AnnaKJ skriver:
Ja det var mig bag denne tråd:
https://www.baby.dk/debat/191771pi1/ordet-er-frit/boer-jeg-ringe-til-vagtlaegen.aspx
Blev rådet til at tage til min egen læge og følge op på det jeg havde oplevet, og da jeg fortsat har følelsesforstyrrelser og er svimmel, fik jeg en tid idag. Igår sad jeg og spiste mini M&Ms, og de smuttede simpelthen imellem fingerne på mig ved venstre hånd.
Min læge tester mig med en masse neurologiske undersøgelser, og fastslår jeg har jeg nedsat styrke i min venstre arm, der hvor jeg har de følelsesforstyrrelser.
Jeg har periodevis haft følelsesforstyrrelser siden 2009, men aldrig mere end en dag og så er jeg bare super træt bagefter. Nu har jeg så haft det i 5 døgn, og jeg er stadig træt og mat i det.
Lægen fortalte mig hvad hun umiddelbart troede det var -
Sclerose 
Men taget i betragtning af at jeg har to små børn, så kunne det også have noget at sige. Fik man nu nok at spise? Sove man nok om natten? Og så videre .. Så fik taget blodprøver i første omgang, for at se om jeg manglede div. vitaminer og sådan noget. Skal ringe ind og aftale videre forløb på fredag.
Håber det viser sig, at jeg har en form for mangel på et eller andet - det kan man jo vel altid gøre noget ved!
Vil I ikke krydse jeres fingre for mig? Har virkelig ikke brug for mere i mit liv lige nu
Jeg har nu i tre et halvt år været under mistanke for at have eller være ved at udvikle sclerose, og diagnosen er endnu ikke stillet. Da jeg første gang fik symptomer, kunne jeg ikke forestille mig, at jeg nogensinde ville kunne slappe af igen og undgå at male fanden på væggen, så snart min hånd sov.
Så jeg tror, jeg ved, hvordan du har det lige nu - men jeg tror også på, at du vil kunne komme videre. Jeg tilhører en gruppe, som med 50 procents sandsynlighed får sclerose - men jeg har vendt den om og tænker nu, at ALLE har 50 procents risiko - enten får man sygdommen, eller også gør man ikke. Jeg kan også blive kræftsyg eller blive kørt ned i morgen, og den tid, jeg har, inden jeg muligvis får sygdommen, skal ikke forpestes af "skuffelser, der ikke går i opfyldelse".
Mentalt føler jeg mig nu parat til at kunne håndtere en evt. diagnose - og ved du hvad, jeg har aldrig hørt så mange positive beretninger fra og om patienter med sclerose som de sidste tre et halvt år.
Så mens jeg nu døjer med synsnervebetændelse for tredje gang, glæder jeg mig over, at der bliver taget godt hånd om mig på Scleroseklinikken, og at jeg derudover er den samme som altid, måske lidt mere taknemmelig over de små og store glæder i mit liv. Så må fremtiden bare komme an på den måde, den nu gør - der kan ske langt værre ting end en evt. diagnose.
Jeg håber for dig, at du er helt rask - og hvis det ikke er sådan, så skriv endelig en opdatering. Jeg tror, vi er mange, der kender nogle gode eller knapt så slemme beretninger om sclerose, og dem skal du samle på, hvis det bliver aktuelt.
