Når det ikk er som man ønsker

raca skriver:

din far var ikke voksen nok til sin opgave som far for dig.  men jeg kan ikke helt finde ud af familie forholdene ..

du skiver bror i starten.  men sener søster, er det en og samme person eller har din far en pige er er lidt yngre end dig også har du en bror ved din mor også ?

 

at din far ikke vil dig.. eller ikke magter at opretholde et samværd, ej heller for dig som voksen.. er jo klart. du har også haft ham fravalgt. så selfølgelig er han ikke knyttet til dig på  samme måde som han er knyttet til de andre/den anden..

og ja det er hårdt og være fravalgt. men sådan er dit liv jo.også må du leve med det der fra og selv bestemme hvor mege du vil ofre for at opretholde kontakt.

hvorfor snager du i hvor meget din søster får, det såre dig jo kun. vær i stedet glad for det du får.

at han ikke ser din søn er jo trist.. men har din søn glæde af en bedstefar man ikke kan stole på?  hvad midster han ved han ikke lære ham og kende?

du søger anderkendelse ved din far, dette er forståligt nok.. men du får den jo ikke bliver kun såret. så find et andet sted og få anderkendelsen.

så forvent midst mugligt af din far, bestem hvor meget han skal være en del af dit liv og undlad og snag i dine andres søskendes forhold det gavner dig ikke.  og ja det er surt at han ikke gider dig.  men det kan du ikke gøre noget ved.. kun banke dig selv i hovdet med det.. og det gavner ikke dig..

Det lyder helt enormt hårdt, har simpelthen så ondt af mennesker der skal opleve et sådant svigt.. Det er der ingen der fortjener.. Håber du finder ud af det med din far, selvom jeg godt kan se det er noget af en opgave

Hvis jeg var dig ville jeg tage historien med til en psykolog, som arbejder med kognitiv terapi.

Du trænger til at tænke nyt. Du trænger til at blive positiv omkring dig selv og din fortid. Du er blevet svigtet og dårligt behandlet. Det skal du naturligvis anerkendes for. DU HAR RET, DET ER FOR DÅRLIGT!!, men du skal ikke blive ved at være ked af det. 

En psykolog kan hjælpe dig.

Du har dit liv. Dine børn (lige om lidt i flertal i hvert fald), og din fars uformåen skal du ikke lide under (mere). Du gør det godt. Uanset hvor meget din søster får/kan, så ændrer det intet på, hvor meget, du er værd. Eller hun for den sags skyld.

Animalia skriver:

Det lyder helt enormt hårdt, har simpelthen så ondt af mennesker der skal opleve et sådant svigt.. Det er der ingen der fortjener.. Håber du finder ud af det med din far, selvom jeg godt kan se det er noget af en opgave

Frk. Himmelblå skriver:

Hvis jeg var dig ville jeg tage historien med til en psykolog, som arbejder med kognitiv terapi.

Du trænger til at tænke nyt. Du trænger til at blive positiv omkring dig selv og din fortid. Du er blevet svigtet og dårligt behandlet. Det skal du naturligvis anerkendes for. DU HAR RET, DET ER FOR DÅRLIGT!!, men du skal ikke blive ved at være ked af det. 

En psykolog kan hjælpe dig.

Du har dit liv. Dine børn (lige om lidt i flertal i hvert fald), og din fars uformåen skal du ikke lide under (mere). Du gør det godt. Uanset hvor meget din søster får/kan, så ændrer det intet på, hvor meget, du er værd. Eller hun for den sags skyld.

Anonym skriver:

Jeg har simpelthen brug for at gemme mig bag min anonymitet her , da det er et meget svært og følsomt emne , håber det vil blive respekteret ..

Men sagen er den at mine forældre er skilt (jeg var 2 år) - min far har ALTID haft meget svært ved at overholde aftaler, ofte kommet for sent , ikk hentes os den dag som er aftalt eller simpelthen ikk mødt op til diverse arrangementer på skole, børnehave osv .
Ja han har sågar drukket sig helt i hegnet når han har skulle have os i weekenden , kun set os hver anden weekend , stukket os penge i hånden 500-1000 kr seddler os sagt ta dem , det forstår man ikk rigtig i en alder af bare 5-6 år .. han hwr kørt med os stang stiv.
han skulle ALTID ordne have, vaske bil ordne værksted heste eller hvad ved jeg når vi var der , Aldrig lavede noiget med os . (min bror) - han er altid faldet i søvn på sofaen en lørdag aften kl 20 fordi han havde drukket , hans kone har altid gået i seng når han faldt i søvn , der har vi så siddet alene og røv kedet os ..
Til sidst blev det for meget da jeg var 10 år og der sagde jeg fra , jeg ville ikk længere besøge ham mere jeg nægtede at tage med der ned når han kom osv . min mor forsøgte at tvinge mig en overgang , men hun vidste godt hun ik kunne , der stoppede sammenværet med min far i en årrække ..
Jeg har så en søster os som min far fik med den dame han fandt efter min mor , de er stadig sammen idag .

Fra jeg var 10-14 år kom min far 1 gang på min fødselsdag og besøgte mig , er den eneste gang han har været der på min rigtige fødselsdag , tit glemte han os at ringe - men min kære søster som har fødselsdag 3 dage efter mig hun fik de fedeste gaver , fik fejret fødselsdag blev forkælet ja og meget andet ..
Jeg så ikk min far på sammenværd fra 10-14 år der begyndte jeg at forstå tingene og jeg begyndte derfor at snage lidt i min søsters liv for at finde ud af hvad hun fik osv .. jeg begyndte så at komme der i en lille periode , men igen sårede min far mig med alt muligt brændte vores aftaler af , hentede mig ik osv osv ..
igen ophørte det ..
Da jeg så var 19 år og stolt havde fået kørekort fik ejg lov at låne min mors bil og ville derfor besøge min far for sørste gang i 5 år og stolt vise ham at jeg have bestået min køreprøve 1 gang Jeg ringeder derfor til ham og han var hjemme jeg kunne bare komme , ejg kørte stolt der ned , kan lige så tydligt huske det d var den 3 juli for 4 år siden i år .. jeg var så stolt , ejg holder ude på vejen fordi det er en lidt dum indkørsel de har og jeg vidste ikk om jeg kunne finde ud af at bakke ud , BANG endnu et slag i ansigtet , han var lige kørt han skulle desværre på arbejde . ja godt nok er man 19 år , men man bliver sku ramt på følelserne alligevel .. - jeg var såå ked af det .
I mellem tiden i de 5 år her fra 14-19 så jeg ham ca 2 gange om året når han kom med min fødselsdagsgave og min julegave . gaverne blev mindre og mindre år for år .
Jeg har i alle årene haft kontakt til min søster og jeg spurgte gang på gang hvad hun havde fået i gave , og jeg blev lige såret hver gang . fede håndbold sko til 1000 kr vi gik begge meget op i håndbold . hun fik en bærbar computer rejser , fedt tøj osv osv . jeg kunne blive ved ..

Det største slag kom nok til min 18 års fødselsdag , han kunne ikk deltage , jeg fik stukket en 500 kr seddel i hånden og sagt tillykke ..
Min søster blev 18 sidste år , hun fik en bil til 12000 kr , en kæmpe fest og sit kørekort .
Rammer det en pige som mig som har kæmpet i nu 23 år for at få bare ne smule af sin far , det tor jeg nok rigtig hårdt endda ..

Da jeg fødte mit barn for knapt to år siden var min far den eneste som ALDRIG kom og besøgte os , rammer det hårdt ja det tror jeg nok .

Jeg flyttede 200 km væk for 3 år siden fra hele min familie for at studere , min far har været her 1 ENESTE GANG , RAMMER DET HÅRDT JA UENDELIG HÅRDT ..

min far har ikk set mit barn i nu 5 måneder .. rammer det hårdt ja helt forfærdeligt .

min far har set mit barn 4 gange i dens leve tiden den er knapt to ,

jeg venter mig igen , og ja han kommer nok heller ikk den her gang ..

Jeg er ødelagt inden i mit hjerte der mangler en del i mit liv , nemlig min far , men jeg kan ikk blive ved og ved og ved , for det er mig som gang på gang bliver såret ked ødelagt , revet i stykker og meget meget mere ..

Jeg havde en overgang i mit liv hvor jeg bevist forelskede mig i ældre fyre , her snakker vi jeg var 17 han var 29 , men han udfyldte på en måde et tomrum i mig , et rum som ingen andre i mit liv har kunne udfylde , men desværre så gik det jo i stykker ..

jeg har ikk noget kontakt til dne fyr idag , grundet min kæreste nu . anden historie ..

Ja jeg ved ikk hvad jeg ville men jeg havde egentlig bare brug for at komme af med det , på en måde hjalp det og på en anden måde ved jeg at jeg må skrive det til min far os hvordan jeg har det , men hold nu kæft det er hårdt ..

 

Jeg vil lige nævne , min søster blev for nyeligt student ,og til deet skulle der lige jogges på os andre søskende , hun var jo den eneste rigtige som havde været så fornuftig at tage en udd , ja hun er blevet HF student hun har ingen udd ..

 

Jeg vil så gerne lige tilføje at jeg selv er blevet færdig udd butiksassistent i år, men jeg har glemt det åbenbart ikk er nogen RIGTIG udd , det er jo det jeg har fået afvide af min far og hans kone .. At min søster er den eneste rigtige af os børn der bliver til noget ..

Udover til vil jeg så os sige at min far ikk engang ringede og sagde tillykke eller noget da jeg blev færdig udlært som butiksassistent , ja endnu engang bliver man såret og endnu et nederlag ..

jeg har selv haft fader-problemer, da min far blev manio-depressiv da jeg var 17 og det gjorde at han vendte 180 grader i personlighed og dermed fulgte en masse svigt

Mit bedste råd er:

• erkend at din far ALDRIG bliver den far som du ønsker
• forstå og tro på at det IKKE ER DIN SKYLD
• Find andre måder at få dækket det behov som faderen ellers skulle opfylde
• beskyt dine børn og lad ikke dem lide under dine sår i hjertet

Jeg fik det bearbejdet professionelt - det var nødvendigt for mig, måske er det ikke nødvendigt for dig

Men for mig var det SÅ vigtigt at jeg kunne starte en familie uden åbne sår på sjælen og derfor investerede jeg mig selv 100% i at hele mig selv 

I dag ser jeg min far ind imellem - som regel ikke alene

Han er stadig syg og min relation til ham har ændret sig så jeg ikke betragter ham som en forælder med det ansvar det følger.. jeg forventer ikke fødselsdagsgaver/julegaver osv (han kan ikke huske datoer og har ingen penge) - jeg forventer ikke at kunne ringe til ham for at få hjælp eller gode råd eller noget som helst andet

Jeg nyder den tid jeg har med ham og tager hver god dag som en gave - resten accepterer jeg og i dag ved jeg 100% at jeg ikke kan gøre hverken fra eller til - jeg kan være til stede og det er det

til dig - håber du kommer godt igennem det hele

Giraffen skriver:

jeg har selv haft fader-problemer, da min far blev manio-depressiv da jeg var 17 og det gjorde at han vendte 180 grader i personlighed og dermed fulgte en masse svigt

Mit bedste råd er:

• erkend at din far ALDRIG bliver den far som du ønsker
• forstå og tro på at det IKKE ER DIN SKYLD
• Find andre måder at få dækket det behov som faderen ellers skulle opfylde
• beskyt dine børn og lad ikke dem lide under dine sår i hjertet

Jeg fik det bearbejdet professionelt - det var nødvendigt for mig, måske er det ikke nødvendigt for dig

Men for mig var det SÅ vigtigt at jeg kunne starte en familie uden åbne sår på sjælen og derfor investerede jeg mig selv 100% i at hele mig selv 

I dag ser jeg min far ind imellem - som regel ikke alene

Han er stadig syg og min relation til ham har ændret sig så jeg ikke betragter ham som en forælder med det ansvar det følger.. jeg forventer ikke fødselsdagsgaver/julegaver osv (han kan ikke huske datoer og har ingen penge) - jeg forventer ikke at kunne ringe til ham for at få hjælp eller gode råd eller noget som helst andet

Jeg nyder den tid jeg har med ham og tager hver god dag som en gave - resten accepterer jeg og i dag ved jeg 100% at jeg ikke kan gøre hverken fra eller til - jeg kan være til stede og det er det

til dig - håber du kommer godt igennem det hele

Anonym skriver:

Jeg har simpelthen brug for at gemme mig bag min anonymitet her , da det er et meget svært og følsomt emne , håber det vil blive respekteret ..

Men sagen er den at mine forældre er skilt (jeg var 2 år) - min far har ALTID haft meget svært ved at overholde aftaler, ofte kommet for sent , ikk hentes os den dag som er aftalt eller simpelthen ikk mødt op til diverse arrangementer på skole, børnehave osv .
Ja han har sågar drukket sig helt i hegnet når han har skulle have os i weekenden , kun set os hver anden weekend , stukket os penge i hånden 500-1000 kr seddler os sagt ta dem , det forstår man ikk rigtig i en alder af bare 5-6 år .. han hwr kørt med os stang stiv.
han skulle ALTID ordne have, vaske bil ordne værksted heste eller hvad ved jeg når vi var der , Aldrig lavede noiget med os . (min bror) - han er altid faldet i søvn på sofaen en lørdag aften kl 20 fordi han havde drukket , hans kone har altid gået i seng når han faldt i søvn , der har vi så siddet alene og røv kedet os ..
Til sidst blev det for meget da jeg var 10 år og der sagde jeg fra , jeg ville ikk længere besøge ham mere jeg nægtede at tage med der ned når han kom osv . min mor forsøgte at tvinge mig en overgang , men hun vidste godt hun ik kunne , der stoppede sammenværet med min far i en årrække ..
Jeg har så en søster os som min far fik med den dame han fandt efter min mor , de er stadig sammen idag .

Fra jeg var 10-14 år kom min far 1 gang på min fødselsdag og besøgte mig , er den eneste gang han har været der på min rigtige fødselsdag , tit glemte han os at ringe - men min kære søster som har fødselsdag 3 dage efter mig hun fik de fedeste gaver , fik fejret fødselsdag blev forkælet ja og meget andet ..
Jeg så ikk min far på sammenværd fra 10-14 år der begyndte jeg at forstå tingene og jeg begyndte derfor at snage lidt i min søsters liv for at finde ud af hvad hun fik osv .. jeg begyndte så at komme der i en lille periode , men igen sårede min far mig med alt muligt brændte vores aftaler af , hentede mig ik osv osv ..
igen ophørte det ..
Da jeg så var 19 år og stolt havde fået kørekort fik ejg lov at låne min mors bil og ville derfor besøge min far for sørste gang i 5 år og stolt vise ham at jeg have bestået min køreprøve 1 gang Jeg ringeder derfor til ham og han var hjemme jeg kunne bare komme , ejg kørte stolt der ned , kan lige så tydligt huske det d var den 3 juli for 4 år siden i år .. jeg var så stolt , ejg holder ude på vejen fordi det er en lidt dum indkørsel de har og jeg vidste ikk om jeg kunne finde ud af at bakke ud , BANG endnu et slag i ansigtet , han var lige kørt han skulle desværre på arbejde . ja godt nok er man 19 år , men man bliver sku ramt på følelserne alligevel .. - jeg var såå ked af det .
I mellem tiden i de 5 år her fra 14-19 så jeg ham ca 2 gange om året når han kom med min fødselsdagsgave og min julegave . gaverne blev mindre og mindre år for år .
Jeg har i alle årene haft kontakt til min søster og jeg spurgte gang på gang hvad hun havde fået i gave , og jeg blev lige såret hver gang . fede håndbold sko til 1000 kr vi gik begge meget op i håndbold . hun fik en bærbar computer rejser , fedt tøj osv osv . jeg kunne blive ved ..

Det største slag kom nok til min 18 års fødselsdag , han kunne ikk deltage , jeg fik stukket en 500 kr seddel i hånden og sagt tillykke ..
Min søster blev 18 sidste år , hun fik en bil til 12000 kr , en kæmpe fest og sit kørekort .
Rammer det en pige som mig som har kæmpet i nu 23 år for at få bare ne smule af sin far , det tor jeg nok rigtig hårdt endda ..

Da jeg fødte mit barn for knapt to år siden var min far den eneste som ALDRIG kom og besøgte os , rammer det hårdt ja det tror jeg nok .

Jeg flyttede 200 km væk for 3 år siden fra hele min familie for at studere , min far har været her 1 ENESTE GANG , RAMMER DET HÅRDT JA UENDELIG HÅRDT ..

min far har ikk set mit barn i nu 5 måneder .. rammer det hårdt ja helt forfærdeligt .

min far har set mit barn 4 gange i dens leve tiden den er knapt to ,

jeg venter mig igen , og ja han kommer nok heller ikk den her gang ..

Jeg er ødelagt inden i mit hjerte der mangler en del i mit liv , nemlig min far , men jeg kan ikk blive ved og ved og ved , for det er mig som gang på gang bliver såret ked ødelagt , revet i stykker og meget meget mere ..

Jeg havde en overgang i mit liv hvor jeg bevist forelskede mig i ældre fyre , her snakker vi jeg var 17 han var 29 , men han udfyldte på en måde et tomrum i mig , et rum som ingen andre i mit liv har kunne udfylde , men desværre så gik det jo i stykker ..

jeg har ikk noget kontakt til dne fyr idag , grundet min kæreste nu . anden historie ..

Ja jeg ved ikk hvad jeg ville men jeg havde egentlig bare brug for at komme af med det , på en måde hjalp det og på en anden måde ved jeg at jeg må skrive det til min far os hvordan jeg har det , men hold nu kæft det er hårdt ..

 

Jeg vil lige nævne , min søster blev for nyeligt student ,og til deet skulle der lige jogges på os andre søskende , hun var jo den eneste rigtige som havde været så fornuftig at tage en udd , ja hun er blevet HF student hun har ingen udd ..

 

Jeg vil så gerne lige tilføje at jeg selv er blevet færdig udd butiksassistent i år, men jeg har glemt det åbenbart ikk er nogen RIGTIG udd , det er jo det jeg har fået afvide af min far og hans kone .. At min søster er den eneste rigtige af os børn der bliver til noget ..

Udover til vil jeg så os sige at min far ikk engang ringede og sagde tillykke eller noget da jeg blev færdig udlært som butiksassistent , ja endnu engang bliver man såret og endnu et nederlag ..

Du skal bare huske at alle dine fars svigt, udeblivelser osv intet har noget med dig at gøre. Du skal lade være med at få det til at betyde noget om dig, elsk dig selv højest og giv slip - du vil ikke andet end skuffe dig selv, gnide salt i såret ved at holde fast.

Nej det er ikke let, det tager tid - men det er den eneste måde at hele dig selv på. Lev dit liv, anerkend dig selv for alt hvad du har udrettet, du er en fantastisk kvinde

CS skriver:

Du skal bare huske at alle dine fars svigt, udeblivelser osv intet har noget med dig at gøre. Du skal lade være med at få det til at betyde noget om dig, elsk dig selv højest og giv slip - du vil ikke andet end skuffe dig selv, gnide salt i såret ved at holde fast.

Nej det er ikke let, det tager tid - men det er den eneste måde at hele dig selv på. Lev dit liv, anerkend dig selv for alt hvad du har udrettet, du er en fantastisk kvinde

Anonym skriver:

Tusind tak for dit svar ..
Men hvor er jeg ked af du desværre selv har "mistede" en far , selvom du lyder til at have det rigtig godt med det idag .

Må jeg spøger hvordan du søgte prof hjælp , via læge , eller betalte du selv eller en helt 3 ting ??

Jeg fik det dårligt psykisk og fik følgesygdomme og derfor kunne jeg blive henvist til et center hvor jeg fik behandlet dem gratis og derigennem få behandlet årsagerne

Desværre kan man nok kun få det gratis hvis man får angst, depression, spiseforstyrrelser eller lignende... men det kan være en god ide at tage en snak med lægen om det og ikke lægge fingre imellem hvad problemet gør hos en... jeg mener at man som minimum kan få bevilliget fire gratis psykolog-sessioner til en start

Ja - i dag har jeg det godt og afklaret med det, selvom jeg self altid vil savne at jeg ikke havde kontakt til min far i en del år (jeg cuttede også kontakten for at passe på mig selv)

Jeg har tit savnet en søskende på den side at kunne bearbejde det med, men det er heller ikke nemt når, som du har oplevet, der så bliver forskel på hvor tæt man hver især er med den forælder. Men kan du snakke med din søster om det? hun må også have oplevet former for svigt fra ham - måske hun er ked af hun ikke var stærk nok til at bryde kontakten ligesom dig? ofte kan vi blive overrasket over hvordan tingene har set ud på den anden side af sådanne oplevelser