Når bruddet går hen og bliver grimt :0/

come2 skriver:

Jeg bliver lidt harm over sådan noget her.

Tænk ikke at kunne få det til at rende rundt, hvis ikke man har børnene hos sig.

Hva mon alle andre gør?

Når man bor med en mand og vælger at få børn og alt er godt, sidder man jo ikke og planlægger fremtid mv mht hvis man nu skulle blive enlig. Den ene af parterne kan jo have sat sig ekstra hårdt i det nogle år, som f.eks. studerende, mens den anden forsørger, og bliver man så enlig, ja - så kan det sgu da hjælpe at være den der har børnene boende, da der følger nogle økonomiske goder med. Det synes jeg er fuldstændigt fair.

Tabula Rasa skriver:

Jeg synes ikke den udtalelse er helt fair! Man vælger at få børn med en mand og planlægger det ud fra sin økonomi, og vælger at studere på den baggrund, at man har råd til, fordi manden har en pæn indtjening. Man kan da ikke planlægge, at manden så vil være én utro og forholdet går i stykker (som i trådstarters tilfælde)! I det tilfælde kan jeg sagtens følge hende i, at børnene er nødt til at have adresse hos hende, for at de kan blive i nærområdet og fortsætte i samme skole, som trådstarter meget kraftigt understreger er årsagen. Hvad så med dem der bliver fyret og går konkurs, og som har børn? Ja, sikke da noget! Det skulle de have forudset, eller hvad? Helt ærligt!

Jeg ønsker dem, alene af den grund at jeg økonomisk har brug for de penge mens jeg er under uddannelse de næste to år.

- jeg synes denne sætning lyder kold og kynisk. Derfor denne udmelding.

Tabula Rasa skriver:

Jeg synes ikke den udtalelse er helt fair! Man vælger at få børn med en mand og planlægger det ud fra sin økonomi, og vælger at studere på den baggrund, at man har råd til, fordi manden har en pæn indtjening. Man kan da ikke planlægge, at manden så vil være én utro og forholdet går i stykker (som i trådstarters tilfælde)! I det tilfælde kan jeg sagtens følge hende i, at børnene er nødt til at have adresse hos hende, for at de kan blive i nærområdet og fortsætte i samme skole, som trådstarter meget kraftigt understreger er årsagen. Hvad så med dem der bliver fyret og går konkurs, og som har børn? Ja, sikke da noget! Det skulle de have forudset, eller hvad? Helt ærligt!

Her må jeg erklære mig enig.

Man kan ski ikke planlægge sig ad af alt.

Som jeg læser ts så vægter hun at begge forældre er i nærheden af børnene, og at de alle kan blive i nærområdet. I mine øre lyder det til at hun ønsker et tæt & godt samarbejde med manden ( evt dele lige over med samværd )

Men for at dette er muligt er det vigtig bopæls adresse er hos hende, da hun ellers må flytte. Væk fra det hun ønsker.

come2 skriver:

Jeg ønsker dem, alene af den grund at jeg økonomisk har brug for de penge mens jeg er under uddannelse de næste to år.

- jeg synes denne sætning lyder kold og kynisk. Derfor denne udmelding.

 

Føj hvor er det ærgeligt at der er endnu en bruger der sletter sig pga hårde svar Tror nok hun havde brug for støtte og "kram" i den her tråd

Håber hun læser med på sidelinien og ser at der er nogen der har forstået hvad hun rent faktisk skrev..

ESV skriver:

Misforstået hvordan??
Du skriver at du alene af økonomiske årsager ønsker de har bopæl hos dig.
Hvad er der at misforstå??

Har du læst de næste tre linjer? Der står det er så hun har råd til og blive i nærområdet for børnenes skyld...

tanja. skriver:

Jeps, folk har misforstået hende og tror hun følte sig lidt angrebet vil jeg desværre gætte på

øv da  

come2 skriver:

Jeg ønsker dem, alene af den grund at jeg økonomisk har brug for de penge mens jeg er under uddannelse de næste to år.

- jeg synes denne sætning lyder kold og kynisk. Derfor denne udmelding.

 

Hun skriver at hun ønsker DEN (bopælsaddressen) og ikke DEM (pigerne) pga. pengene.

Tabula Rasa skriver:

Jeg synes ikke den udtalelse er helt fair! Man vælger at få børn med en mand og planlægger det ud fra sin økonomi, og vælger at studere på den baggrund, at man har råd til, fordi manden har en pæn indtjening. Man kan da ikke planlægge, at manden så vil være én utro og forholdet går i stykker (som i trådstarters tilfælde)! I det tilfælde kan jeg sagtens følge hende i, at børnene er nødt til at have adresse hos hende, for at de kan blive i nærområdet og fortsætte i samme skole, som trådstarter meget kraftigt understreger er årsagen. Hvad så med dem der bliver fyret og går konkurs, og som har børn? Ja, sikke da noget! Det skulle de have forudset, eller hvad? Helt ærligt!

Enig 

Jeg er også alenemor og alt hvad der hedder børnepenge indgår i mit månedlige budget- ville have det ret hårdt uden. Sådan er det jo desværre for nogle...

Men bettemusen får alt hvad hun skal bruge (og mere til) 

Jeg bliver lidt harm over sådan noget her.

Tænk ikke at kunne få det til at rende rundt, hvis ikke man har børnene hos sig.

Hva mon alle andre gør?

Nu er det jo sådan at ikke alle har råd til at bo i nærmiljøet OG have plads nok i boligen til at have barnet/børnene boende hos sig med mindre de får de tilskud som bopælsforældreretten giver ret til. 

Hvis IKKE jeg havde bopælsret over min søn, så kunne jeg ikke blive boende i nærheden af hans institution, jeg ville ihvertfald på ingen måde have råd til en 2-værelses midt i Århus, hvor han har sit eget værelse og jeg sover i stuen. Det er ikke GRUNDEN til at jeg gerne vil have ham mest, det er grunden til at jeg er NØDT til at have bopælsretten. Det skal ikke forveksles med kærlighed - det er de praktiske omstændigheder omkring at have børn.

Det er et faktum at de tilskud og børnepenge som udbetales til enlige forældre med bopælsret som mig ikke bare går til fest og fornøjelser. De indgår i det budget som gør det muligt at betale den husleje som følger med et barn som skal have sit eget værelse, og ihvertfald os som bor i de større byer mærker denne udgift tydeligt. Så uenset om man vil det eller ej så spiller det en rolle økonomisk om man KUN er sig selv og får barnet på besøg nogle få dage af gangen, eller om man skal skabe rammen om et barns hverdag i sin bolig.