Hvad gør en god mor her?

Mor og meget mere skriver:

Min datter, knap 19, har lige slået op med sin kæreste igennem to år. Han er en virkelig god fyr, som vi er kommet til at holde rigtigt meget af, men min datter har ingen følelser for ham længere og kan ikke leve på en løgn. Hun har kæmpet med det længe, men der er ikke mere nogen gnist. 

Jeg ved godt, hun har gjort det eneste rigtige, men det gør mig så ondt for ham. Hans forældre er der slet ikke for ham, han har klaret sig selv på trods af modgang og svigt, og nu har han mistet min datter, som han elsker højt. De skulle have været på en lang ferie til USA om en måned - nu skal hun alene afsted - og jeg ved bare, han sådan har glædet sig, og at alle hans drømme og planer er knust - og han er SÅ alene i verden. 

Min datter føler sig som verdens ondeste menneske, og det hjalp jo ikke, at jeg begyndte at græde og tænke på, hvor ensom og svigtet, han må føle sig. Hun føler, at hun har skuffet og svigtet alle, fordi alle i familien og omgangskredsen synes, han er en fantastisk fyr - og jeg forstår godt, det er frygteligt svært at være hende nu, men det er ham, jeg tænker på. 

Hvordan skal jeg bære mig ad med at flytte fokus til hende, når jeg bekymrer mig så meget for, hvad han gør nu, og hvordan han skal komme videre? 

Tja...hvad er vigtigst...din datter eller x'en??

Vel er det da synd for ham, men det er der jo ikke noget at gøre ved.
Han må se at komme over det, og det er ikke din opgave at give din datter dårlig samvittighed, men at støtte hende igennem hele forløbet.

Kærligst
Sussie

Jeg forstår godt at du tænker meget på din datters x - det er jo helt naturligt, men jeg tror du fremover er nødt til at distancere dig lidt, for din datter er kun 19 år og hun får sikkert flere kærester de næste år. Så jeg synes du skal prøve at lægge alt det andet bag dig og så støtte din datters valg.

Hvis din datter stadig ønsker at se sin x som kammerat, så har du jo også rig mulighed for at hjælpe og snakke med ham, men vælger hun ham helt fra, så mener jeg også at du bør gøre det.

/Fenja

Bøllemyr skriver:

Har Ingen gode råd, men bliver nød til at kommenter alligevel.
Hvor oser dit indlæg bare af sympati og varme. Jeg ville gerne have haft en mor som dig pg håber at jeg selv han BLIVE en mor/svigermor som dig.
Du rørte virkelig ved noget i mig.
Håber han vil tage i mod jeres tilbud. Og at din datter værdsætter en mor som dig.

Tak - men det ville have været svært IKKE at knytte sig til ham, for han er virkelig en sød fyr, som ville krybe ind under huden på de fleste, tror jeg. Det giver selvfølgelig også grund til håb for, at lykken venter på ham forude. 

Min datter værdsætter mig, når jeg fortjener det, og frustreres over mig, når jeg er et fjols - helt, som det skal være 

Mamalou skriver:

Jeg tænker at det må være op til din datter og hendes grænser i forhold til jeres kontakt til ham. Hvis hun har det fint med, at I også har kontakt til ham og giver ham omsorg og støtte, så gør det - hvis det selvfølgelig også er hvad I føler for det.

Jeg står aktuelt i en situation, hvor min søns far og jeg er gået fra hinanden og min mor er rigtig slem til at tage hans parti... Det er svært, specielt fordi han har været rigtig styg. Jeg ved godt de to situationer ikke helt kan sammenlignes, men følelsen af ens mor ikke bakker en op er svær!

Vh. Louise

Jeg forstår godt din pointe. Åh, hvor ville det på sin vis være lettere, hvis vi ikke havde været helt så glade for ham - men selvfølgelig er det vigtigt, at vi ikke overskrider hendes grænser ved at se ham. Nu skal der først og fremmest ro på det hele. 

SussieThyssen skriver:

Tja...hvad er vigtigst...din datter eller x'en??

Vel er det da synd for ham, men det er der jo ikke noget at gøre ved.
Han må se at komme over det, og det er ikke din opgave at give din datter dårlig samvittighed, men at støtte hende igennem hele forløbet.

Kærligst
Sussie

Der er to, der er vigtige her, og selvfølgelig er hun vigtigST - men det er søreme ikke let ikke at bekymre sig for, hvad han nu gør - særligt, fordi han ikke har nogle voksne i sit liv. 

Jeg ved godt, hvad jeg skal og bør, og jeg ved også, hun har gjort det rigtige, men det er svært at være uberørt, når nogen, man holder af, er ulykkelig og alene i verden. 

Fenja09 skriver:

Jeg forstår godt at du tænker meget på din datters x - det er jo helt naturligt, men jeg tror du fremover er nødt til at distancere dig lidt, for din datter er kun 19 år og hun får sikkert flere kærester de næste år. Så jeg synes du skal prøve at lægge alt det andet bag dig og så støtte din datters valg.

Hvis din datter stadig ønsker at se sin x som kammerat, så har du jo også rig mulighed for at hjælpe og snakke med ham, men vælger hun ham helt fra, så mener jeg også at du bør gøre det.

/Fenja

Du har helt ret, og ja, der kommer nok flere - hun er smuk og sød og omsværmet, og nu vil hun "leve livet". Jeg er ikke sikker på, at jeg nogensinde lærer ikke at knytte mig til "gode mennesker", der krydser min vej. 

Mor og meget mere skriver:

Der er to, der er vigtige her, og selvfølgelig er hun vigtigST - men det er søreme ikke let ikke at bekymre sig for, hvad han nu gør - særligt, fordi han ikke har nogle voksne i sit liv. 

Jeg ved godt, hvad jeg skal og bør, og jeg ved også, hun har gjort det rigtige, men det er svært at være uberørt, når nogen, man holder af, er ulykkelig og alene i verden. 

Det er rigtigt, men gør som jeg gør med min den mellemstes x...hold en stille forbindelse til en sludder i ny og næ

Jeg kan ikke sige hvad du skal gøre.

Men jeg gik for 7 mdr. siden fra min kæreste igennem 3½ år, og det sværeste var hvor svært det var for HAM + at min familie var så kede af at miste ham. I den tid havde JEG brug for min familie, og jeg ville ønske at de havde været der for mig. Det var de også - men jeg fik også i ansigtet, at de savnede ham, holdt meget af ham osv. osv. og netop DET havde jeg slet ikke brug for. Så i stedet for at snakke med min familie gik jeg til mine venner. Men jeg ville hellere have haft at jeg kunne gå til min familie. Hvilket jeg egentlig faktisk ikke kunne......... Måske du kan bruge det til lidt. Jeg blev 20 år midt i processen 

Min mor stod i samme situation da min storesøster og hendes ex gik fra hinanden efter 5 år sammen. Fra de var 14-19 år. Han kom fra en familie hvor der ingen opbakning var og hans far var voldelig.
Min mor støttede min søster i at det var svært og at det var i orden at hun var ked af det. Men på den anden side støttede hun også hendr i at se kunne forblive venner. Der gik nogle få måneder også begyndte exen at komme til aftensmad flere gange om ugen og til fødselsdag osv. Det stoppede dog sidste år da min storesøster fik ny kæreste, som et lidt en idiot og forbyder hende at snakke med exen.

Du lyder som en dejligt og rummeligt menneske.

Jeg tror bare du skal passe lidt på. Hvis jeg må dele en erfaring, å har jeg et familiemedlem, hvis mor tog eks'ens parti da de forlod hinanden, og de har aldrig fået et godt forhold til deres datter igen desværre. 
I er selvfølgelig ikke de samme mennesker, men jeg tror du er nødt til at distancere dig lidt fra eksen. Hvis du taler om ham i din datters tilstedeværelse, så træd varsomt, og jeg ville ikke personligt fortælle hende om, at jeg følte så meget med ham - for det skal hun ikke bære rundt på. Hun er kun 19 og der kommer jo flere af "hans slags". 
Jeg er også sikker på at han nok skal klare sig