Hjælp - hvad skal jeg gøre..?

Jeg er annonym af respekt for min datters vuggestue. 

Jeg ved ikke lige hvordan jeg skal håndtere det her.... Tankerne har kørt på højtryk lige siden.

Min kæreste og jeg var til forældresamtale i torsdags (lederen var med), og vi kan slet slet ikke nikke genkendende til det vi fik fortalt. Min datter har gået i vuggestuen i et år nu og bliver 2 snart. 

De startede ud med sproget - og det er også okay. Hun skal have tjekket sine ører fordi hun sprogligt er som en på 15 mrd. Ifølge dem er hun langt bagud med sit sprog - herhjemme snakker hun løs. I vuggestuen siger hun intet, medmindre hun er på 2-mandshold med en pædagog eller er i en mindre gruppe. 

Jeg fik en balle fordi jeg med det samme jeg henter ikke straks løber hen til min datter på legepladsen og hiver hende væk fra det hun er i gang med. Ja, jeg elsker at se min pige lege og udfordre sig selv. Mange gange skal hun lige vise os gyngen eller rutchebanen før hun er parat til at tage med hjem. 

Vi fik at vide, at hun ingen følelser har!! Hun er FOR nem at passe, og de mangler udfordringer! Hun spørger ikke om vand osv. De kan ikke komme tæt på hende - de føler hun er "bange" for at de rører hende og begyndte at give os nogle tips til hvad vi skal gøre for at komme mere i nærkontakt med hende! 

En af pædagogerne fortalte om en episode med en af de store bolde, hvor de leger med dem - min datter følte sig ikke tryg nok til at lade pædagogen lade hende "hænge" over bolden. Vi har intet problem med det herhjemme - hun elsker den store bold...

Til slut kom de ind på mit arbejde og at jeg ikke er der så meget for hende - der brød mit hjerte sammen... Skal jeg virkelig sige mit job op for at de er tilfredse... Må en mor ikke have et arbejde - selvom faderen er den primære kontakt. Hvorfor er det altid mødrene det går ud over?? Det er mig der tjener pengene herhjemme... Min kæreste er i aktivering 4 timer om dagen.... En af de første dage hun var i vuggestue fortalte en pædagog, at jeg ikke kunne arbejde det sted og samtidigt have en lille i den størrelse - hvad ret har hun til at udtale sig om det. Jeg har faktisk tænkt over dette lige siden, og har dårlig samvittighed hver dag jeg tager på arbejde... 

Jeg aner simpelthen ikke hvad vi skal gøre, for hun er stik modsat herhjemme! 

Jeg tænker lidt, kan det være fordi hun er utryg ved at være der??  Hun er ikke ked når hun bliver afleveret, det har hun aldrig været.  Hun har en masse "veninder" hun leger godt med. 

Undskyld at det blev lidt langt, men jeg havde brug for at komme ud med det....

 

Ville ikke smutte uden lige at efterlade et stort må jeg spørge hvad du arbejder med ?  

Ville ikke smutte uden lige at efterlade et stort må jeg spørge hvad du arbejder med ?  

Tak 

Jeg er kontoransat - det er transporttiden der udgør en del af min dag 

Puha sikke en omgang tror det var dig jeg svarede for et par dage siden, det med ørene..har jeg ret?

Jeg er selv pædagog og har været det i mange år og noget af det vigtigste for mig er forældresamarbejdet. Vi er hjemmets forlængede arm og et serviceorgan for familierne...ikke omvendt!
Jeg blir umådeligt trist når jeg læser dit indlæg og blir flov over at "kolleger" kan opføre sig så uprofessionelt og uden fornemmelse og følelser over for en familie. Det ryster mig ærligt talt!

I enhver anden sammenhæng ville jeg sige, at I sku bede om en samtale med lederen, men hun var åbenbart selv med..hold da op
der er noget der er gået helt galt i det samarbejde og jeg tænker at I skal have noget støtte fra den pædagogiske konsulent på kommunen.

I forhold til jeres datter læser jeg intet unormalt. Det er helt normalt at børn opfører sig forskelligt alt efter hvor de er. Jeres datter er mest tryg ved at sige noget i små forsamlinger...de skal de respektere!
Derudover er det IKKE jeres eller jers datters ansvar, at de ikke føler de kan komme ind på livet af hende...så må de lægge en ny strategi.
Udtalelsen om at jerws datter ingen følelser har..hvad bygger de den på?
og i forhold til at de sidder og observerer dit barn når du henter, det gør jeg også. det er rart at følge lidt med og se hvad der interesserer barnet.

Og så synes jeg det er helt utilstedeligt at de blander sig i jeres personlige forhold, så længe jeres barn trives og er glad for vuggestuen.

dorthemus skriver:

Puha sikke en omgang tror det var dig jeg svarede for et par dage siden, det med ørene..har jeg ret?

Jeg er selv pædagog og har været det i mange år og noget af det vigtigste for mig er forældresamarbejdet. Vi er hjemmets forlængede arm og et serviceorgan for familierne...ikke omvendt!
Jeg blir umådeligt trist når jeg læser dit indlæg og blir flov over at "kolleger" kan opføre sig så uprofessionelt og uden fornemmelse og følelser over for en familie. Det ryster mig ærligt talt!

I enhver anden sammenhæng ville jeg sige, at I sku bede om en samtale med lederen, men hun var åbenbart selv med..hold da op
der er noget der er gået helt galt i det samarbejde og jeg tænker at I skal have noget støtte fra den pædagogiske konsulent på kommunen.

I forhold til jeres datter læser jeg intet unormalt. Det er helt normalt at børn opfører sig forskelligt alt efter hvor de er. Jeres datter er mest tryg ved at sige noget i små forsamlinger...de skal de respektere!
Derudover er det IKKE jeres eller jers datters ansvar, at de ikke føler de kan komme ind på livet af hende...så må de lægge en ny strategi.
Udtalelsen om at jerws datter ingen følelser har..hvad bygger de den på?
og i forhold til at de sidder og observerer dit barn når du henter, det gør jeg også. det er rart at følge lidt med og se hvad der interesserer barnet.

Og så synes jeg det er helt utilstedeligt at de blander sig i jeres personlige forhold, så længe jeres barn trives og er glad for vuggestuen.

Super svar Dorthe

Til TS: Nu er jeg rimelig sikker på at jeg ved hvem du er. Og de billeder jeg har set af din datter så ser hun ud til at trives
Har desværre ikke nogle gode råd, men et par af dem her skal du da ha

Herlighed, jeg synes de går LANGT over stregen her.

Ikke så meget i at de er bekymret for din datter. De ser hende jo kun, når hun er der, så de ser hende jo ikke hjemme. Men bemærkningerne om dit arbejde hører ingen steder hjemme. (Jeg har også et arbejde, hvor jeg en del dage må aflevere tidligt om morgenen og først kommer hjem, efter at børnene er i seng. Absolut ikke optimalt i forhold til små børn! - men jeg har da aldrig fået et eneste bebrejdende ord fra VS/BHG. Og jeg ville have reageret stærkt, om de havde vovet at sætte sig til doms over os på den måde.) Har de spurgt jer, hvordan hun er hjemme? Hørt på jer, når I har forklaret, hvordan hun er sammen med jer?

Jeg tror, jeg ville have kontaktet SP. Nogen børn er helt anderledes i pasning end hjemme. Jeg kan ikke vurdere, om hun har brug for hjælp, men jeg tror ikke, det skader lige at høre med SP'en. Hun har helt sikkert noget erfaring med denne slags situationer og hvordan man kan håndtere det, både med tanke på om pigen har brug for hjælp og om der er noget I/pædagogerne kan gøre for at hjælpe hende/hinanden.

dorthemus skriver:

Puha sikke en omgang tror det var dig jeg svarede for et par dage siden, det med ørene..har jeg ret?

Jeg er selv pædagog og har været det i mange år og noget af det vigtigste for mig er forældresamarbejdet. Vi er hjemmets forlængede arm og et serviceorgan for familierne...ikke omvendt!
Jeg blir umådeligt trist når jeg læser dit indlæg og blir flov over at "kolleger" kan opføre sig så uprofessionelt og uden fornemmelse og følelser over for en familie. Det ryster mig ærligt talt!

I enhver anden sammenhæng ville jeg sige, at I sku bede om en samtale med lederen, men hun var åbenbart selv med..hold da op
der er noget der er gået helt galt i det samarbejde og jeg tænker at I skal have noget støtte fra den pædagogiske konsulent på kommunen.

I forhold til jeres datter læser jeg intet unormalt. Det er helt normalt at børn opfører sig forskelligt alt efter hvor de er. Jeres datter er mest tryg ved at sige noget i små forsamlinger...de skal de respektere!
Derudover er det IKKE jeres eller jers datters ansvar, at de ikke føler de kan komme ind på livet af hende...så må de lægge en ny strategi.
Udtalelsen om at jerws datter ingen følelser har..hvad bygger de den på?
og i forhold til at de sidder og observerer dit barn når du henter, det gør jeg også. det er rart at følge lidt med og se hvad der interesserer barnet.

Og så synes jeg det er helt utilstedeligt at de blander sig i jeres personlige forhold, så længe jeres barn trives og er glad for vuggestuen.

dorthemus skriver:

Puha sikke en omgang tror det var dig jeg svarede for et par dage siden, det med ørene..har jeg ret?

Jeg er selv pædagog og har været det i mange år og noget af det vigtigste for mig er forældresamarbejdet. Vi er hjemmets forlængede arm og et serviceorgan for familierne...ikke omvendt!
Jeg blir umådeligt trist når jeg læser dit indlæg og blir flov over at "kolleger" kan opføre sig så uprofessionelt og uden fornemmelse og følelser over for en familie. Det ryster mig ærligt talt!

I enhver anden sammenhæng ville jeg sige, at I sku bede om en samtale med lederen, men hun var åbenbart selv med..hold da op
der er noget der er gået helt galt i det samarbejde og jeg tænker at I skal have noget støtte fra den pædagogiske konsulent på kommunen.

I forhold til jeres datter læser jeg intet unormalt. Det er helt normalt at børn opfører sig forskelligt alt efter hvor de er. Jeres datter er mest tryg ved at sige noget i små forsamlinger...de skal de respektere!
Derudover er det IKKE jeres eller jers datters ansvar, at de ikke føler de kan komme ind på livet af hende...så må de lægge en ny strategi.
Udtalelsen om at jerws datter ingen følelser har..hvad bygger de den på?
og i forhold til at de sidder og observerer dit barn når du henter, det gør jeg også. det er rart at følge lidt med og se hvad der interesserer barnet.

Og så synes jeg det er helt utilstedeligt at de blander sig i jeres personlige forhold, så længe jeres barn trives og er glad for vuggestuen.

Ja, det er mig  Jeg vidste ikke lige om jeg skulle skrive denne tråd, men nu gjorde jeg det! Jeg er en af dem der skal tænke lidt over tingene før jeg gør noget 

Vi overvejer lidt om vi skal få hende ind i en anden vuggestue der ligger tæt på. Jeg tør snart ikke andet end blot sige "ja, ja, ja og skal nok" - jeg er SÅ bange for deres næste skridt, for hvad vil de så finde på. Jeg føler de har set sig sort på os. 

Vi er ikke de eneste forældre der er "ballade" med - de flygter fra stedet allesammen... 

Jeg tænker også at det slet ikke er vores ansvar at komme ind på livet af hende, for det er vi jo i forvejen... Det er dem der skal vise hende at hun godt må komme til dem. 

Udtalelsen om følelser baserer de på, at hun aldrig græder i selskab med dem. Nej, hun er ikke en pige der har let til tårer. Vi har lært hende at når hun slår sig, så op igen... 

 

Nettemor skriver:

Super svar Dorthe

Til TS: Nu er jeg rimelig sikker på at jeg ved hvem du er. Og de billeder jeg har set af din datter så ser hun ud til at trives
Har desværre ikke nogle gode råd, men et par af dem her skal du da ha

Jeps, du ved godt hvem jeg er - og tak for 

Anonym skriver:

Ja, det er mig  Jeg vidste ikke lige om jeg skulle skrive denne tråd, men nu gjorde jeg det! Jeg er en af dem der skal tænke lidt over tingene før jeg gør noget 

Vi overvejer lidt om vi skal få hende ind i en anden vuggestue der ligger tæt på. Jeg tør snart ikke andet end blot sige "ja, ja, ja og skal nok" - jeg er SÅ bange for deres næste skridt, for hvad vil de så finde på. Jeg føler de har set sig sort på os. 

Vi er ikke de eneste forældre der er "ballade" med - de flygter fra stedet allesammen... 

Jeg tænker også at det slet ikke er vores ansvar at komme ind på livet af hende, for det er vi jo i forvejen... Det er dem der skal vise hende at hun godt må komme til dem. 

Udtalelsen om følelser baserer de på, at hun aldrig græder i selskab med dem. Nej, hun er ikke en pige der har let til tårer. Vi har lært hende at når hun slår sig, så op igen... 

 

Ja det lyder godt nok som om, at de har glemt hvad deres ansvarsområde er....Hmmm, ja det kan godt være at det er den rette løsning. Jeg ville også have mere end svært ved at finde ud af hvilket ben jeg sku stå på