Hvad gør en god mor her?

Min datter, knap 19, har lige slået op med sin kæreste igennem to år. Han er en virkelig god fyr, som vi er kommet til at holde rigtigt meget af, men min datter har ingen følelser for ham længere og kan ikke leve på en løgn. Hun har kæmpet med det længe, men der er ikke mere nogen gnist. 

Jeg ved godt, hun har gjort det eneste rigtige, men det gør mig så ondt for ham. Hans forældre er der slet ikke for ham, han har klaret sig selv på trods af modgang og svigt, og nu har han mistet min datter, som han elsker højt. De skulle have været på en lang ferie til USA om en måned - nu skal hun alene afsted - og jeg ved bare, han sådan har glædet sig, og at alle hans drømme og planer er knust - og han er SÅ alene i verden. 

Min datter føler sig som verdens ondeste menneske, og det hjalp jo ikke, at jeg begyndte at græde og tænke på, hvor ensom og svigtet, han må føle sig. Hun føler, at hun har skuffet og svigtet alle, fordi alle i familien og omgangskredsen synes, han er en fantastisk fyr - og jeg forstår godt, det er frygteligt svært at være hende nu, men det er ham, jeg tænker på. 

Hvordan skal jeg bære mig ad med at flytte fokus til hende, når jeg bekymrer mig så meget for, hvad han gør nu, og hvordan han skal komme videre? 

Kan slet ikke forestille mig det, for selvfølgelig bliver man glad for den kæreste den anden får. Det er ikke det samme, mrn havde det som dig, da min søster slog op med sin kæreste...men ja ens loyalitet skal jo være hos ens egen, men det er svært, dog hjælper det langt fra at have ondt af ham og fortælle din datter det. Det hjælper næppe på den dårlige samvittighed hun jo nok føler i forvejen. Hun har også mistet noget, hun elskede. Hun gjorde det bare lidt af gangen, i stedet for ham som mistede det på en gang...

Mor og meget mere skriver:

Min datter, knap 19, har lige slået op med sin kæreste igennem to år. Han er en virkelig god fyr, som vi er kommet til at holde rigtigt meget af, men min datter har ingen følelser for ham længere og kan ikke leve på en løgn. Hun har kæmpet med det længe, men der er ikke mere nogen gnist. 

Jeg ved godt, hun har gjort det eneste rigtige, men det gør mig så ondt for ham. Hans forældre er der slet ikke for ham, han har klaret sig selv på trods af modgang og svigt, og nu har han mistet min datter, som han elsker højt. De skulle have været på en lang ferie til USA om en måned - nu skal hun alene afsted - og jeg ved bare, han sådan har glædet sig, og at alle hans drømme og planer er knust - og han er SÅ alene i verden. 

Min datter føler sig som verdens ondeste menneske, og det hjalp jo ikke, at jeg begyndte at græde og tænke på, hvor ensom og svigtet, han må føle sig. Hun føler, at hun har skuffet og svigtet alle, fordi alle i familien og omgangskredsen synes, han er en fantastisk fyr - og jeg forstår godt, det er frygteligt svært at være hende nu, men det er ham, jeg tænker på. 

Hvordan skal jeg bære mig ad med at flytte fokus til hende, når jeg bekymrer mig så meget for, hvad han gør nu, og hvordan han skal komme videre? 

Nu ved jeg jo selvfølgeligt ikke hvordan strukturen er hjemme ved jer, men hos os har vi stadig kontakt til et par af vores ekser. Min søster var sammen med en ung mand for en 10 år siden, hans familie er her heller ikke mere, men han er en fast del af vores familie. Han er nok den der kom mest under huden på min mor, derfor holdte hun fast.

Der skal selvfølgeligt gå lidt tid inden i drikker kaffe lørdag eftermiddag allesammen, men derfor kan dig og ham vel godt snakke sammen tænker jeg?

Barejegsnartergravid skriver:

Kan slet ikke forestille mig det, for selvfølgelig bliver man glad for den kæreste den anden får. Det er ikke det samme, mrn havde det som dig, da min søster slog op med sin kæreste...men ja ens loyalitet skal jo være hos ens egen, men det er svært, dog hjælper det langt fra at have ondt af ham og fortælle din datter det. Det hjælper næppe på den dårlige samvittighed hun jo nok føler i forvejen. Hun har også mistet noget, hun elskede. Hun gjorde det bare lidt af gangen, i stedet for ham som mistede det på en gang...

Du har jo ret, også i det sidste... Jeg har krammet hende og sagt, at det er synd for dem begge, og hun er sammen med en veninde nu. Jeg har aldrig selv slået op med en fyr efter et langvarigt forhold, men har været den, der blev vraget engang, og det er måske også det, der spiller ind på min reaktion. 

Jeg kan også godt se, at der var gået for meget "lege ægtepar" og lægge fremtidsplaner i deres forhold, og at hun følte sig "fanget". Hun er ung og ikke udpræget moden, så hun trænger nok til at være sig selv og have et ungdomsliv - mens han talte om bryllup og børn. På den måde er det selvfølgelig godt, hun lytter til sig selv - men åh, hvor jeg tænker på ham. 

HeXeri skriver:

Nu ved jeg jo selvfølgeligt ikke hvordan strukturen er hjemme ved jer, men hos os har vi stadig kontakt til et par af vores ekser. Min søster var sammen med en ung mand for en 10 år siden, hans familie er her heller ikke mere, men han er en fast del af vores familie. Han er nok den der kom mest under huden på min mor, derfor holdte hun fast.

Der skal selvfølgeligt gå lidt tid inden i drikker kaffe lørdag eftermiddag allesammen, men derfor kan dig og ham vel godt snakke sammen tænker jeg?

Hvis han ønsker det, er der intet, vi hellere vil end at fastholde en vis kontakt. Han har så meget brug for voksne, der taler med ham og lytter til ham, bakker ham op. Desværre er han nok en "lonely cowboy", der brænder alle broer - men jeg har skrevet til ham, at vi er der, hvis han ønsker det. 

Mor og meget mere skriver:

Hvis han ønsker det, er der intet, vi hellere vil end at fastholde en vis kontakt. Han har så meget brug for voksne, der taler med ham og lytter til ham, bakker ham op. Desværre er han nok en "lonely cowboy", der brænder alle broer - men jeg har skrevet til ham, at vi er der, hvis han ønsker det. 

Så er der heller ikke mere du kan gøre jo

Puha, jeg er godt nok glad for jeg ikke er 19 mere, slet ikke en sjov tid. Ser heller ikke frem til drengen bliver det.

Har Ingen gode råd, men bliver nød til at kommenter alligevel.
Hvor oser dit indlæg bare af sympati og varme. Jeg ville gerne have haft en mor som dig pg håber at jeg selv han BLIVE en mor/svigermor som dig.
Du rørte virkelig ved noget i mig.
Håber han vil tage i mod jeres tilbud. Og at din datter værdsætter en mor som dig.

Jeg tænker at det må være op til din datter og hendes grænser i forhold til jeres kontakt til ham. Hvis hun har det fint med, at I også har kontakt til ham og giver ham omsorg og støtte, så gør det - hvis det selvfølgelig også er hvad I føler for det.

Jeg står aktuelt i en situation, hvor min søns far og jeg er gået fra hinanden og min mor er rigtig slem til at tage hans parti... Det er svært, specielt fordi han har været rigtig styg. Jeg ved godt de to situationer ikke helt kan sammenlignes, men følelsen af ens mor ikke bakker en op er svær!

Vh. Louise

Bøllemyr skriver:

Har Ingen gode råd, men bliver nød til at kommenter alligevel.
Hvor oser dit indlæg bare af sympati og varme. Jeg ville gerne have haft en mor som dig pg håber at jeg selv han BLIVE en mor/svigermor som dig.
Du rørte virkelig ved noget i mig.
Håber han vil tage i mod jeres tilbud. Og at din datter værdsætter en mor som dig.

Lige mine ord

Bøllemyr skriver:

Har Ingen gode råd, men bliver nød til at kommenter alligevel.
Hvor oser dit indlæg bare af sympati og varme. Jeg ville gerne have haft en mor som dig pg håber at jeg selv han BLIVE en mor/svigermor som dig.
Du rørte virkelig ved noget i mig.
Håber han vil tage i mod jeres tilbud. Og at din datter værdsætter en mor som dig.