Jeg køber gerne brugt - også gerne NameIt og H&M mm. Men det skal være BILLIGT - ellers vil jeg hellere købe nyt. Jeg var i en genbrugsbutik i går, hvor jeg fandt en masse. Her koster - bare som eksempel - en natdragt (uanset mærke, men de har vist ikke så mange dyre mærker) 15 kr. 
En hel pakke ville jeg aldrig købe - jeg vil selv vælge hver enkelt del, og helst også have den i hænderne, så jeg selv kan vurdere, om den er i en stand, jeg vil betale for.
Problemet er så også, hvis man kun køber en enkelt ting på nettet, at så er portoen pludselig meget at skulle betale. Og så står jeg af.
Jeg sammenligner gerne med, hvad jeg kan få tilsvarende nyt for i H&M - det skal være MEGET billigere end det - ellers ser jeg ingen grund til at købe brugt.
Der kunne jeg nok få to natdragter for 179, i går fik jeg to i pæn stand for 30 kr. Så gider jeg godt at købe brugt. 
Selv forærer jeg brugt tøj væk til genbrug eller folk jeg kender. Jeg synes simpelthen ikke at det jeg ville kunne sælge det for, er besværet værd. Det eneste der ind i mellem ryger billigt til salg er større ting som overtøj. Men jeg køber heller ikke dyre mærker, jeg ved ikke, om de måske kan betale sig at sælge.
Bare mit input - jeg synes dine annoncer er fine, men markedet bugner jo af brugt tøj. 
Anmeld