrolig bred fordi han netop aldrig har overtrådt dem. HM, selvfølgelig kan han være en nar, hvilke jeg selvfølgelig giver ham plads til. Ligeså vel som jeg sikkert også kan være en nar.

Utroskab, så er grænsen overtrådt. Det bredt emne, men kærlige og flirtende beskeder til en anden pige er utroskab i mine øjne.

Anonym skriver:

Ja, som overskriften siger "hvor går din grænse?"

Jeg har gået og tænkt lidt over det, da jeg, i mit parforhold, finder mig i alt for meget, og er møg naiv, i det jeg siger til mig selv "det bliver bedre" HELE tiden, hver gang kæresten (ærlig talt) er en NAR overfor mig.. (JA jeg er skide dum at jeg bliver, det er bare pisse svært :// )

 

Så jeg kunne godt tænke mig, at høre hvor DIN grænse går, i forhold til parforhold

 

hmm her i huset er vi ret enige.. alt indenfor utroskab er no go. men også bevidste løgne om større ting ville få mig til at smutte. 

Altså der er ting i min verden der bare er no go. Jeg vil aldrig finde mig i insest,vold og utroskab. Nogle løgne er også utilgivelige. Så ville jeg heller være alene med mine børn, end udsætte dem for det!!! Vh stine

Anonym skriver:

Ja, som overskriften siger "hvor går din grænse?"

Jeg har gået og tænkt lidt over det, da jeg, i mit parforhold, finder mig i alt for meget, og er møg naiv, i det jeg siger til mig selv "det bliver bedre" HELE tiden, hver gang kæresten (ærlig talt) er en NAR overfor mig.. (JA jeg er skide dum at jeg bliver, det er bare pisse svært :// )

 

Så jeg kunne godt tænke mig, at høre hvor DIN grænse går, i forhold til parforhold

 

Det kommer da helt an på i hvilken sammenhæng. Hvis vi skændes har jeg kun 1 grænse og det er øge-navne. Hvis det er i dagligdagen - ja så er det igen hvad det handler om. Han skal tale pænt til mig, respektere mig og mine meninger.

Det er et meget bredt spørgsmål synes jeg  men hvis han gentagende gange overtræder din grænse, ja så må du tage en snak med ham om hvad i forventer af hinanden og jeres forhold 

Jeanne skriver:

Det kommer da helt an på i hvilken sammenhæng. Hvis vi skændes har jeg kun 1 grænse og det er øge-navne. Hvis det er i dagligdagen - ja så er det igen hvad det handler om. Han skal tale pænt til mig, respektere mig og mine meninger.

Det er et meget bredt spørgsmål synes jeg  men hvis han gentagende gange overtræder din grænse, ja så må du tage en snak med ham om hvad i forventer af hinanden og jeres forhold 

hvad så hvis han ikke er til at snakke med.. Har prøvet tusind gange desværre 

Anonym skriver:

hvad så hvis han ikke er til at snakke med.. Har prøvet tusind gange desværre 

jamen hvis han ikke vil snakke med dig - her tænker jeg at han ikke vil høre på hvad du siger, mener og føler, ja så skal der sættes hårdt ind. 

Jeg er blevet kvalmede pædagogisk i kommunikationen med "det der" jeg bor sammen med  

bruger sætninger som "sådan som jeg hører det du siger, så....." "Jeg føler ikke du hører hvad jeg mener når...." osv.

Det har hjulpet rigtig meget og han er bedre til at forklare sine holdninger/handlinger  

Giver det mening?

For mig vil det værste være at tænke "det bliver bedre" for hvis han ikke ændrer holdning til dig og hvordan du har det, så bliver det ikke bedre.

Det er vigtigt at du finder ud af med sig selv hvordan du vil have det i et forhold.

Anonym skriver:

Ja, som overskriften siger "hvor går din grænse?"

Jeg har gået og tænkt lidt over det, da jeg, i mit parforhold, finder mig i alt for meget, og er møg naiv, i det jeg siger til mig selv "det bliver bedre" HELE tiden, hver gang kæresten (ærlig talt) er en NAR overfor mig.. (JA jeg er skide dum at jeg bliver, det er bare pisse svært :// )

 

Så jeg kunne godt tænke mig, at høre hvor DIN grænse går, i forhold til parforhold

 

Uh sikke et svært spørgsmål.

Jeg tror jeg har overskredet nogle grænser i mit forhold, men det har absolut ikke været på en skadelig måde, snarer tværtimod Vi har udlevet nogle ting, som jeg ikke ville have "turdet" med min eks. Feks. har vi i en periode hvor det har været okay at "knalde udenom" for at sige det ligeud. Det er ved at være et stykke tid siden, men det er faktisk en tid vi begge nød, selvom vi kun gjorde brug af det en enkelt gang hver  

En grænse jeg aldrig ønsker overtrådt er fysisk vold. Slår han mig, er det ud af vagten.

Han overtrådte engang en grænse ved at snage i min computer. Jeg har en dagbog, som jeg end ikke ønsker han skal læse, men det gjorde han. 

Mine grænser er også meget ømfindige når det gælder min søn. Ikke at min kæreste ikke må "sætte ham på plads", men der er alligevel en grænse. Svært at sige hvor den går egentlig.. 

Hmm, det var lige det jeg kunne komme i tanker om

Jeanne skriver:

jamen hvis han ikke vil snakke med dig - her tænker jeg at han ikke vil høre på hvad du siger, mener og føler, ja så skal der sættes hårdt ind. 

Jeg er blevet kvalmede pædagogisk i kommunikationen med "det der" jeg bor sammen med  

bruger sætninger som "sådan som jeg hører det du siger, så....." "Jeg føler ikke du hører hvad jeg mener når...." osv.

Det har hjulpet rigtig meget og han er bedre til at forklare sine holdninger/handlinger  

Giver det mening?

For mig vil det værste være at tænke "det bliver bedre" for hvis han ikke ændrer holdning til dig og hvordan du har det, så bliver det ikke bedre.

Det er vigtigt at du finder ud af med sig selv hvordan du vil have det i et forhold.