Voksenmobning på uddannelsesinstitution. what to do.!?

Anonym skriver:

hvad gjorde du??

tak hvor er du sød..  

Altså der var en pige lidt ældre end mig, som bare syntes jeg var enormt irriterende, hende holdt jeg mig bare fra. Men en ældre mand behandlede mig som om jeg var et lille barn, bare fordi jeg var 19 og han var 50. Talte til mig som et lille barn osv., og var virkelig et kæmpe røvhul over for mig. Det er en længere historie, men det korte af det lange er at jeg en dag konfronterede ham med det, hvor han faldt langt ned under det laveste børneniveau og angreb mig med alt muligt barnligt og vi endte med at sidde og råbe ad hinanden, uha, det var ikke godt, og har det så dårligt med at jeg røg ned på samme niveau som ham. og vi snakkede absolut ikke sammen mere resten af tiden jeg gik der, jeg gik der så ikke så længe fordi jeg aldrig har været stærk nok til at klare folks mobberier men jo, hvis jeg skulle komme med et råd vil det nok være: Konfronterer du de piger dér, og det ender med en diskussion eller andet, så gør hvad du kan for at holde dit niveau højt og tage det køligt hvis de opfører sig som børn. Råbe er no go og umodent. Vær "den voksne"

mariesmavse92 skriver:

Altså der var en pige lidt ældre end mig, som bare syntes jeg var enormt irriterende, hende holdt jeg mig bare fra. Men en ældre mand behandlede mig som om jeg var et lille barn, bare fordi jeg var 19 og han var 50. Talte til mig som et lille barn osv., og var virkelig et kæmpe røvhul over for mig. Det er en længere historie, men det korte af det lange er at jeg en dag konfronterede ham med det, hvor han faldt langt ned under det laveste børneniveau og angreb mig med alt muligt barnligt og vi endte med at sidde og råbe ad hinanden, uha, det var ikke godt, og har det så dårligt med at jeg røg ned på samme niveau som ham. og vi snakkede absolut ikke sammen mere resten af tiden jeg gik der, jeg gik der så ikke så længe fordi jeg aldrig har været stærk nok til at klare folks mobberier men jo, hvis jeg skulle komme med et råd vil det nok være: Konfronterer du de piger dér, og det ender med en diskussion eller andet, så gør hvad du kan for at holde dit niveau højt og tage det køligt hvis de opfører sig som børn. Råbe er no go og umodent. Vær "den voksne"

 

jeg må lige studere lidt på det kan jeg godt se. for jeg ved at jeg ikke kan styre mig når det først kommer til stykket...

 

Jeg vil først sige at jeg føler virkelig med dig...

 

Jeg er selv lige startet på VUC hvor jeg skal bestå 9 klasse for at komme videre på andet studie... Jeg SKAL bare det her, jeg bliver kaldt stræberen, men jeg lader det prelle af på mig, heldigvis har jeg fundet mig godt til rette med nogle andre piger, jeg føler mig dog stadig udenfor da jeg ikke syntes det er sjovt at sidde og tegne pik og patter ...

Mit råd til dig vil være at hvis de snakker nedladende til dig direkte så giv tilbage, så længe du bare tager imod så bliver du ved...

Taler af erfaring da jeg er rigtig dårlig til visse ting i skolen, (er mere praktisk anlagt) så jeg skal passe på at jeg ikke bliver den der mobber selv for det at mobbe kan få mig til at føle mig stærk... Istedet for har jeg fundet frisindet frem og snakker med næsten alle i klassen, dog nogle mere end andre...

Desværre tror jeg, at det et udbredt mønster fx på ungdomsuddannelser, at nogle lettest finder sammen om ikke at kunne lide andre. Dybt umodent, men intet binder folk bedre sammen end fælles "fjender". Sådan skal det bare ikke være, når man er voksen - jeg bagtaler da heller ikke fx nye kolleger. 

Du er langt, fordi du er bevidst om, hvad du vil og ikke vil. Det er et plus, at du ikke først nu skal til at tænke over, hvad du vil finde dig i, og om du kunne finde på at droppe ud. Hold fast i det - de må ikke tage dine fine og modne planer fra dig. 

Konkret ville jeg nok tage fat i "lederen", når hun var alene, og stille og roligt, uden anklager, spørge, om jeg havde trådt hende over tæerne. Det er pinligt at blive konfronteret med sin dårlige opførsel, og jeg tvivler på, at hun vil synke ned på et niveau, hvor hun vil sige, at hun bare ikke kan lide dit fjæs... Måske har hun virkelig en god forklaring, hvilket dog er tvivlsomt, men jeg tror på, hun vil blive ubehageligt berørt over at blive konfronteret, og at det om ikke andet kan få hende til at lade dig være i fred. 

Hej

Jeg synes du skal tage kampen op. Det gjorde jeg i gymnasiet og var i lang tid ret upopulær blandt nogle af pigerne. Men sig de skal lukke røven og hvis de har et problem må de sige det. Det skal meget gerne være mens andre for klassen hører det, for der er helt sikkert nogle der har det på samme måde. Det kunne jo være fedt at få lidt opbakning. Hvis ikke, så synes jeg bare du skal holde fast i at de er nogle kællinger og du er ligeglad med dem. Du har et liv ude for skolen og det er så det du må bruge din energi på. Som sagt, tag kampen - Sig det du sidder og tænker du vil sige, det er meget sjovere

Mor og meget mere skriver:

Desværre tror jeg, at det et udbredt mønster fx på ungdomsuddannelser, at nogle lettest finder sammen om ikke at kunne lide andre. Dybt umodent, men intet binder folk bedre sammen end fælles "fjender". Sådan skal det bare ikke være, når man er voksen - jeg bagtaler da heller ikke fx nye kolleger. 

Du er langt, fordi du er bevidst om, hvad du vil og ikke vil. Det er et plus, at du ikke først nu skal til at tænke over, hvad du vil finde dig i, og om du kunne finde på at droppe ud. Hold fast i det - de må ikke tage dine fine og modne planer fra dig. 

Konkret ville jeg nok tage fat i "lederen", når hun var alene, og stille og roligt, uden anklager, spørge, om jeg havde trådt hende over tæerne. Det er pinligt at blive konfronteret med sin dårlige opførsel, og jeg tvivler på, at hun vil synke ned på et niveau, hvor hun vil sige, at hun bare ikke kan lide dit fjæs... Måske har hun virkelig en god forklaring, hvilket dog er tvivlsomt, men jeg tror på, hun vil blive ubehageligt berørt over at blive konfronteret, og at det om ikke andet kan få hende til at lade dig være i fred. 

Syntes bare det er enormt ubehageligt! Jeg har lyst til at konfrontere hende (den ældste) men samtidig ved jeg bare på en eller anden måde at det ender galt På en ellee andenmåde. 

Jeg har heldigvis ret til at være her, og konfrontere jeg hende på klassen så ved jeg der er nogle der føler det samme som mig. De er dog ikke i deres søgelys og ønsker sikkert ikke at komme det, så jeg ved slet ikke om jeg kommer til at sidde med 3-4 piger inod mig! Og det har jeg slet ikke lyst til. 

Jeg vil gerne være den voksne i denne sag. Og alligevel føler jeg mig trukket tilbage til teenage årene og jeg træder bare meget varsomt nu.. 

Det bedste du kan gøre er, at lade være med at "gå med på den". Altså deres opførelse. Det virker du simpelthen for intelligent og fornuftig til, at være nede på deres niveau. Og det kan jo i virkeligheden være det, der provokerer dem. Måske virker du stærk og dygtig, og misundelse er en grim ting. Glæd dig hellere over, at du har formået at lægge noget på hylden, som du tidligere har været træt af. Lad dem være, og glæd dig over, at du har dit på det rene. 

En af de ting der har hjulpet mig igennem tiden er at sige til mig selv at jeg altså ikke er verdens navle, og jeg er sikker på at folk har andet at gøre end at bruge tid på at tale om lige præcist mig. Det hjælper faktisk. Det kan sagtens være at nogle af deres kommentarer og sedler vitterligt ER om dig, men jeg er helt sikker på at der også er en masse om andre mennesker/emner.

Og så find et andet sted at sidde og evt. prøv at blive venner med nogle andre i klassen, så fylder de heller ikke så meget i din hverdag, fordi du fylder den med noget andet.

Og så ignorer dem - sig til dig selv at de er nogle stakkels, sølle mennesker og de må virkelig have et elendigt liv, siden de er nødt til at opføre sig sådan... det er svært at mobbe nogle der har ondt af en.

Opdate fra i dag.  

nu kom jeg så i skole idag. og igen var der bare dårlig stemning fra da hun og hendes slæng trådte ind af døren.. jeg kunne bare mærke at mine hænder begyndte at ryste og jeg blev meget svedig og kunne slet ikke holde lyden af hendes stemme ud..!

i Dansk timen kommer der en spydig kommentar hvor jeg fik ordet af læreren og skulle sidde og forklare noget, hvor hjørnet dernede begyndte at sidde og snakke og larme. (ingen respekt what so ever) og jeg siger så undskyld men må jeg ikke lige.. hun svarer så meget højt tilbage igennem klassen *NEJ (og så mit navn) det må du ikke altid!* jeg blev helt PAF... og jeg fik det faktisk bare værre..!!

fra da af ignorerede jeg hendes kommentarer og hende generelt. og i pauserne begyndte hun at spørge ind til ting i mit privatliv osv. og jeg forstår ikke liiiige hvad det er hun vil vide og hvad hun skal bruge det til, for det var HVERTFALD ikke for at være flink..

klokken nærmer sig frokost. og jeg går ud i vores kantine og købe r noget frokost. og sætter mig så ind på min plads igen.. så kalder hun på mig IGEN. og spørger om jeg ikke vil komme og sætte mig ned til hende.. det gør jeg så.! og jeg kunne bare ikke tænke andet end åååh nej, det her ender ikke godt..

hun siger så. skal vi ikke liiiige rense luften og så spørger hun mig hvorfor jeg er sur på hende.!!!!!????!!!

jeg forklarede hende så hvordan jeg føler situationen er og jeg siger at jeg føler hun er efter mig og kommer med ubehagelige kommentarer og generelt har en meget ubehagelig og provokerende atittude over for mig. og jeg ikke ved hvad det kommer af..

hun siger så at det der er galt er at når HUN spørger læren om noget!! så spørger læren måske ud i rummet (det er sket) og så rækker vi jo hånden op. og så har hun bare bidt mærke i at jeg rækker hånden op MEGET.. øhh jeg er fagligt interesseret i det jeg læser, og jeg følger med i fagene, jeg kender evt svaret og derfor får jeg noglegange ordet, ligesom alle andre der deltager aktivt. jeg er så bare en af dem der er meget aktive. men jeg får mest ud af det sådan.. men det kan hun åbentbart ikke lide.!!

så hendes problem er at jeg er aktiv i timerne og jeg ved en hel masse.. og jeg tænker hun måske føler sig truet af mig, og derfor har set sig sur på mig fordi at vi ikke har særlig god kemi..!

det er hvertfald min konklution. hun er 41.!!! COME OOOON... jeg syntes det er enormt barnligt.

jeg er endelig faldet ned. har også nævnt vores kontroværs over for vores dansklærer og så må vi se om det fortsætter. jeg har hvertfald ikke tænkt mig at give hende mere af min energi..

helt ærligt så syntes jeg bare hun er en møgkælling der føler sig truet, og det er hendes problem ikke mit...

 

jeg plejer normalt ikke at syntes dårligt om andre.. men hende her syntes jeg virkelig dårligt om. jeg syntes hun er så flabet.. dt kan ikke være rigtigt at der skal sidde en kvinde på hendes alder og tyranisere dem hun studere sammen med fordi hun føler sig truet..

hun skaber ikke just noget positivt for sammenholdet i vores klasse...  

skrivemaskine skriver:

Det bedste du kan gøre er, at lade være med at "gå med på den". Altså deres opførelse. Det virker du simpelthen for intelligent og fornuftig til, at være nede på deres niveau. Og det kan jo i virkeligheden være det, der provokerer dem. Måske virker du stærk og dygtig, og misundelse er en grim ting. Glæd dig hellere over, at du har formået at lægge noget på hylden, som du tidligere har været træt af. Lad dem være, og glæd dig over, at du har dit på det rene. 

du har ret.. misundelse er virkelig en grim ting... og det er også det som jeg oplever resultatet af..