Voksenmobning på uddannelsesinstitution. what to do.!?

Neon skriver:

Hej

Jeg synes du skal tage kampen op. Det gjorde jeg i gymnasiet og var i lang tid ret upopulær blandt nogle af pigerne. Men sig de skal lukke røven og hvis de har et problem må de sige det. Det skal meget gerne være mens andre for klassen hører det, for der er helt sikkert nogle der har det på samme måde. Det kunne jo være fedt at få lidt opbakning. Hvis ikke, så synes jeg bare du skal holde fast i at de er nogle kællinger og du er ligeglad med dem. Du har et liv ude for skolen og det er så det du må bruge din energi på. Som sagt, tag kampen - Sig det du sidder og tænker du vil sige, det er meget sjovere

Det er der flere der har sagt til mig. så der må være noget om det... jeg har dog snakket med hende idag. selvom jeg ikke følte det hjalp særlig meget. men nu er jeg på et punkt hvor jeg godt tør bede hende klappe kaje, hvertfald når det er MIG der har ordet.. 

men jeg må helt klart sige fra og stå op for mig selv.. det ville enhver anden jo også have gjort..

Skouboe skriver:

En af de ting der har hjulpet mig igennem tiden er at sige til mig selv at jeg altså ikke er verdens navle, og jeg er sikker på at folk har andet at gøre end at bruge tid på at tale om lige præcist mig. Det hjælper faktisk. Det kan sagtens være at nogle af deres kommentarer og sedler vitterligt ER om dig, men jeg er helt sikker på at der også er en masse om andre mennesker/emner.

Og så find et andet sted at sidde og evt. prøv at blive venner med nogle andre i klassen, så fylder de heller ikke så meget i din hverdag, fordi du fylder den med noget andet.

Og så ignorer dem - sig til dig selv at de er nogle stakkels, sølle mennesker og de må virkelig have et elendigt liv, siden de er nødt til at opføre sig sådan... det er svært at mobbe nogle der har ondt af en.

ja. jeg føler mig nu heller ikke som verdens navle.. men jeg øler jeg har en vis ret til også at være der. på lige fod med alle de andre.. 

jeg har fundet et andet sted at sidde. en rigtig sød pige fra min klasse sagde idag at hun syntes jeg skulle sætte mig ved siden af hende og det har jeg gjort. det fungere rigtig fint. hende har jeg snakket lidt med i starten men hun er rigtig sød.

åhh jeg føler mig bare så ynkelig.. virkelig trælst. jeg troede ellers jeg var stærkere. men det er klart jeg ikke er det. har lige været igennem en meget svær periode i mit liv her det sidste halvandet år. så det der med at finde styrke er rigtig svært..

Anonym skriver:

Det er der flere der har sagt til mig. så der må være noget om det... jeg har dog snakket med hende idag. selvom jeg ikke følte det hjalp særlig meget. men nu er jeg på et punkt hvor jeg godt tør bede hende klappe kaje, hvertfald når det er MIG der har ordet.. 

men jeg må helt klart sige fra og stå op for mig selv.. det ville enhver anden jo også have gjort..

 

 Super fedt! Håber det virker Ellers ved du at alle på baby.dk bakker dig op

Anonym skriver:

ja. jeg føler mig nu heller ikke som verdens navle.. men jeg øler jeg har en vis ret til også at være der. på lige fod med alle de andre.. 

jeg har fundet et andet sted at sidde. en rigtig sød pige fra min klasse sagde idag at hun syntes jeg skulle sætte mig ved siden af hende og det har jeg gjort. det fungere rigtig fint. hende har jeg snakket lidt med i starten men hun er rigtig sød.

åhh jeg føler mig bare så ynkelig.. virkelig trælst. jeg troede ellers jeg var stærkere. men det er klart jeg ikke er det. har lige været igennem en meget svær periode i mit liv her det sidste halvandet år. så det der med at finde styrke er rigtig svært..

 

Selvfølgelig har du det, det var på ingen måde negativt ment.. Jeg har opdaget hos mig selv at hvis jeg føler mig sårbar og usikker, så har jeg en tendens at føle at alle folk snakker om mig og griner af mig.. Også selvom det måske kun er tilfældet i 25 eller 50 procent af tilfældene, men fordi jeg i forvejen føler mig lille og ked af det, bliver det i mit hoved til at det hele tiden er tilfældet. Jeg tager en reel situation og blæser helt ud af proportioner.. Selvom situationen ikke er grundløs, bliver den meget større inde i mit hoved - giver det mening? Det kommer til at fylde alt for meget.. Der er det at jeg tager et alvorsord med mig selv og fortæller mig selv at jeg ikke er verdens navle og at de sikkert har andet at gå op i end mig! Pg det hjælper mig faktisk fordi det hjælper mig med lidt perspektiv, når følelserne løber af med mig.

Skouboe skriver:

Selvfølgelig har du det, det var på ingen måde negativt ment.. Jeg har opdaget hos mig selv at hvis jeg føler mig sårbar og usikker, så har jeg en tendens at føle at alle folk snakker om mig og griner af mig.. Også selvom det måske kun er tilfældet i 25 eller 50 procent af tilfældene, men fordi jeg i forvejen føler mig lille og ked af det, bliver det i mit hoved til at det hele tiden er tilfældet. Jeg tager en reel situation og blæser helt ud af proportioner.. Selvom situationen ikke er grundløs, bliver den meget større inde i mit hoved - giver det mening? Det kommer til at fylde alt for meget.. Der er det at jeg tager et alvorsord med mig selv og fortæller mig selv at jeg ikke er verdens navle og at de sikkert har andet at gå op i end mig! Pg det hjælper mig faktisk fordi det hjælper mig med lidt perspektiv, når følelserne løber af med mig.

jeg har lige markeret noget i din tekst..

for det er lige precist sådan jeg har haft det nu her de sidste dage..

jeg prøvede og har prøvet det der med at sidde og tale med mig selv omkring hvorfor i alverden jeg tog det SÅ personligt og hvorfor jeg lod det gå mig på.. og jeg var godt klar over at jeg blev nødt til at lade det slå hen.. men det kunne jeg slet ikke. fordi der hele tiden blev ved med at komme flere kommentarer og spydigheder fra hende..

Idag fik jeg så nok. og jeg skældte hende faktisk ud midt i timen fordi hun sad og larmede og jeg fik bare nok.. så det endste faktisk med at vores lærer tog den midt i timen og vi fik renset luften. jeg følte det dog virkelig underligt at hun (hende der har været træls) fulgte efter mig ud på toilettet, da jeg forlod klassen blev det for meget og jeg bare begyndte at græde, og hun begyndte at stå og ville kramme mig og alt muligt... jeg syntes det var rigtig ambivalent.. og virkelig påtaget..

men jeg har det godt nu sådan nogenlunde. jeg skal nok lige have nogle dage til at finde mig selv igen. for jeg har bare haft det RØV dårlig start på ugen og jeg har været mega stresset over det. har haft ALLE former for stress symptomer og flugtfølelser osv.. 

men puha... det har bestemt ikke været sjovt.. men jeg er glad for at jeg fik lov til at fortælle hvordan jeg gik og havde det indvendigt foran klassen, fordi jeg tror ikke de har vidst hvad der har foregået andet end de har kunnet mærke at der var noget riv rav ruskende galt...  og nu er ALLE med og vi har alle fået besluttet at der skal være plads til alle og vi skal alle have plads til at være den vi er uden at blive udsat for nogle ubhagelige oplevelser som jeg har været igennem..

Anonym skriver:

jeg har lige markeret noget i din tekst..

for det er lige precist sådan jeg har haft det nu her de sidste dage..

jeg prøvede og har prøvet det der med at sidde og tale med mig selv omkring hvorfor i alverden jeg tog det SÅ personligt og hvorfor jeg lod det gå mig på.. og jeg var godt klar over at jeg blev nødt til at lade det slå hen.. men det kunne jeg slet ikke. fordi der hele tiden blev ved med at komme flere kommentarer og spydigheder fra hende..

Idag fik jeg så nok. og jeg skældte hende faktisk ud midt i timen fordi hun sad og larmede og jeg fik bare nok.. så det endste faktisk med at vores lærer tog den midt i timen og vi fik renset luften. jeg følte det dog virkelig underligt at hun (hende der har været træls) fulgte efter mig ud på toilettet, da jeg forlod klassen blev det for meget og jeg bare begyndte at græde, og hun begyndte at stå og ville kramme mig og alt muligt... jeg syntes det var rigtig ambivalent.. og virkelig påtaget..

men jeg har det godt nu sådan nogenlunde. jeg skal nok lige have nogle dage til at finde mig selv igen. for jeg har bare haft det RØV dårlig start på ugen og jeg har været mega stresset over det. har haft ALLE former for stress symptomer og flugtfølelser osv.. 

men puha... det har bestemt ikke været sjovt.. men jeg er glad for at jeg fik lov til at fortælle hvordan jeg gik og havde det indvendigt foran klassen, fordi jeg tror ikke de har vidst hvad der har foregået andet end de har kunnet mærke at der var noget riv rav ruskende galt...  og nu er ALLE med og vi har alle fået besluttet at der skal være plads til alle og vi skal alle have plads til at være den vi er uden at blive udsat for nogle ubhagelige oplevelser som jeg har været igennem..

 

Hvor er det dejligt at I fik snakket det igennem, og at I alle sammen er enige om at der skal være plads til jer alle sammen jeg håber at din næste uge bliver meget bedre end den her

Skouboe skriver:

Hvor er det dejligt at I fik snakket det igennem, og at I alle sammen er enige om at der skal være plads til jer alle sammen jeg håber at din næste uge bliver meget bedre end den her

Tak ja jeg håber også på det bedste

Anonym skriver:

hej alle.

puha. jeg syntes det er rigtig svært at være startet i skole igen efter en masse år væk fra skolebænken..

jeg er lige startet på studie nu her efter at have været på arbejdsmarkedet i en del år. nu skulle der ske noget, jeg vil have mig en uddannelse.

jeg starter på min nye skole i mandags og det begynder at gå rigtig godt.

syntes jeg er kommet i en skøn multikulturel klasse, og med en masse unge og voksne i alderen 19-nogle og 40..

bogligt er der ingen problemer.. men socialt. der går det bare slet ikke som jeg havde håbet det ville.

jeg har tidligere haft en del problemer med at være den der snakkede meget i timerne og som ALLE tyssede på, jeg var klassens klovn og kæmpede en kamp med de boglige ting fordi jeg netop havde problemer med min adfærd.

Det havde jeg så nu besluttet mig for skulle være slut, jeg skulle stoppe med min dybt klovneagtige adfærd og tage mig sammen, ikke lægge låg på mig selv. men på klovnen.. og det har lykkeds... jeg har ikke været klassens klovn.

nu er der så en gruppe piger i klassen. jeg sidder tæt på dem (vi har vel fået en form for faste pladser, finder mig dog en ny plads i morgen) men de er på nakken af mig KONSTANT.. jeg forsøger at deltage aktivt, fordi at jeg ved at hvis jeg begynder at sidde og tegne, kigge facebook osv, så går jeg glip af det hele. og jeg VIL gerne min uddannelse.

De piger virker egentlig ikke somom de har særlig meget lyst til at være der.. de har hvertfald ikke en adfærd der signalere at de har lyst til det. om de så har det må være deres sag..

men den ene er enormt provokerende og hun er OVER 40.!!!

hun er for det meste efter mig med en eller anden træls bemærkning, og jeg kan mærke utrolig dårlige vibrationer fra hende..

hun har et lille slæng. på en 2-3 piger.. der er ca 10 år mellem dem hver.. og de sidder så sammen og jeg kan bare fornemme at når de sidder og hvisker OG SKRIVER SEDLER til hinanden (som om det var tilbage til folkeskolen, helt ærligt!

at så er det mig de snakker om... jeg kan selvfølglig ikke bevise det, men kender i det. man føler at de sidder og dolker een i ryggen.

og jeg ANER simpelthen ikke hvorfor!!

jeg har på intet tidspunkt været negativ på dem. jeg har forsøgt at være as sweet as I can be... jeg har ikke været falsk eller på anden måde.. OG alligevel, så føler jeg virkelig at jeg er tilbage i folkeskolen. i 8 klasse, hvor teenage hormonerne raser, og hvor alle pigerne bare ikke kan lide mig, og jeg VED IKKE HVORFOR.

idag var jeg tæt på at konfrontere den ene. hende der er ældst.. og simpelthen spørge hvad hendes problem med mig var, for så ville jeg gerne vide det.

idag har jeg måske været lidt irritabel, nok mest pga de trælse forstyrrelser og kommentarer til ALT fra deres side, og det forstyrre undervisningen SÅ ENORMT MEGET..  og på et tidspunkt fik jeg bare nok, og så vrissede jeg lidt af hende.. jeg sagde dog undskyld til hende kort efter, fordi jeg ikke brød mig om at have vrisset af hende. den tog hun ikke imod.! hun er en voksen kvinde og hun opførte sig totalt teenager fornærmet..!

og efter det har luften bare emmet af dårlige vibrationer fra hende og hendes slæng..

de skuler efter mig, 

jeg vil fanme gerne have noget ud af det.. 

og jeg vil virkelig ikke have at DE skal ødelægge min mulighed for uddannelse. ISÆR fordi at det er så kort tid vi skal gå op og ned af hinanden.. jeg tænker hele tiden,  "jeg skal ikke tage det personligt, jeg skal ikke bruge dem til noget, skidt med det, det siger mere om dem end det siger om mig" og alligevl bliver jeg bare SÅ påvirket af det...!! 

Og alligevel har min dag i dag bare været TOTAL skod. jeg har slet ikke lyst til at tage afsted i morgen..

jeg tager dog afsted og jeg har tænkt mig at tage den med min lære. og høre hvad jeg skal gøre.. jeg ved ikke mit levende råd. jeg har aldrig prøvet at blive "mobbet" som voksen... hvis det overhovedet er mobning, (det føler jeg jo det er) 

jeg ved godt at skolen kan tage sig af det. men jeg vil egentlig også gerne kunne stå op for mig selv og sige fra og bede dem om at passe sig selv..

men det tør jeg slet ikke.. jeg får totalt stress symptomer.. det er slet ikke godt..

 

 

Kan kun støtte dig i din super holdning om, at du VIL den her uddannelse. Det kan være svært at ignorere sådanne tøser, selvom man gerne vil, men at finde en ny plads er måske en meget god ide. Jeg var også blevet tosset. Vildt trælst af nogle skal ødelægge det for andre. Hold fast i din sunde indstilling - se om du kan blæse dem et stykke og koncentrere dig om det du er kommet for.

Krydser fingre for dig :-) Kram

Anonym skriver:

jeg har lige markeret noget i din tekst..

for det er lige precist sådan jeg har haft det nu her de sidste dage..

jeg prøvede og har prøvet det der med at sidde og tale med mig selv omkring hvorfor i alverden jeg tog det SÅ personligt og hvorfor jeg lod det gå mig på.. og jeg var godt klar over at jeg blev nødt til at lade det slå hen.. men det kunne jeg slet ikke. fordi der hele tiden blev ved med at komme flere kommentarer og spydigheder fra hende..

Idag fik jeg så nok. og jeg skældte hende faktisk ud midt i timen fordi hun sad og larmede og jeg fik bare nok.. så det endste faktisk med at vores lærer tog den midt i timen og vi fik renset luften. jeg følte det dog virkelig underligt at hun (hende der har været træls) fulgte efter mig ud på toilettet, da jeg forlod klassen blev det for meget og jeg bare begyndte at græde, og hun begyndte at stå og ville kramme mig og alt muligt... jeg syntes det var rigtig ambivalent.. og virkelig påtaget..

men jeg har det godt nu sådan nogenlunde. jeg skal nok lige have nogle dage til at finde mig selv igen. for jeg har bare haft det RØV dårlig start på ugen og jeg har været mega stresset over det. har haft ALLE former for stress symptomer og flugtfølelser osv.. 

men puha... det har bestemt ikke været sjovt.. men jeg er glad for at jeg fik lov til at fortælle hvordan jeg gik og havde det indvendigt foran klassen, fordi jeg tror ikke de har vidst hvad der har foregået andet end de har kunnet mærke at der var noget riv rav ruskende galt...  og nu er ALLE med og vi har alle fået besluttet at der skal være plads til alle og vi skal alle have plads til at være den vi er uden at blive udsat for nogle ubhagelige oplevelser som jeg har været igennem..

 

Godt så...det indlæg havde jeg overset. (Flot Lisbeth)!! SEJT!!!!!!!! At du fik snakket om det. Det er bare for sejt! Godt klaret :-)

lisbethita skriver:

Godt så...det indlæg havde jeg overset. (Flot Lisbeth)!! SEJT!!!!!!!! At du fik snakket om det. Det er bare for sejt! Godt klaret :-)

Takker