Hvad gør en god mor her?

Mor og meget mere skriver:

Min datter, knap 19, har lige slået op med sin kæreste igennem to år. Han er en virkelig god fyr, som vi er kommet til at holde rigtigt meget af, men min datter har ingen følelser for ham længere og kan ikke leve på en løgn. Hun har kæmpet med det længe, men der er ikke mere nogen gnist. 

Jeg ved godt, hun har gjort det eneste rigtige, men det gør mig så ondt for ham. Hans forældre er der slet ikke for ham, han har klaret sig selv på trods af modgang og svigt, og nu har han mistet min datter, som han elsker højt. De skulle have været på en lang ferie til USA om en måned - nu skal hun alene afsted - og jeg ved bare, han sådan har glædet sig, og at alle hans drømme og planer er knust - og han er SÅ alene i verden. 

Min datter føler sig som verdens ondeste menneske, og det hjalp jo ikke, at jeg begyndte at græde og tænke på, hvor ensom og svigtet, han må føle sig. Hun føler, at hun har skuffet og svigtet alle, fordi alle i familien og omgangskredsen synes, han er en fantastisk fyr - og jeg forstår godt, det er frygteligt svært at være hende nu, men det er ham, jeg tænker på. 

Hvordan skal jeg bære mig ad med at flytte fokus til hende, når jeg bekymrer mig så meget for, hvad han gør nu, og hvordan han skal komme videre? 

det lyder til du er et meget sympatisk menneske
selvom det kan være rigtig svært at se din datters ekskæreste lide, skal du også huske at han kommer over det, ligesom alle andre kommer over kæreste sorger - og det er altså din datter der er vigtigst, ved godt det kan lyde kynisk men det er det!
Jeg har nemlig oplevet noget lignende hvor jeg bare var 'din datter'
jeg gik for en god sjat år siden fra en kæreste, som mine forældre var rigtig glade for og havde et super godt forhold til, efterfølgende holdte min far kontakten til min eks, hvilket jeg ikke havde noget problem med, lige indtil jeg jo så fik mig en ny kæreste - og min far fortsat inviterede min eks med til fødselsdage osv
min far har ALDRIG givet min nye kæreste(som jo ikke er særlig ny længere) en chance, fordi han bare er så hung up på min eks, og nok har et eller andet lille håb om vi finder sammen igen, det er rigtig ærgeligt da min kæreste jo godt kan mærke min fars modvilje og faktisk slet ikke ønsker at deltage i familie arrangementer da han på ingen måde føler sig velkommen

FrkZier skriver:

det lyder til du er et meget sympatisk menneske
selvom det kan være rigtig svært at se din datters ekskæreste lide, skal du også huske at han kommer over det, ligesom alle andre kommer over kæreste sorger - og det er altså din datter der er vigtigst, ved godt det kan lyde kynisk men det er det!
Jeg har nemlig oplevet noget lignende hvor jeg bare var 'din datter'
jeg gik for en god sjat år siden fra en kæreste, som mine forældre var rigtig glade for og havde et super godt forhold til, efterfølgende holdte min far kontakten til min eks, hvilket jeg ikke havde noget problem med, lige indtil jeg jo så fik mig en ny kæreste - og min far fortsat inviterede min eks med til fødselsdage osv
min far har ALDRIG givet min nye kæreste(som jo ikke er særlig ny længere) en chance, fordi han bare er så hung up på min eks, og nok har et eller andet lille håb om vi finder sammen igen, det er rigtig ærgeligt da min kæreste jo godt kan mærke min fars modvilje og faktisk slet ikke ønsker at deltage i familie arrangementer da han på ingen måde føler sig velkommen

Du - og flere andre - rammer noget, der kan blive et ømt punkt her - jeg gruer allerede for, hvordan "den næste" bliver, og det ved jeg godt, jeg ikke kan være bekendt. Hendes eks er en rolig og fornuftig fyr, og min datter er impulsiv og lidt vild - sikkert derfor, vi har syntes, de var et godt par og en af grundene til, hun har kedet sig den sidste lange tid med ham. 

Jeg ved, at alle omkring hende vil synes, at hun har smidt guld på gaden, og at nye kærester vil blive sammenlignet med ham, måske ikke til deres fordel. Jeg er godt klar over, at det bliver min opgave at bakke hende op i, at det er hendes liv og hendes valg - men åh, hvor bliver det svært.