Mor og meget mere skriver:
Håber, nogen har forstand på dette: Min faster på 70 er kronisk sindslidende og har boet på et psykiatrisk plejehjem i ca. 15 år. Da hun flyttede ind, havde hun 300.000 kroner - arven fra min farmor. Hun fik dengang invalidepension.
Prisen for at bo der var meget lav dengang, men er siden steget en del - fair nok, det er inkl. kost. Min fasters daværende støtteperson sørgede for, at der var styr på hendes penge, og også, at hun så "ordentligt" ud - tog med hende til frisør, ud at købe tøj osv.
For nogle år siden overgik min faster til folkepension, og desværre blev hendes støtteperson fyret pga. sygdom. Min faster fortsatte med at købe dyrt tøj, få klippet og farvet håret hver 6. uge osv. Derudover har hun røget 40-50 cigaretter om ugen og købt samtlige ugeblade og magasiner - hendes største passion 
Nu viser det sig "pludselig", at hun ikke har penge på kontoen, og ingen har rådgivet hende om, at hun måtte skære ned på sit forbrug, da hun overgik til folkepension. Hun har rationeret cigaretterne - positivt! - og skåret ned på ugebladene, og det er slut med tøjindkøb og frisør ud over det strent nødvendige. Hun kan ikke give os og mine børn gaver - vi er hrndes eneste familie - og det er hun ked af og flov over, selvom vi har sagt, det ikke gør spor. Hun ville give os middag på sin runde fødselsdag - vi lavede så maden selv efter hendes ønske, men hun var ked af, at det endte med at blive vores omgang.
Jeg har sgu fornemmelsen af, at de ansatte har regnet med, hun ville dø, før kontoen var tom - eller bare sovet i timen. Hun skal have det godt! - og hun har brug for vejledning til økonomien.
Kan vi tillade os at beklage over for personalet, at de ikke har hjulpet hende? Ikke, at det kan gøres om - men for at placere et ansvar og undgå, det sker for andre beboere?
Nej, i kan ikke beklage jer over personalet.
På det plejehjem jeg arbejder på, har vi INGEN indsigt i beboerens økonomi. Hvis ikke familien styrer den (eller dem selv) har de en økonomisk værge. Så det kan på ingen måde være personalets ansvar.