Sosu'er, plejehjemsansatte eller socialrådgivere...

Mor og meget mere skriver:

Håber, nogen har forstand på dette: Min faster på 70 er kronisk sindslidende og har boet på et psykiatrisk plejehjem i ca. 15 år. Da hun flyttede ind, havde hun 300.000 kroner - arven fra min farmor. Hun fik dengang invalidepension. 

Prisen for at bo der var meget lav dengang, men er siden steget en del - fair nok, det er inkl. kost. Min fasters daværende støtteperson sørgede for, at der var styr på hendes penge, og også, at hun så "ordentligt" ud - tog med hende til frisør, ud at købe tøj osv. 

For nogle år siden overgik min faster til folkepension, og desværre blev hendes støtteperson fyret pga. sygdom. Min faster fortsatte med at købe dyrt tøj, få klippet og farvet håret hver 6. uge osv. Derudover har hun røget 40-50 cigaretter om ugen og købt samtlige ugeblade og magasiner - hendes største passion 

Nu viser det sig "pludselig", at hun ikke har penge på kontoen, og ingen har rådgivet hende om, at hun måtte skære ned på sit forbrug, da hun overgik til folkepension. Hun har rationeret cigaretterne - positivt! - og skåret ned på ugebladene, og det er slut med tøjindkøb og frisør ud over det strent nødvendige. Hun kan ikke give os og mine børn gaver - vi er hrndes eneste familie - og det er hun ked af og flov over, selvom vi har sagt, det ikke gør spor. Hun ville give os middag på sin runde fødselsdag - vi lavede så maden selv efter hendes ønske, men hun var ked af, at det endte med at blive vores omgang. 

Jeg har sgu fornemmelsen af, at de ansatte har regnet med, hun ville dø, før kontoen var tom - eller bare sovet i timen. Hun skal have det godt! - og hun har brug for vejledning til økonomien. 

Kan vi tillade os at beklage over for personalet, at de ikke har hjulpet hende? Ikke, at det kan gøres om - men for at placere et ansvar og undgå, det sker for andre beboere? 

Madam Blå skriver:

Jeg har været i praktik på et bosted for voksne udviklingshæmmede, hvor hver beboer havde en primær kontaktperson og en sekundær. Disse havde i samråd med beboeren ansvar for beboerens økonomi. I nogle tilfælde styrede personalet økonomien med hård hånd, og der blev sparet - men andre tilfælde blev beboerens penge brugt på lige præcis det, som beboeren ønskede. Og når pengene så slap op, så måtte man skære ned og leve af pensionen.

Jeg synes den er svær! På den ene side, havde jeg ladet en bemærkning falde - men på den anden side, så er pengene sikkert blevet brugt "i en god mening".

Ja, den er sgu svær - jeg tror, noget er svipset, da hun fik ny støtteperson. Vi bliver ikke informeret om noget længere, men måske var den tidligere støtteperson også bare engageret ud over, hvad man kan forvente. 

Olivia's Moar skriver:

Nej, i kan ikke beklage jer over personalet.

På det plejehjem jeg arbejder på, har vi INGEN indsigt i beboerens økonomi. Hvis ikke familien styrer den (eller dem selv) har de en økonomisk værge. Så det kan på ingen måde være personalets ansvar.

Det vil sige, at værgen formentlig ikke er en af de ansatte? Jeg troede, det var det normale. 

Mor og meget mere skriver:

Håber, nogen har forstand på dette: Min faster på 70 er kronisk sindslidende og har boet på et psykiatrisk plejehjem i ca. 15 år. Da hun flyttede ind, havde hun 300.000 kroner - arven fra min farmor. Hun fik dengang invalidepension. 

Prisen for at bo der var meget lav dengang, men er siden steget en del - fair nok, det er inkl. kost. Min fasters daværende støtteperson sørgede for, at der var styr på hendes penge, og også, at hun så "ordentligt" ud - tog med hende til frisør, ud at købe tøj osv. 

For nogle år siden overgik min faster til folkepension, og desværre blev hendes støtteperson fyret pga. sygdom. Min faster fortsatte med at købe dyrt tøj, få klippet og farvet håret hver 6. uge osv. Derudover har hun røget 40-50 cigaretter om ugen og købt samtlige ugeblade og magasiner - hendes største passion 

Nu viser det sig "pludselig", at hun ikke har penge på kontoen, og ingen har rådgivet hende om, at hun måtte skære ned på sit forbrug, da hun overgik til folkepension. Hun har rationeret cigaretterne - positivt! - og skåret ned på ugebladene, og det er slut med tøjindkøb og frisør ud over det strent nødvendige. Hun kan ikke give os og mine børn gaver - vi er hrndes eneste familie - og det er hun ked af og flov over, selvom vi har sagt, det ikke gør spor. Hun ville give os middag på sin runde fødselsdag - vi lavede så maden selv efter hendes ønske, men hun var ked af, at det endte med at blive vores omgang. 

Jeg har sgu fornemmelsen af, at de ansatte har regnet med, hun ville dø, før kontoen var tom - eller bare sovet i timen. Hun skal have det godt! - og hun har brug for vejledning til økonomien. 

Kan vi tillade os at beklage over for personalet, at de ikke har hjulpet hende? Ikke, at det kan gøres om - men for at placere et ansvar og undgå, det sker for andre beboere? 

Jeg er pædagog studerende på et botilbud for udviklingshæmmede...

Mine kollegaer har HELT styr på beboernes kontoer. Der skal altid 2 underskrifter på, hvis vi skal hæve penge til dem osv..

Der SKAL være styr hvad hun har brugt pengene på..!

Den som der står som værge for din faster har agt indsigt i hvad pengene er blevet brugt til..

Måske i skulle kigge på det?

Chancen skriver:

Jeg tænker lidt, at hvis hun har røget 40 - 50 cigaretter om dagen, det jo dyrt ..  Så er hun jo tæt på 2000 kr. i måneden bare på cigaretter.  Ved ikke om jeg har misforstået noget. kan godt se det træls, 300.000 er mange penge! Men super i følger op på det! Man hører efterhånden så meget, med de syge og ældre der bliver snydt. 

Jeg tror IKKE, nogen har snydt - hun har bare haft et overforbrug og manglet vejledning, da hun fik færre penge at gøre med. Jeg skal have fundet ud af, hvem hendes værge er. 

BMF skriver:

Jeg er pædagog studerende på et botilbud for udviklingshæmmede...

Mine kollegaer har HELT styr på beboernes kontoer. Der skal altid 2 underskrifter på, hvis vi skal hæve penge til dem osv..

Der SKAL være styr hvad hun har brugt pengene på..!

Den som der står som værge for din faster har agt indsigt i hvad pengene er blevet brugt til..

Måske i skulle kigge på det?

 

Jep - det er værgen, hvem det så end er, vi skal have talt med. 

Mor og meget mere skriver:

Det vil sige, at værgen formentlig ikke er en af de ansatte? Jeg troede, det var det normale. 

Mor og meget mere skriver:

Ja, den er sgu svær - jeg tror, noget er svipset, da hun fik ny støtteperson. Vi bliver ikke informeret om noget længere, men måske var den tidligere støtteperson også bare engageret ud over, hvad man kan forvente. 

Ja, måske det er en svipser.. Men hvis hun har fået ny støtteperson - (Som måske er værge?), så kan det muligvis være årsagen. Som jeg skrev før, er det meget forskelligt, hvad personalet mener er bedst for den enkelte. Man kan have to beboere, med lige stor arv - men fordi pengen forvaltes forskelligt, så kan den ene stadig have sin million, mens den anden har fint tøj, og en masse oplevelser og andet, der kan købes for penge.
Det er i hvert fald min erfaring Måske stedet har en slags politik, for den slags? Har de en hjemmeside, eller anden måde du kan søge information om det på?

Mor og meget mere skriver:

Jeg tror IKKE, nogen har snydt - hun har bare haft et overforbrug og manglet vejledning, da hun fik færre penge at gøre med. Jeg skal have fundet ud af, hvem hendes værge er. 

Når okay  

Madam Blå skriver:

Ja, måske det er en svipser.. Men hvis hun har fået ny støtteperson - (Som måske er værge?), så kan det muligvis være årsagen. Som jeg skrev før, er det meget forskelligt, hvad personalet mener er bedst for den enkelte. Man kan have to beboere, med lige stor arv - men fordi pengen forvaltes forskelligt, så kan den ene stadig have sin million, mens den anden har fint tøj, og en masse oplevelser og andet, der kan købes for penge.
Det er i hvert fald min erfaring Måske stedet har en slags politik, for den slags? Har de en hjemmeside, eller anden måde du kan søge information om det på?

Du har helt ret i, at der er forskel på folks ønsker og "behov". Vi ville IKKE ønske at arve penge fra hende - hun skal have det godt, og jeg har været glad for, hun fik hjælp til at se pæn ud og leve et værdigt liv. Det gør bare ondt, at hun nu må gå på kompromis med så meget - det er ikke værdigt for hende ikke at kunne give min søn en konfirmationsopgave, selv om det ikke betyder noget for ham eller os. 

Og nej, der er ikke nogen hjemmeside. Vi vil ringe og tale med personalet, så vi i hvert fald sikrer os, at hun ikke pludselig mangler penge til de små fornøjelser, hun har.